Abort - fordele... ?????

Smukkert skriver:

Situation:
single, gravid, studerende - 2 forskellige potentielle fædre. Ene løgner på 23, anden tidligere hashmisbruger med adhd på 27 (mest sandsynlige far).
Har i forvejen en dreng på 2.

Argumenter for abort:
- Jeg kan ikke sige, at det er fordi Noah er for lille, for han ville elske at være storebror og det ville gøre os til en større familie med mere liv i huset. En legekammerat og en følgesvend resten af livet.
- Jeg kan ikke sige, at det er fordi timingen er dårlig, for den er perfekt i forhold til jeg når at fuldføre HF og det bliver inden en videregående uddannelse.
- Jeg kan ikke sige, at det er fordi jeg ikke har råd, for jeg mangler stort set kun barnevogn og babytøj.
- Jeg kan ikke sige jeg vil være 100% alene med 2, hvor Noah ser sin far.
- Jeg kan ikke sige faren ikke vil barnet 100%, for den ene vil gerne - den anden (som højst sandsynligt ikke er faren), snakker kun om at han ikke vil betale (det er den anden Morten, løgneren).
- Jeg kan ikke sige, at det ikke var planlagt, for det var det i forhold til Noahs alder og uddannelse.
- Jeg kan ikke sige det ikke blev lavet med kærlighed, fordi jeg elskede begge Mortener.
- Jeg kan ikke sige jeg er en dårlig mor, for Noah er det dejligste kærlige barn i dag.
- Jeg kan ikke sige det er en dårlig ting, hvis Noah skulle have delt opmærksomhed med en søster eller bror, for det vil kun gavne ham i længden at han ikke er alt for morafhængig.
- Jeg kan ikke sige, at jeg ikke kan være alene med et spædbarn, for jeg gjorde det med Noah - som havde kolik.
- Jeg kan ikke undskylde for, at jeg får en abort fordi jeg er single... for så skulle Noah jo heller ikke været til??
- Jeg kan ikke sige hvem faren er med 100% sikkerhed før en faderskabssag når en afgørelse ved 1årsalderen, men jeg kan da sige, han hedder Morten og
jeg elskede ham og det var en ekskæreste.
- Jeg kan ikke sige situationen som er alenemor til to, var ønsketænkning, men jeg kan sige jeg selv er skyld i at være endt i situationen - med kærlighed som årsag, så jeg føler jeg er en voksen kvinde som bør tage ansvar.
- Jeg kan ikke sige "babyen" bare er en lille klat lige nu, for på nuværende tidspunkt har det allerede udviklet hjerteslag og hjerneaktivitet.
- Jeg kan ikke sige en abort er den nemme løsning, for hver gang jeg vil se på babybilleder af Noah eller hvis Noah ikke får en bror eller søster med kort aldersforskel - eller hvis aborten gør jeg bliver steril eller hvis jeg en dag møder en mand, som ikke kan få børn, så vil jeg aldrig kunne tilgive mig selv. Jeg bebrejder allerede mig selv nu, for at have været for hurtig og for naiv.

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige til mig selv, hvis jeg får en abort, og kommer til at gå psykisk ned over det, for at få mig selv til at føle det var det rigtige valg... .. Hvad skal jeg gøre?

Du kan godt klare det, det lille hjerte slår allerede. Min mor fik en abort da hun var ung og græder STADIG over det når vi taler om det, hun er idag 57 år gammel. 

Så det er simpelt, alle dine argumenter er iorden, tiden passer, perfekt alder til at blive storebror OG  det er dit barn du har inde i maven. Slå det ikke ihjel.

Det er min mening 

Knus

1000Ben

ladydan1 skriver:

Nu får jeg nok høvl, men kan jo kun svare personligt og med den viden jeg har i dag, ville jeg vælge en abort.

Jeg har en søn med ADHD og det er 80% arveligt og selvom jeg elsker min søn og vi igennem mange år har haft et særligt bånd, så var det knald hamrende mega forbandet hårdt at være alene med ham.

Det var også en af grundene til at han først fik søskende da han var 12 år.

Jeg har mange gange siddet og tudet fordi det er rigtig svært med en ADHD´er og med min viden i dag, ville jeg ikke byde søskende det.

Det er så MIN personlige mening -i dag. DU skal naturligvis træffe det valg der føles rigtig for dig.

Pøj pøj Sisse

Min lillebror har også ADHD, og jeg har haft lidt om ADHD i forbindelse med mit studie (læser til pæd.).

-og efter hvad jeg har forstået og læst mig frem til er der stor uenighed i, hvor arveligt ADHD er.

Men det er lige et sidespring...


Til trådstarter, puha hvor et svært valg! Håber du følger dit hjerte og bliver tilfreds med dit valg.

Mvh Sara

Sesse89 skriver:

Man kan altså godt vokse sig fra det!

Og her taler jeg af egen erfaring. Men hvis det virkelig kun er den ene lille ting der gør at man skal vælge en abort, så er der godt nok mange der ikk skulle have haft deres børn.

Mine forældre lider i af ADHD men jeg fik det, ingen søskende hos mine nabo lider af det men de gør nr 2.

Så jeg syns ikk man kan sig det.

altså ADHD er en fejl i hjernen og den vokser man sig altså ikke fra!
Beklager men det er en permanent fejl.

Ja det er jo også "kun" arveligt i 80% af tilfældene men kan da se i min søns tidligere klasse at de fleste søskende også blev diagnosticeret. Den ene havde 5 børn...hvoraf den ene var ramt så hårdt at hun ikke kunne have ham hjemme.

Andre havde søskende der fik en autismediagnose og selv her, har der været meget opmærksomhed på om de mindre søskende fik det, trods det, at de har en anden far.

Jeg siger ikke at alle skal fravælge med den begrundelse, jeg sagde JEG ville, fordi jeg allerede har oplevet hvad det vil sige, at stå med et barn med svær ADHD.

Sisse

lærkes_mor skriver:

Min lillebror har også ADHD, og jeg har haft lidt om ADHD i forbindelse med mit studie (læser til pæd.).

-og efter hvad jeg har forstået og læst mig frem til er der stor uenighed i, hvor arveligt ADHD er.

Men det er lige et sidespring...


Til trådstarter, puha hvor et svært valg! Håber du følger dit hjerte og bliver tilfreds med dit valg.

Mvh Sara

ja har været på flere konferencer hvor arveligheden har været et emne.

http://www.janssen-cilag.dk/bgdisplay.jhtml?itemna me=adhd_genetic_factors&product=adhd

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhe d/Psykologi/Psykologiske_termer/ADHD

http://www.patientvejledningen.dk/vejledning/paedi atri/adhdhosboern/

og der findes mange mange flere artikler..også på engelsk.

:-) Sisse

 

På mig lyder det som om du allerede har besluttet dig...

 

Men vil så lige sige at du ikke kan sammenligne 1 barn med at have 2 der er en himmelvid forskel..

Og søskende får altså ligeså meget ud af hinanden om der er 2-4-8 år imellem dem.. det hele afhænger af personlighed og ikke af alder..! Synes ikke det er en begrundelse for at få et barn mere at de så er tætte på hinanden...

Og ja gu er det en lortesituation... Men rooolig nu du bliver altså ikke steril efter en abort! Og du har jo all the time in the world til at få endnu et barn... hvorfor have så travlt?

Find en mand som også vil barnet, som er klar og har lysten til det, en som vil elske og være der for barnet som ingen anden!

Livet går vidre og ja det er hårdt at få en abort, men det er altså de færreste der går psykisk ned af det!

Og sæt nu du møder en mand som ingen børn har men gerne vil have, så får du 3 børn med 3 mænd, hvis du ellers kan finde en mand som allerede acceptere du børn du har i forvejen! Det er altså ikke piece of cake!

Synes måske også du skulle se på ulemperne ved at vælge at få et barn og ikke kun ved at få det fjernet... Men nej det er ikke nemt... Og sender dig et KÆMPE kram med på vejen..

Men 2 børn og være alene er altså sindsyg hårdt...