Døm mig!

Lisbeth1985 skriver:

Jeg synes ikke, at du skal skamme dig. Du er gravid og samtidig virker det lidt som om, at du har en hel del stresssymptomer. Jeg synes, at du skal kontakte din læge - måske du kan få en sygemelding, så du kan passe lidt bedre på dig selv...

Jeg synes bare ikke min graviditet er en undskyldning for, at jeg ikke udfører mit arbejde. Men ja, jeg har nok nogle stresssymptomer, har bare lidt svært ved at forlige med tanken om det. For jeg har jo ikke travlt, jeg er jo bare "doven"/mangler motivation!

Jeg gik i vinters hos en terapeut, som jeg også snakkede med vedr. arbejde og jeg fik det også bedre, men det er bare kommet igen x100 nu! Det kunne være, jeg skulle skrive en mail til hende og høre om hun har en tid til mig!

Anonym skriver:

Jeg synes bare ikke min graviditet er en undskyldning for, at jeg ikke udfører mit arbejde. Men ja, jeg har nok nogle stresssymptomer, har bare lidt svært ved at forlige med tanken om det. For jeg har jo ikke travlt, jeg er jo bare "doven"/mangler motivation!

Jeg gik i vinters hos en terapeut, som jeg også snakkede med vedr. arbejde og jeg fik det også bedre, men det er bare kommet igen x100 nu! Det kunne være, jeg skulle skrive en mail til hende og høre om hun har en tid til mig!

Det synes jeg er en rigtig god idé

Man kan altså sagtens få stress selv om man ikke har travlt. Stress er forskelligt for alle, og alle har forskellige symptomer og er ramt forskellige stedet! Den dårlige samvittighed er slet ikke unormal, og også ønsket om at stille alle tilfreds. Men man kan ikke stille alle tilfreds, og man bliver nødt til at ignorere den tanke at man skal det! Jeg kan virkelig se mig selv i det du har skrevet - det er frygteligt at have det sådan og det er slet ikke sundt. Prøv at tale med din læge om hvordan du har det, og du vil nok få at vide at du har stress eller nogle stress-symptomer. Og hvis du bliver sygemeldt, må du sige til familien at lægen er klogere end dem, man bliver jo ikke sygemeldt hvis det ikke er nødvendigt.

Pas på dig selv

Dinsen skriver:

HVORFOR BOKKER SKU VI DØMME DIG??

- Det er der bestemt ingen grund til... Det er ingen skam at have det som du har det... Men vil give en anden ret, det lyder som stress.. Så selv om det måske er svært så kom en tur til lægen og få en snak... Måske ska du have en sygemelding så du har tid til at få det godt igen... og igen, det er der ingen skam i!!

Pas nu på dig selv!! 

Jeg vil overveje lægen, men synes det er så svært, især fordi jeg ikke så travlt på arbejdet. Er ikke god til være sårbar over for andre. Men tror jeg vil skrive til en terapeut, jeg har gået hos i vinters, det kan være hun kan give mig det skub, jeg har brug for og hende er jeg tryg ved.

Og så kan det være jeg skulle smide lidt af masken overfor kæresten, så det ikke kommer som et chok for ham, hvis jeg en dag står med en sygemelding i hånden  Jeg ved bare ikke, hvordan jeg skal sige det !

Ranarupta skriver:

Jeg synes, at du skal snakke med en, du er 100% tryg ved.
Og allerhelst en læge også.

Jeg synes, at det lyder som en depression, men der er jo også dét, at du er gravid og dermed kan reagere kraftigere end ellers. 
Så måske det ikke er en depression. Men det vil din læge kunne snakke med dig om.

Jeg ville få en sygemelding, hvis jeg var dig.
Det er så vigtigt, at du er så klar, som du kan være til når den lille kommer!
Og måske er den eneste løsning at få den her sygemelding.
Stort kram!

Og pas nu på dit barns mor!  

Jeg tror helt sikkert, at mine hormoner ikke gør noget godt for hele situationen, men de kan ikke bære "skylden" alene.

Jeg overvejer kraftigt lægen og en eventuelt sygemelding. Men puha en pille at skulle sluge, selvom det er det jeg allerhelst vil! Altså være hjemme og have tid til at finde mig uden at have dårlig samvittighed!

Tror jeg bliver nødt til at tage en snak med kæresten i aften og få hans vinkel på det hele og få ham med i det. Puha den snak er bare svær at tage hul på, er ikke god til at smide facaden!

Znuzke skriver:

Man kan altså sagtens få stress selv om man ikke har travlt. Stress er forskelligt for alle, og alle har forskellige symptomer og er ramt forskellige stedet! Den dårlige samvittighed er slet ikke unormal, og også ønsket om at stille alle tilfreds. Men man kan ikke stille alle tilfreds, og man bliver nødt til at ignorere den tanke at man skal det! Jeg kan virkelig se mig selv i det du har skrevet - det er frygteligt at have det sådan og det er slet ikke sundt. Prøv at tale med din læge om hvordan du har det, og du vil nok få at vide at du har stress eller nogle stress-symptomer. Og hvis du bliver sygemeldt, må du sige til familien at lægen er klogere end dem, man bliver jo ikke sygemeldt hvis det ikke er nødvendigt.

Pas på dig selv

Tak for dine kloge ord om stress, det er nok bare mig der forbinder det med at skulle have travlt, for det er tit der, man bruger ordet.

Jeg overvejer lægen, det er bare svært. Jeg starter hos kæresten og håber på hans forståelse og støtte, og så tager jeg den derfra. Og så skriver jeg til en terapeut, jeg har gået hos tidligere.

Hej du!

Nu er jeg ikke den der besvarer flest indlæg...men tænkte at det her måtte jeg altså kommentere.

TAG DIG DOG SAMMEN, KVINDE...ja, det er den tanke jeg har i hovedet det meste af dagen...og alligevel kører jeg hver dag hjem med dårlig samvittighed!

Jeg har det PRÆSIS som dig! Jeg bruger SÅ mange kræfter på at tage mig sammen...og alligevel får jeg måske presset 2 timers effektiv arbejde ud af en 8 timers dag. 

Det er så hårdt konstant at have dårlig samvittighed og den der "hvis-jeg-dog-bare-kunne-tage-mig-sammen" tanke. Man bruger mange flere kræfter på at være på arbejde, end man ville gøre hvis man rent faktisk arbejdede!

Jeg tror ikke det er stress (i mit tilfælde), men mere en manglende motivation pga manglende interesse...min terapeut (som jeg ikke går ved længere) sagde, at jeg har en dårlig kombi af at være lyst-styret og have en for stor samvittighed. Måske kan du genkende det? Man kan ikke sparke sig selv til at lave noget man ikke har lyst til og samtidig har man SÅ dårlig samvittighed over at man ikke laver det. 

Min redning er at jeg snart går på barsel...og vil så bruge tiden på at finde ud af hvad jeg egentlig vil, for det her er hverken min kæreste, mit barn eller jeg selv tjent med. 

Har ikke rigtig nogle gode råd...vil bare fortælle dig at du ikke er alene!

KarinOM skriver:

Hej du!

Nu er jeg ikke den der besvarer flest indlæg...men tænkte at det her måtte jeg altså kommentere.

TAG DIG DOG SAMMEN, KVINDE...ja, det er den tanke jeg har i hovedet det meste af dagen...og alligevel kører jeg hver dag hjem med dårlig samvittighed!

Jeg har det PRÆSIS som dig! Jeg bruger SÅ mange kræfter på at tage mig sammen...og alligevel får jeg måske presset 2 timers effektiv arbejde ud af en 8 timers dag. 

Det er så hårdt konstant at have dårlig samvittighed og den der "hvis-jeg-dog-bare-kunne-tage-mig-sammen" tanke. Man bruger mange flere kræfter på at være på arbejde, end man ville gøre hvis man rent faktisk arbejdede!

Jeg tror ikke det er stress (i mit tilfælde), men mere en manglende motivation pga manglende interesse...min terapeut (som jeg ikke går ved længere) sagde, at jeg har en dårlig kombi af at være lyst-styret og have en for stor samvittighed. Måske kan du genkende det? Man kan ikke sparke sig selv til at lave noget man ikke har lyst til og samtidig har man SÅ dårlig samvittighed over at man ikke laver det. 

Min redning er at jeg snart går på barsel...og vil så bruge tiden på at finde ud af hvad jeg egentlig vil, for det her er hverken min kæreste, mit barn eller jeg selv tjent med. 

Har ikke rigtig nogle gode råd...vil bare fortælle dig at du ikke er alene!

Tak for at du tog dig tid til at besvare mit indlæg og dele din historie  Dejlig at høre jeg ikke er alene, selvom det ikke lyder til, at det er særlig sjovt at være dig heller!

Du beskriver så godt hvordan jeg har det, med "hvis-jeg-dog-bare-kunne-tage-mig-sammen"-tanken og de frustrationer der følger med. 

Jeg mangler helt klart interesse, for de opgaver jeg skal lave og jeg ved, at jeg ikke er der, hvor jeg skal være i mit liv rent arbejdsmæssigt.

Men om jeg er lyst-styret, det ved jeg ikke Jeg er nok mere typen, som undertrykker min egen lyst og gør som alle andre gerne vil. Jeg har meget svært ved at mærke, hvad jeg selv ønsker og har næsten hele mit liv fulgt med strømmen. Men jeg tror der er noget i mig, der er ved at ændre sig (et opgør mod de sider af mig) og det kan også være noget af det, jeg reagerer på, for jeg er træt af at være så idéforladt og bare løbe med flokken. Og mit arbejde er nok en del af "flokken" - i form af det sikre/fornuftige valg som alle bifalder.

Der er mange aspekter i det, men en ting er sikkert og det er, at det ikke er holdbart og at jeg nok bliver nødt til at åbne op! Det er bare så svært!

Og tro mig, jeg glæder mig også såååå meget til barsel og til at få et år, hvor jeg kan mærke efter hvad JEG vil og ikke alle andre! De 2,5 måneder der er indtil er bare vildt uoverskuelige! 

Held og lykke med dine tanker, jeg håber du finder ud af, hvad du brænder for og kommer glad tilbage fra barsel uden dårlig samvittighed !

Anonym skriver:

Tak for de opmuntrende ord

Ja graviditeten har nok været det sidste "dødsstød" for min motivation, mit hoved er fyldt med babytanker. Men den manglende motivation og lyst til jobbet har været der længe før jeg blev gravid. Men jeg besluttede at blive, for ikke at være ny i job og så blive gravid lige efter start + vi forventer at flytte fra byen om 2 år, når min kæreste er færdig med at læse, så der vil jeg skulle skifte job alligevel. Men nu er det hele bare efterhånden for meget.

Ja jeg er ked af det hele tiden, men viser det ikke. Men jeg har ikke været bevidst om det før for nyligt. Kæresten er begyndt at brokke sig over, at jeg ikke er tilstede, at jeg går i tomgang og ikke virker til at have lyst til ham og forholdet. Og det har jeg virkelig, jeg kan bare ikke overskue at vise det. Jeg gør igen, hvad der er nødvendigt og han kan mærke jeg er der 100%, at jeg har maske på. Jeg kan bare ikke sætte ord på hvorfor, jeg ikke kan smide den.

Jeg er stærkt tilhænger af alle de svar du har mht. stress/måske depression og at du evt. skal snakke med en proffesionel...

Men  til dig og så håber jeg virkelig at du får den hjælp du har brug for og at du passer på dig selv! Du skal tænke på dit barns helbred, men du skal altså også passe på hende der skal passe dit barn!

Anonym skriver:

Sygemelding lyder som sød musik, men jeg vil føle det som et nederlag.

Plus jeg ikke tror min familie, venner og mine kollegaer vil forstå det, for jeg har ikke så travlt til hverdag og de ser jo ikke den anden side. (Jeg er typen der tænker meget på, hvad andre tænker om mig)

stress er ikke lig med travlt, stress kan også opstå af andre årsager og det er vigtigt at du passer på dig selv og spiren!