Det kommer vel helt an på, hvilket forhold I selv har til jeres navne.
Vores børn har mit mellemnavn - fordi det er navnet på den gård, min slægt kommer fra, så det betyder ret meget for mig at kunne videreføre det.
Og så har de sin fars efternavn. For ham var det utænkeligt, at hans børn ikke skulle have hans navn - og jeg har ikke noget voldsomt stærkt forhold til mit efternavn, så for mig var det ikke noget problem, at de fik hans navn i stedet for mit.
Så for os var det egentlig ret enkelt.
Personlig synes jeg, at det er fint, at der er et navn fra hver familie, så barnet har en linke til begge sider af sin slægt via navnet. Men hvis man ikke har et navn, man har et stærkt forhold til eller af en anden grund ikke ønsker at videreføre det, så er der jo ingen grund til på død og liv at gøre det på den måde.
Det vigtigste er jo, at I bliver enige om, hvad som er det rigtige for jer og jeres børn.
Anmeld