marius' mor skriver:
Jeg kan rigtig godt forstå din frustration, men jeg kan alligevel ikke lade vær med at tænke på hvorfor din kæreste siger nej til projekt baby..
Måske fordi han ikke føler sig klar? hvis det er tilfældet tror jeg desværre det er bedst i venter med at blive gravide.. I skal jo være fælles om projektet, og hvis ikke begge er med i det, frygter jeg at jeres forhold går tabt når den lille kommer.. Og får man blandt andet ikke børn fordi man elsker hinanden og vil forevige den kærlighed? Fordi man tænker at i har lyst til at dele jeres kærlighed sammen med et lille individ?? Og gør i det, hvis i ikke er 100% enige om hvornår i skal have et barn??
Hvis din kæreste ikke er parat til at dele kærlighed og ansvar for et lille barn, men har behov for at bibeholde sit fokus på jer selv og det liv i har nu, syntes jeg at det er meget fornuftigt at han siger fra. Det er en prøvelse at få et barn sammen, for man skal lære hinanden at kende i de nye roller, derfor er det bare så vigtigt at man er enige om beslutningen..
Tænk en dag han kommer til at sige til barnet "det var mor der ville have dig", selvfølgelig må man ikke sige sådan, men hvis det er sådan han kommer til at føle det og kommer til at stå i en presset situation, ville det være så synd for "baby", hvis det er det signal der bliver sendt..
Måske i skulle tage en snak om fremtiden? ikke om i skal gå fra hinanden, men bare hvordan i ser jer om 1 år, 2 år eller 5 år, det kunne evt. hjælpe jer med at klarligge hvor langt jeres tanke om projektbaby ligger ud i fremtiden for hver især..
Undskyld mit lange svar, men prøver at svare dig så tydeligt som muligt, for jeg kan godt forstå at det må være en rigtig svær situation at stå i..
stort 
herfra..
Marius' Mor
Mange tak for dit svar - ved ikke helt hvad jeg skal svare til det.
Men jeg har lige vist det til manden - og der kommer ikke rigtig nogen ord ud af munden på ham. Kunne ikke rigtig selv få det forklaret, men håber da at det åbnede lidt i ham, sådan at vi kan snakke om det hele på et tidspunkt..
