Føler mig lidt alene

Miss Neo skriver:

Det har stadig ikke lykkedes, som så mange andre gange, kommer jeg selvfølgelig ned i et styk tid og det har vi også lov til

Nu har jeg fået anbefaling, at jeg skal vente i 2-3 måneder. Normalt går dagene så hurtig, men når det er noget, man skal se sig frem til, føles det som evighed og når man kigger tilbage: at det har været sådan i 9 år, bliver humøret heller ikke højt.

Men men men for os alle

9 år? Jamen det er jo vanvittigt.... Det er jo næsten ikke til at holde ud altså....

Men ja man skal altså også give sig selv lov til at ryge ned i det sorte hul nogle gange... Så længe man kommer op igen...

Håber også vi alle sammen snart er heldige..

babymus77 skriver:

Uhh ha jeg forstår dig godt se min tråd fra i går;-)) jeg har ikk prøvet et år endnu men tiden nærmer sig og jeg påtænker også at ringe til min læge!!! Jeg er ski også frustreret og kender dine følelser!! Læg en privat besked hvis du ønsker kontakt med ligestillede... Sender dig et knus og krydser du snart må blive gravid;-)

Ja det skader jo aldrig at ringe til lægen og spørge.. man kan jo være heldig de sætter noget igang

Men ja det er virkelig bare frustrerende altså.... Synes bare det er så unfair at det skal være så nemt for nogle og så svært for andre...

Jo tak og i lige måde, du er mere end velkommen til at skrive hvis der er brug for det

Anonym skriver:

Ja det skader jo aldrig at ringe til lægen og spørge.. man kan jo være heldig de sætter noget igang

Men ja det er virkelig bare frustrerende altså.... Synes bare det er så unfair at det skal være så nemt for nogle og så svært for andre...

Jo tak og i lige måde, du er mere end velkommen til at skrive hvis der er brug for det

Hej. Vil bare sende en krammer og fortælle at jeg fuldstændig forstår dig.

Vi prøvede også længe før det lykkedes. Vi gik også i udredning efter et års tid, men manden var først parat til behandling ca. 1/2 år efter vi var færdige med udredningen. Ingen af os fejler noget!!

Havde også et par biokemiske graviditeter, men det hjalp jo ikke, når den ikke blev hængende. Da vi gik i IVF blev jeg gravid i første forsøg, men det endte i en SA meget kort tid efter. 3 uger efter blev jeg meget overraskende naturligt gravid igen, og denne gang blev den sørme derinde. Nu venter vi vores første barn om 2 uger.

Man skal aldrig give op, med mindre man virkelig ikke orker mere! 

Samtidig vil jeg fortælle, at jeg også valgte folk til og fra. Mistede en af mine bedste veninder gennem flere år på den konto. Til gengæld fik jeg nye veninder - en af de nu nærmeste herindefra. 

Venskaber der er værd at samle på, handler ikke om længden af venskabet, men om man kan mødes i alle situationer der måtte opstå.

Jeg forventede ikke at folk kunne forstå hvad jeg gik igennem, men jeg forlangte at de prøvede. Det synes jeg er det mindste ens venner og familie kan gøre.

Hvis du ikke har sagt til din familie og venner, hvor sårende det er at de siger sådan, så er det måske det der skal til før de lukker munden.

Kæmpe krammer herfra 

babymus77 skriver:

Du er anonym;-) så kan ikke hitte dig;-) Ja jeg bliver 35 om 3 mdr så må hellere komme igang ved lægen snart!!!:-)

Haha nårh ja for pokker.... jamen så hitter jeg bare dig....

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Hej. Vil bare sende en krammer og fortælle at jeg fuldstændig forstår dig.

Vi prøvede også længe før det lykkedes. Vi gik også i udredning efter et års tid, men manden var først parat til behandling ca. 1/2 år efter vi var færdige med udredningen. Ingen af os fejler noget!!

Havde også et par biokemiske graviditeter, men det hjalp jo ikke, når den ikke blev hængende. Da vi gik i IVF blev jeg gravid i første forsøg, men det endte i en SA meget kort tid efter. 3 uger efter blev jeg meget overraskende naturligt gravid igen, og denne gang blev den sørme derinde. Nu venter vi vores første barn om 2 uger.

Man skal aldrig give op, med mindre man virkelig ikke orker mere! 

Samtidig vil jeg fortælle, at jeg også valgte folk til og fra. Mistede en af mine bedste veninder gennem flere år på den konto. Til gengæld fik jeg nye veninder - en af de nu nærmeste herindefra. 

Venskaber der er værd at samle på, handler ikke om længden af venskabet, men om man kan mødes i alle situationer der måtte opstå.

Jeg forventede ikke at folk kunne forstå hvad jeg gik igennem, men jeg forlangte at de prøvede. Det synes jeg er det mindste ens venner og familie kan gøre.

Hvis du ikke har sagt til din familie og venner, hvor sårende det er at de siger sådan, så er det måske det der skal til før de lukker munden.

Kæmpe krammer herfra 

Dejligt at den kom helt af sig selv.. Selvom man nu nok godt kunne have undværet behandlingerne

Ja det kunne godt være jeg skulle sige det til mine venner og familie, men troede faktisk ldit de havde fattet pointen når jeg flere gange har sagt at jeg ikke gider høre de der dumme kommentarer og prøvet at fortælle dem hvor hårdt det er at gå igennem det vi gør... Men det har ikke rigtig hjulpet desværre...

Tror du har ret i det med venskaberne... Når folk ikke selv gør noget for at prøve at sætte sig ind i tingene eller i det mindste bare lytte til en, så føler man måske heller ikke helt de er venskabet værd... men samtidig kan man også føle sig lidt egoistisk på en måde, ved at forlange at de skal sætte sig ind i det... Synes det er et svært dilemma...

Hvor jeg dog føler med dig..  Vi køre på 2 år nu uden endnu at ha fået et lille barn i armene..

Så ved hvor hårdt du må have det..

Skriv endelig hvis du mangler en at snakke med, kunne også godt bruge en engang i mellem

Ja, jeg har været der...

Tog os 14 mdr første gang, uden hjælp, men bare med rigtig meget Utålmodighed

Det mistede jeg i en Ma og først 2 år efter blev jeg gravid med nr 1...... Tro mig, at vente 3 år på at få sin drømme baby er længe og jeg kender alt til hvor irriterende træls det er at alle andre bliver gravide med smuttere osv...Og folsk kommentarer om at man jo er und endnu og der er masser af tid osv osv.AAARGH

Men ja, man kan jo ofte ikke gøre ret meget andet end at vente og vores venten gav jo også pote.....langt om længe. Nr 2 og nr 3 var meget hurtigere at lave, så der var jeg ikke utålmodig:-)

Anonym skriver:

Dejligt at den kom helt af sig selv.. Selvom man nu nok godt kunne have undværet behandlingerne

Ja det kunne godt være jeg skulle sige det til mine venner og familie, men troede faktisk ldit de havde fattet pointen når jeg flere gange har sagt at jeg ikke gider høre de der dumme kommentarer og prøvet at fortælle dem hvor hårdt det er at gå igennem det vi gør... Men det har ikke rigtig hjulpet desværre...

Tror du har ret i det med venskaberne... Når folk ikke selv gør noget for at prøve at sætte sig ind i tingene eller i det mindste bare lytte til en, så føler man måske heller ikke helt de er venskabet værd... men samtidig kan man også føle sig lidt egoistisk på en måde, ved at forlange at de skal sætte sig ind i det... Synes det er et svært dilemma...

I en så svær situation, må man gerne være egoistisk. Synes ikke der er noget galt i det, når det er så alvorlig en ting, som barnløshed kan være for den enkelte. Man må godt stille krav, for hvad kan man ellers bruge folk til, hvis de ikke er der når det virkelig gælder! 

MariaE skriver:

Ja, jeg har været der...

Tog os 14 mdr første gang, uden hjælp, men bare med rigtig meget Utålmodighed

Det mistede jeg i en Ma og først 2 år efter blev jeg gravid med nr 1...... Tro mig, at vente 3 år på at få sin drømme baby er længe og jeg kender alt til hvor irriterende træls det er at alle andre bliver gravide med smuttere osv...Og folsk kommentarer om at man jo er und endnu og der er masser af tid osv osv.AAARGH

Men ja, man kan jo ofte ikke gøre ret meget andet end at vente og vores venten gav jo også pote.....langt om længe. Nr 2 og nr 3 var meget hurtigere at lave, så der var jeg ikke utålmodig:-)

Øv det var også længe at vente... Håber virkelig ikke det tager så lang tid for så går jeg da ned med flaget

Ja det er nemlig det med folks dumme kommentarer der er værst synes jeg... Og jeg har også bare hørt den der "du er jo ung" tusind gange og NEJ, så ung er jeg altså ikke, og da slet ikke hvis det ender med at skulle tage flere år.... Det er bare en latterlig kommentar altså...

Det der med at man ikke kan gøre andet end at vente.. Tror netop det er det med at man ikke selv har kontrol over det, som frustrere os kvinder.. Vi vil jo gerne planlægge det, og det giver bare sådan en følelse af magtesløshed at vi ikke kan planlægge det her...