Frøken J. skriver:
Hvor er det stort! Jeg har ramt min terminsdato! 40 hele uger har jeg klaret. Og jeg synes, at det er smukt og vidunderligt. Der er ingen tegn på, at hun har noget nær fundet udgangen, men det havde jeg forberedt mig mentalt på i løbet af denne uge. Nogle dage svært at acceptere, andre dage okay. Slimproppen er gået over tre dage om aftenen, hvilket har resulteret i noget murren, men så ikke mere, og heller ikke i går, så jeg skal nok nå mit jordemoderbesøg onsdag, hvor jeg er 40+3.
Jeg er bare så glad for, at jeg har haft så nem og ukompliceret en graviditet! Ganske vist har jeg rent til mange check siden 35+ for lillepigens hjertelyd, men alt i alt har konklusionen jo været, at hun har det godt, men at hun bare er en lille aktiv dame med turbohjerte. Nogen skal jo falde udenfor normalen!
Men tænk al den tid er gået.. Fra den tid hvor jeg var angst for om der var liv, til den tid hvor jeg var angst for at føde for tidligt, og nu er jeg 40+0 med en lille dame, som mosler og skubber og stortrives inde i maven. Det er rørende og smukt! Jeg troede ikke, at man kunne elske nogen, som man aldrig havde mødt SÅ højt, men det gør jeg!
Vi glæder os sådan til at møde hende. Hende med fars næse og mund, hende som de siger har masser af hår på hovedet. Vores lækre lille halvkoreanske skønhed! Vores prinsesse, solskin og lille mirakel 
Så nu da jeg har ramt de famøse 40+0 synes jeg kun det er fair at bede om vestøv! Så puuuuuuuuuuuuuuuuuuuust afsted, så vi kan få vores lille pige i armene inden længe, så er i søde! Og så lige lidt følg-en-graviditet fotos 
Fra streger, til første mave, til NF til 3D til stor mave!