Helt kørt ned! :( - Langt, men trænger til opmuntring

Hej.

Nu har jeg fulgt lidt med herinde, og du er en af dem jeg har lagt mærke til, så vil da lige smide en hilsen :-)

Først og fremmest...så må man altså godt have ondt af sig selv, selv om at man er et sted hvor andre måske gerne ville være! Så sent som igår havde jeg ondt af mig selv, fordi jeg havde spist allllt for meget (der er bare ikke plads til så meget i min mave længere...er i uge 34)...og det er da ikke fair over for dem der sulter...men altså, det er jo DIG der bor i DIN krop...og derfor kan kun du føle hvordan du har det!!! ...og vi er altså kun mennesker, så smid den dårlige samvittighed langt væk!

Og nej, det er da slet ikke sjovt at gå over tiden! Min veninde sammenlignede det med den utålmodighed man som barn havde lillejuleaften x 100, blandet med en god sæk smerter og besvær! 

...hvis jeg var dig ville jeg gå igang med at skrive postkort til alle jeg kender...så bliver folk så glade, og der går lidt tid med det :-)

Ønsker dig alt muligt held og lykke til den fødsel der uanset hvad kommer lige om lidt!

Kan godt huske hvordan det var. Jeg gik 6 dage over tid og havde absolut ingen tegn på begyndende fødsel. Jeg tænkte bare det her kan jeg ik finde ud af, altså at føde, for der skete jo ikke noget. Skal sige at min veninde lå med veer, hvilket ikke gjorde sagen bedre...for h jeg var sat en uge før hende...så snyd! men så om morgenen kl. 5.30 gik vandet og jeg fødte samme aften kl. 19.14. husk at alle de små bitte tegn du har haft alt sammen er med til at gøre fødslen nemmere. Jeg havde ingen tegn på fødslen i de sidste 14 dage, men indenda havde jeg haft lidt små veer og da jeg skulle undersøges på sygehuset da vandet var gået, var jeg tre cm åben og livmoderhalsen var udslette. Så selvom du ingen tegn har nu kan det være du allerede er godt på vej . Så fordi du ik mærker noget betyder det ik kroppen ik arbejder og ik snart går igang. Husk den lille kommer ud når h*n er klar og om ik andet så se sådan på det at uanset hvad går der max en uge inden du har din baby i hånden det er rigtig svært at vente på fødslen og man kan blive mega ked af det,og hormonerne kan virkelig spille en et pus. Men det skal nok gå. Op med. Humøret du har max en uge endnu...prøv at se det sådan. Og ligesom ved mig kan det være din fødsel begynder uden at du har følt en masse inden. kram

Frøken J. skriver:

Først: Jeg ved godt, at mange ville DØ for at stå hvor jeg står nu. Tæt på en fødsel med en fuldbåren baby. Jeg er klar over det, og jeg har ikke brug for at blive dunket oveni hovedet med det. Det gør ikke mine følelser mindre berettiget.. Jeg ved også godt, at de fleste førstegangs går over tid. Og jeg er klar over jeg skal "nyde tiden imens den varer". Og at andre er gået længere over end jeg er. Men det er ikke lige dén slags jeg har brug for at få smidt i hovedet lige nu, for jeg er bare rigtig meget ked af det. Har brug for opmuntring og forståelse..

40+6 skriver vi i dag. Og der er ikke optakt til noget. Jeg har ikke en gang særlig mange plukveer. Og jeg kan ikke mere nu! Jeg kan mærke, at jeg synker længere og længere ned i et hul, hvor der bare ikke skal noget som helst til for liiiige at skubbe mig ud over kanten.

Jeg har så ondt i kroppen. Én ting er graviditetsbetingede smerter. Slemme, slemme bækkensmerter, smerter i skambenet og lænden, som gør det smertefuldt bare at gå rundt (og nej, det er ikke bækkenløsning, er blevet checket). Det andet er den slags smerter jeg får i kroppen af hele tiden at sidde eller ligge ned. For pga. førstnævnte smerter har jeg for ondt til at gå tur, dyrke motion og i det hele taget rende rundt, og det betyder at min krop efterhånden er helt smadret af inaktivitet..

Det betyder også, at jeg ikke kan tage mig til en skid. Jeg HAR gjort rent, jeg HAR ryddet op. Jeg HAR læst en god bog, set en film og en serie. Jeg HAR fyldt fryseren op med mad til barselsdagene. Tøjet ER vasket. Babyværelset ER klar. Tasken til sygehuset ER pakket. Køleskabet ER fyldt. Og sådan kunne jeg blive ved. Så jeg har ikke noget at lave.. Jeg tør ikke tage ud og spise med min kæreste i tilfælde af vandet skulle gå - Noget pjat, tænker nogen nok, men ikke for mig. Og det ville jo alligevel kun for lidt af aftenen til at gå, ikke flere dage.

Jeg kan bare mærke, at det kører mig ned. Og så kan folk sige nok så mange gange, at jeg kommer til at savne denne tid. Nej, det gør jeg ikke. Om så jeg aldrig får mere søvn, så vil jeg ikke savne den her intethed og kedsomhed, som trækker mig længere og længere ned. Det er ikke sundt på psyken! Og da jeg ikke har den store omgangskreds, kan jeg ikke fylde kalenderen med aftaler. - Folk har jo altså også jobs og en hverdag.

Knækkede lige godt og grundigt i aftes og havde en kæmpe hulketur, og min kæreste prøver jo at trøste og opmuntre mig, men det hjælper jo ikke. Og i morges loggede jeg på nettet fra mobilen, rimelig tryg. Tænkte der trods alt ikke kunne være nogen af dem jeg kender, der havde født i nat. Mistaaaake! Logger ind på min mødregruppe på madlog.dk, og sørme om ikke det første emne, der popper op er: "Vandet gik med en plask" - Yes, of course. Én af dem er nu i fødsel. Og så tudede jeg igen. 

Det er som om, at alle dem jeg snakker med enten føder før termin eller lige omkring termin. Og alle dem med termin senere end mig, går også i gang med at føde. Og jeg sidder her endnu en morgen i lænestolen med tårer i øjnene og kan ikke se nogen ende på det her. Jeg har ingen tegn. Jeg må blive sat i gang på onsdag. Og det er forfærdeligt bare at forsøge at få dagene til at passere. 

Og det hjælper btw heller ikke at få at vide: "Jamen tænk, nu er der max en uge til du har hende" - Mmm. En uge mere i det her helvede? Groovy!

Jeg måtte bare ud med mine tanker her til morgen.. Please lad være at dunke mig i hovedet eller komme med bedrevidende kommentarer, det kan jeg simpelthen ikke tåle lige nu..

Janne - 40+6

jeg ved hvordan du har det.. har os været der jeg havde ca 3 måneder hvor jeg næsten ikke kunne gå pga smerter hvor jeg måtte ligge ned.. Jeg håber virkelig det snart er ovre for dig

Kære Janne.. For pokker jeg ved hvordan du har det!! Gik 14 dage over tid da jeg blev sat igang og det tog to dage at få hende ud.. Og jeg havde ondt i mit ben og op i lænden som ALTID sov og snurrer fordi noget sad i klemme... Jeg havde så ondt en dag at jeg tiggede og bad JM om at sætte mig igang. Jeg tudbrølede da hun sagde nej!!! BARE ET KRAM FRA MIG OG EN MASSE VE STØV.. Vil forslå en tur i svømmehal med manden. Det kan give lidt vægtløshed båede for dig og for prinsessen... Også er det hyggeligt tids fordriv...

M (: skriver:

Hm, ja, hvis da bare man nogen gange kunne spole tiden lidt frem! Det må være hårdt, at være så tæt på, og alligvel så uendelig langt væk, og der findes da næsten ikke noget værre end at gå i uvished - specielt når man ikke kan gøre en sk*d til eller fra. 

Ang. dine smerter, har du så overvejet graviditetsmassage? Ved ikke om du allerede har prøvet det, men måske det kunne tage bare et par timer af ventetiden, fjerne bare lidt af dine smerter, og sådanne massører kender jo godt til, at vandet kan risikere at gå - og det ville jo bare være bonus. (:

Kunne rigtig godt tænke mig sådan en omgang, men det er igen det der med at skulle ud og med bus og sådan  Ved godt det er det mest naturlige i verden hvis vandet skulle gå, men jeg er vildt blufærdig og ville være SÅ dødflov hvis det fx skete i bussen 

Rosa skriver:

Godmorgen til dig, smukke Janne!

Du lyder som en der trænger til at få rigtig rigtig ondt i maven snart, med en baby til følge. Du beskriver det så flot, hvordan du har det og der skal bestemt ikke dunkes i hovedet herfra, for din situation er da så træls som den overhovedet kan være når der bare ikke ER andet at gøre end at vente og vente mens de andre føder på stribe. 

At du så oven i købet har ulidelige smerter er bare en af naturens tarveligheder, men mon ikke du ender med at føde på den mest fantastiske vis, fordi du bare er SÅ taknemmelig over at det endelig er din tur? 

Jeg gjorde det at i stedet for at tænke på terminen som en uofficiel deadline, så tænkte jeg altid på datoen som lå 2 uger efter terminen som deadline - på den måde narrede jeg mig selv til at tænke at jeg jo ikke var gået over tid, og at min deadline jo var absolut sidste udkald - ellers ville jeg jo blive sat i gang  Så selvom jeg gik 8 dage over, så følte jeg på en måde at jeg fødte 6 dage før tid - hvis du forstår?

Det er sjovt, det der med at vente og vente - ligesom når man sådan skal tisse, men lige akkurat kan holde sig - indtil det øjeblik man får øje på et wc og SÅ skal man tisse og kan ikke holde sig et sekund længere!!!! Og når der så er kø er det helt forfærdeligt!!!  Det er det samme med fødslen - man venter og veeeenter og venter, og når man så får "øje" på terminsdatoen - så KAN man bare ikke vente længere og dem der snyder sig foran i køen er tarvelige!!!!

Ingen gode råd herfra, men har du lyst til at tage ud og shoppe så giv mig et praj - jeg er suuupergod til at prakke folk babykluns på  Og så er shopping bare en god afleder - jeg kan evt tage trækvognen med så du kan sidde ned mens jeg skubber dig rundt i Bruuns 

Knus og kram!!!!

Hvor er du altså bare sød, som alle de andre siger  Du har så ret i alle de ting du skriver! I virkeligheden var det lige før, at man skulle blive bildt ind, at terminen først var 2 uger senere, for så kunne man jo næsten kun blive positivt overrasket. For det er netop det med dén dato dér. Jeg havde ikke ventet at føde PÅ termin, så jeg var bare skide glad på terminsdagen over at være i mål. Men så går der en dag - Og en mere - Og en mere - Og en mere! Og så er det liiiige som om at dét der smil langsomt bliver vendt mere og mere nedad. Jeg vil bare så gerne føde af mig selv uden at skulle sættes i gang!

Shopping er mega-nice  Men tror jeg hellere må passe lidt på pengepungen denne måned. Who knows hvilke udgifter der venter med sådan en lille bandit! - Jeg GLÆDER mig til at finde ud af det. Og få min krop tilbage 

Krussedulle skriver:

Først får du lige en kæmpe krammer! .... Har fuld forståelse for din frustration! Hvis der er noget der slider på en, så er det virkelig at gå over tid og have INGEN tegn på noget! og jeg har stået i samme situation i år! Min termin hed den 3/2 og da det blev den 13 havde jeg opgivet! Han kom aldrig ud!! i dagene op til den 10 havde jeg mange plukveer... Men den 12 og 13, ingenting! Ikke en eneste plukve! jeg skulle sættes igang den 15, og havde indset at sådan var det bare!! (havde været sengeliggende den sidste måned pga mit bækken ) .... Men men men, den dag, den 13, hvor jeg ingen tegn eller plukveer havde. Den dag hvor lillemanden havde opført sig som han plejede.. Den dag, gik mit vand helt spontant kl 23.25! og lige der blev jeg forvirret for jeg skulle jo sættes igang?! ... Jeg ved ikke engang hvad jeg prøver at sige? det er måske ikke engang særlig opmuntrende ... men selvom man inden tegn har, så er håbet måske ikke helt ude?! .... Håber du får det bedre i løbet af dagen! Og så krydser jeg fingre og håber for dig at jeres prinsesse snart kigger ud til jer!!

Tusind tak for dit svar! Og jo, det hjælper at høre, at man ikke nødvendigvis mærker noget til noget op til. Jeg har det jo bare ganske normalt, altså lige bortset fra de normale smerter. så man tænker jo automatisk, at det må betyde, at der ikke sker noget! For jeg har haft mange tegn fra uge 35, som så er gået over de sidste uger. Helt vildt snyd altså 

Ville ikke gå uden at give dig en . Du er i mine tanker og jeg håber virkelig for dig at der snart sker noget. Synes slet ikke det er fair for dig at du skal gå og have det så skidt. 

Carina87 skriver:

Puha! Det lyder godt nok som om du virkelig trænger til et karm

Jeg har selv været der, og kan bare sige, at jeg virkelig forstår dig. Jeg tudede og tudede over at savne synet af min baby, slippe for kedsomhed og uvidenhed, og SMERTERNE føj hvor gør det bare ondt i slutningen af graviditeten. Jeg føler med dig, og vil ikke komme med nogle ideer til, hvad du kan få tiden til at gå med. 

Tilgengæld vil jeg henvise til en tråd fra vores mødregruppe i januar. Hvis du springer hen på side 6, kan du læse hvordan DK og jeg vist vendte tristhed til vrede. Det er ret sjov læsningen nu. NØJ hvor var vi sure! 

Nå, du kan ikke bruge tråden til noget - bare tidsfordriv 

https://www.baby.dk/debat/85497pi6/1--kvartal-2011/foeder-du-ditte.aspx#GoToMessage

Åh tak for det link! Det hjalp faktisk! For det første fik jeg grinet lidt, for det andet beskriver i bare lige præcis hvordan det er! Fik også en pakke med gratis babyting den anden dag, i brevet stor der: "Tillykke med din nye titel som mor" - var lige ved at kaste hele molevitten ud af vinduet og råbe: "LUK RØVEN!!!"  Men det er rart at se, at andre har haft det på samme måde. Er fuld af beundring for de, der bare siger: "Jaja, det sker når det sker, jeg er ok med at vente" - Sådan fungerer mit sind bare ikke lige  

Frøken J. skriver:

Kunne rigtig godt tænke mig sådan en omgang, men det er igen det der med at skulle ud og med bus og sådan  Ved godt det er det mest naturlige i verden hvis vandet skulle gå, men jeg er vildt blufærdig og ville være SÅ dødflov hvis det fx skete i bussen 

Ved godt det er nemmere sagt end gjort - men et eller andet sted, så ville det da bare være SÅ FEDT hvis vandet gik i bussen, så sker der da endelig noget (og så må flovhed være flovhed )! Og går vandet ikke, så har du fået en rigtig skøn gang massage, og du har fået slået et par timer ihjel. Jeg synes helt klart du skal "udfordre skæbnen", og se, om du kan "provokere" vandet til at gå, ved at sætte dig i en situation, hvor det bare IKKE må ske.. Måske kroppen hopper med på omvendt psykologi? (;