Abort - fordele... ?????

Smukkert skriver:

Gik fra min kæreste, og var sammen med min eks en enkelt gang. Var planlagt fordi jeg valgte ppiller fra.
At jeg så var sammen med min eks en gang var jo bare dumt og er der ingen undskyldning for, men var sammen med ham 9 dage efter 1. mens dag, så sandsynligheden for at han er faren er nok ikke så stor.

Jeg læste lige din tråd og ville lige sige at det efter min overbevisning sagtens kan være ham der er far! Jeg mener man siger æglæsning ca. 14 dage efter første mens. dag og sædceller kan leve op til 3-4 dage, dvs. det godt kan være ham
Måske nogen ved det bedre end mig, men det er altså sådan jeg har lært det.

Og så ville jeg lige sige at det er et super svært valg, men ligemeget hvad du vælger så er det godt. For det er dit valg. Så du skal ikke føle det er forkert, for jeg tror ikke man kan sætte det op så sort og hvidt som du prøver.
  Jeg håber du snart finder frem til din løsning så du kan være glad og ikke bekymre dig mere!

Christine skriver:

Jeg læste lige din tråd og ville lige sige at det efter min overbevisning sagtens kan være ham der er far! Jeg mener man siger æglæsning ca. 14 dage efter første mens. dag og sædceller kan leve op til 3-4 dage, dvs. det godt kan være ham
Måske nogen ved det bedre end mig, men det er altså sådan jeg har lært det.

Og så ville jeg lige sige at det er et super svært valg, men ligemeget hvad du vælger så er det godt. For det er dit valg. Så du skal ikke føle det er forkert, for jeg tror ikke man kan sætte det op så sort og hvidt som du prøver.
  Jeg håber du snart finder frem til din løsning så du kan være glad og ikke bekymre dig mere!

Var sammen med den anden 4 dage efter.. Så jeg ved det ikke.. Og tror jeg har sen ægløsning og lang cyklus..

Nej, man kan nok ik stille det op sort/hvidt... Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal vælge .
Det er sårer mig dybest er nok det at jeg skal frarøve min knægt en lillebror/lillesøster med kort aldersforskel... og måske endda for altid, det er der ingen der ved..

Smukkert skriver:

Situation:
single, gravid, studerende - 2 forskellige potentielle fædre. Ene løgner på 23, anden tidligere hashmisbruger med adhd på 27 (mest sandsynlige far).
Har i forvejen en dreng på 2.

Argumenter for abort:
- Jeg kan ikke sige, at det er fordi Noah er for lille, for han ville elske at være storebror og det ville gøre os til en større familie med mere liv i huset. En legekammerat og en følgesvend resten af livet.
- Jeg kan ikke sige, at det er fordi timingen er dårlig, for den er perfekt i forhold til jeg når at fuldføre HF og det bliver inden en videregående uddannelse.
- Jeg kan ikke sige, at det er fordi jeg ikke har råd, for jeg mangler stort set kun barnevogn og babytøj.
- Jeg kan ikke sige jeg vil være 100% alene med 2, hvor Noah ser sin far.
- Jeg kan ikke sige faren ikke vil barnet 100%, for den ene vil gerne - den anden (som højst sandsynligt ikke er faren), snakker kun om at han ikke vil betale (det er den anden Morten, løgneren).
- Jeg kan ikke sige, at det ikke var planlagt, for det var det i forhold til Noahs alder og uddannelse.
- Jeg kan ikke sige det ikke blev lavet med kærlighed, fordi jeg elskede begge Mortener.
- Jeg kan ikke sige jeg er en dårlig mor, for Noah er det dejligste kærlige barn i dag.
- Jeg kan ikke sige det er en dårlig ting, hvis Noah skulle have delt opmærksomhed med en søster eller bror, for det vil kun gavne ham i længden at han ikke er alt for morafhængig.
- Jeg kan ikke sige, at jeg ikke kan være alene med et spædbarn, for jeg gjorde det med Noah - som havde kolik.
- Jeg kan ikke undskylde for, at jeg får en abort fordi jeg er single... for så skulle Noah jo heller ikke været til??
- Jeg kan ikke sige hvem faren er med 100% sikkerhed før en faderskabssag når en afgørelse ved 1årsalderen, men jeg kan da sige, han hedder Morten og
jeg elskede ham og det var en ekskæreste.
- Jeg kan ikke sige situationen som er alenemor til to, var ønsketænkning, men jeg kan sige jeg selv er skyld i at være endt i situationen - med kærlighed som årsag, så jeg føler jeg er en voksen kvinde som bør tage ansvar.
- Jeg kan ikke sige "babyen" bare er en lille klat lige nu, for på nuværende tidspunkt har det allerede udviklet hjerteslag og hjerneaktivitet.
- Jeg kan ikke sige en abort er den nemme løsning, for hver gang jeg vil se på babybilleder af Noah eller hvis Noah ikke får en bror eller søster med kort aldersforskel - eller hvis aborten gør jeg bliver steril eller hvis jeg en dag møder en mand, som ikke kan få børn, så vil jeg aldrig kunne tilgive mig selv. Jeg bebrejder allerede mig selv nu, for at have været for hurtig og for naiv.

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige til mig selv, hvis jeg får en abort, og kommer til at gå psykisk ned over det, for at få mig selv til at føle det var det rigtige valg... .. Hvad skal jeg gøre?

Kender dig ikke, alligevel sidder jeg med en meget stærk følelse af at selvfølgelig skal du da have det barn!

Du har tænkt over konsekvenserne, og timingen er jo nærmest perfekt i forhold til uddannelse, barnet er planlagt og din søn glæder sig til der kommer en baby (sidstnævnte er frit fortolket på grund af det med "se baby" osv)

Og ja selvfølgelig har faderen da et eller andet at skulle ha sagt, men det lyder da også til at han vil være der for barnet
Om i så er sammen eller ej, det vigtigste er vel at i kan enes

Bare en lille tanke herfra
Håber du følger dit hjerte

Mit bedste råd vil være.. Følg dit eget hjerte

Du ved bedst selv hvad du selv kan håndtere og klare..
Men du skal bare ha i baghovedet, at der osse er en anden side.. og det er at barnet vil jo ikke være faderløs.. han/hun vil altid ha en Far..

Jeg fik selv en abort i en tidlig alder.. og gud hvor det gjorde ondt i mit hjerte!!..
Men den dag idag kunne jeg godt se at det var det rigtige at gøre, for jeg var slet ikke moden nok og klar til at ta vare på et lille liv.

Men personligt..  Nu har jeg jo 2 børn.. og hvis jeg ikke ønskede flere børn og der pludselig kom en UPS'er, så ville jeg ikke ta en abort, for jeg kunne bare beskytte mig bedre

jeg har også altid ønsket mig børn med kort mellemrum, men sådan blevd et ikke. har 2 børn med 6 års mellemrum og det er et stort spring. De er meget glade for hinanden, meeeeen lykken varer ikke ved, for snart er den store så stor at hun ikke gider sin lillebror men hellere vil ud med sine kammerater og i det tilfælde ville jeg også ønske jeg havde en mere i mellem de to

Men fordelen er at den store er så stor at hun klare så meget selv.

men det lyder på mig som om du gerne vil have det barn

Skrev til abortlinien:
Hej derude.
Jeg er 21, har en søn på knap 2 år, som pt. er i trodsalderen.
Har haft en kæreste, som jeg planlagde graviditeten med. Vi havde gået fra hinanden på et tidspunkt og der var jeg sammen med min ekskæreste en gang.
Nu har kæresten forladt mig. Han vil gerne være en del af barnets liv, men han er meget nedgørende overfor mig, så han ødelægger mit selvværd fuldstændig - og omtalte blandt andet min dreng som en møgunge uden grænser.
Den anden mand vil ikke betale, så vil ikke være far, så udtaler sig ikke om at vil se barnet eller ej.
Nu står jeg i den situation, at jeg skal lege gæt en far, er alene - med en dreng i forvejen. Studerer. Ville ende på kontanthjælp på barsel, uden råd til min bil, som jeg nu bruger til at transportere min søn til og fra dagpleje.
Planlagde graviditeten, fordi min daværende kæreste var så sikker på at hvis vi blev gravide skulle vi gøre alt hvad vi kunne for at få det til at fungere. Han er 27 og har været hashmisbruger fra han var 13-25.
Planlagde desuden graviditeten, fordi jeg ønsker min søn får en søster eller bror inden han bliver for stor. Samt at hvis jeg føder til sommer, så passer det meget godt ind i at jeg når at fuldføre min HF og det så er inden jeg skal tage en videregående uddannelse.

Logisk set tænker jeg abort er den nemmeste og bedste løsning, på grund af far-situationen.
Men så snart jeg tænker på abort bryder jeg grædende sammen. Føler jeg skal vælge at frarøve min søn muligheden for at blive storebror inden der er fx 7 års forskel, hvis jeg møder en ny og venter til jeg er helt færdig med uddannelse. Hvis jeg ikke kan få børn senere hen eller møder en mand der ikke kan, så er jeg bange for jeg aldrig ville kunne tilgive mig selv.

Hvad er rigtigt og forkert at gøre? Og er det muligt at være alenemor med to små børn? En i trodsalder og et spædbarn?
Jeg har ikke det bedste netværk, så jeg er meget alenemor allerede.
Min 2 årige ser sin far ca. 1 døgn i ugen.

Og fik dette svar:

Hej Maiken

Jeg kan godt forstå, du er dybt ulykkelig. Det er en meget vanskelig situation, du står i. Du er ung alenemor med en svær 2-årig og gravid uden at være sikker på, hvem der er far. Logisk tænker du på, at abort er den nemmeste og bedste løsning på en vanskelig situation. Og mange vil tænke det samme. Men en abort spoler ikke tiden tilbage til før graviditeten og det kommer som en overraskelse for mange. Tanken om abort får dig til at græde. –Er det ikke logisk at lytte til, hvad dit hjerte siger dig?
Barnet er planlagt, trods det at faderen er hashmisbruger. Det lyder til, at han pt er meget hård og urimelig overfor dig, det skal du selvfølgelig ikke finde dig i. Er det fordi, han er bitter over, at du har været sammen med din eks-kæreste?
Mht at betale, så kan du vælge at få undersøgt, hvem der er far til barnet, når det er født. Det sker ved blodprøve.
Hvad der er rigtig og forkert at gøre, vil du få mange svar på afhængig af, hvem du spørger. Men det er dig, der er gravid, det er dit valg og primært dig, der skal leve med din beslutning. Lyt derfor efter, hvad du vil inderst inde.
Det er muligt at være alenemor med to små, men selvfølgelig er det hårdt. Det er naturligt, at en 2-årig kan være meget anstrengende, men det plejer heldigvis at gå over. Det kan blive hårdt i graviditeten, men når lillebror/søster kommer, kan han være nemmere. Selvom der så nok kommer en reaktion på at være blevet storebror.
Du har planlagt graviditeten, så det passer med din søns alder og med din uddannelse. Nu er du bekymret for økonomien. Men mon ikke det kan løse sig? Du kan forhøre dig hos din sagsbehandler om mulighed for støtte. Mht netværk, så er det vigtigt at du har nogle, der kan give dig en hånd af og til i hverdagen. Hvis du er interesseret, kan Abortlinien finde en støtteperson eller støttefamilie i nærheden af dig.
Håber det bedste for dig.
Du er velkommen til at skrive igen eller ringe til Abortlinien 48394848

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

Smukkert skriver:

Var sammen med den anden 4 dage efter.. Så jeg ved det ikke.. Og tror jeg har sen ægløsning og lang cyklus..

Nej, man kan nok ik stille det op sort/hvidt... Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal vælge .
Det er sårer mig dybest er nok det at jeg skal frarøve min knægt en lillebror/lillesøster med kort aldersforskel... og måske endda for altid, det er der ingen der ved..

Det hjælper nok ikke meget at jeg skriver det, men jeg er sikker på det er ekstremt sjældent at man bliver steril efter en abort!

Mht. søskende så har jeg ofte hørt og læst at børnepsykologer synes der er flest fordele ved at der er mindst 3 år mellem søskende. Under alle omstændigheder tvivler jeg på at din søn kommer til at mangle noget

Men det er kun dig der ved hvad du skal gøre..

først sender jeg dig lige et stort

jeg har selv en gang stået i en meget svær situation, med abort som en mulighed, så jeg har en fornemmelse af hvordan du har det.

jeg tror på at du inderst inde allerede har besluttet dig. så jeg vil ønske alt det bedste for dig.

hvis du får brug for en at dele tanker og bekymringer med, så er du velkommen til at skrive privat.

Lone

Nu får jeg nok høvl, men kan jo kun svare personligt og med den viden jeg har i dag, ville jeg vælge en abort.

Jeg har en søn med ADHD og det er 80% arveligt og selvom jeg elsker min søn og vi igennem mange år har haft et særligt bånd, så var det knald hamrende mega forbandet hårdt at være alene med ham.

Det var også en af grundene til at han først fik søskende da han var 12 år.

Jeg har mange gange siddet og tudet fordi det er rigtig svært med en ADHD´er og med min viden i dag, ville jeg ikke byde søskende det.

Det er så MIN personlige mening -i dag. DU skal naturligvis træffe det valg der føles rigtig for dig.

Pøj pøj Sisse

ladydan1 skriver:

Nu får jeg nok høvl, men kan jo kun svare personligt og med den viden jeg har i dag, ville jeg vælge en abort.

Jeg har en søn med ADHD og det er 80% arveligt og selvom jeg elsker min søn og vi igennem mange år har haft et særligt bånd, så var det knald hamrende mega forbandet hårdt at være alene med ham.

Det var også en af grundene til at han først fik søskende da han var 12 år.

Jeg har mange gange siddet og tudet fordi det er rigtig svært med en ADHD´er og med min viden i dag, ville jeg ikke byde søskende det.

Det er så MIN personlige mening -i dag. DU skal naturligvis træffe det valg der føles rigtig for dig.

Pøj pøj Sisse

Man kan altså godt vokse sig fra det!

Og her taler jeg af egen erfaring. Men hvis det virkelig kun er den ene lille ting der gør at man skal vælge en abort, så er der godt nok mange der ikk skulle have haft deres børn.

Mine forældre lider i af ADHD men jeg fik det, ingen søskende hos mine nabo lider af det men de gør nr 2.

Så jeg syns ikk man kan sig det.