Jeg overlevede fordi ilden i mig brændte stærkere end ilden omkring mig
Jeg kan kun svare for min egen erfaring. Første gang jeg var gravid led jeg af svær kvalme og opkast. fra uge 6 til uge 16 kastede jeg op omkring 10 gange dagligt, tabte 10 kg og kunne måske stå op 2-3 min ad gange uden at gå i gulvet. Min kvindelige læge ville ikke sygemelde mig eller i øvrigt hjælpe, da jeg "blot skulle være glad for at jeg kunne mærke jeg var gravid". Jeg var studerende, så den gik, men ville aldrig kunne have varetaget et fuldtidsjob.
2. gang kom kvalmen igen, men dog uden samme volumen af opkast. Jeg havde skiftet læge og var denne gang i job. Jeg ringede med lidt bæven til den nye læge, som gav mig en sygemelding over telefonen i 3 uger og igen i 2 uger bagefter. Altså ingen problemer med sygemelding, men absolut heller ikke en fribillet til at være hjemme resten af tiden - heldigvis.
Efterfølgende har det vist sig, at jeg får ekstremt lavt blodtryk i 1. trimester. Faktisk var det så lavt på et tidspunkt, at de snakkede indlæggelse, drop og blodtransfution. Bliver jeg gravid igen, kan der vist heldigvis gøres noget, så jeg ikke skal ligge lig i det første 4 måneder.
Min bekendte blev sygemeldt i uge 12 med ligamentsmerter, og den sygemelding fortsatte graviditeten ud. I starten tænkte jeg også, at det var en nem sygemelding, men det viste sig så at de smerter var starten på en konstant lurende SSF, som endte med et hyperakut kejsersnit i uge 37+0. Så måske der ligger mere til grund end vi ved - har ikke indtryk af, at lægerne smider om sig med fuldtidssygemeldinger i fuld graviditetslængde...
Anmeld