Svagpisser gravid!

Er du nu SUNSHINE jeg har ONDT! For SÅ LIDT! Jeg går ikke så mange steder hen her for tiden, og jeg tager gerne bussen, så det er ret korte afstande vi taler om. Her for lidt siden besluttede min kæreste og jeg os dog for at gå ned og handle ind i Netto. Jeg har ikke båret noget, for vi to cyklen med for at have poserne på. Men den gåtur har ødelagt mig FULDSTÆNDIG!

Vi taler om en tur på i alt nok 2,5 kilometer. Og jeg er i chok over hvor lidt min krop kan klare som højgravid! Jeg var lige ved at sætte mig ned og tude på vej hjem. Smerterne i lænden var/er ekstreme, det gjorde/gør ondt nederst i maven og i benene. Gik med nok 1 kilometer i timen som en, der havde skidt i bukserne. Total sneglefart! Og kronisk smerte.

Er det virkelig bare sådan det er? Kan det virkelig passe, at ens krop er så meget svagpisser som højgravid, at man ikke en gang kan gå 2-3 kilometer uden at være total ødelagt bagefter? :O Jeg tør ikke tænke på hvordan veer føles efter det her, for jeg er da helt grædefærdig

Er du nu SUNSHINE jeg har ONDT! For SÅ LIDT! Jeg går ikke så mange steder hen her for tiden, og jeg tager gerne bussen, så det er ret korte afstande vi taler om. Her for lidt siden besluttede min kæreste og jeg os dog for at gå ned og handle ind i Netto. Jeg har ikke båret noget, for vi to cyklen med for at have poserne på. Men den gåtur har ødelagt mig FULDSTÆNDIG!

Vi taler om en tur på i alt nok 2,5 kilometer. Og jeg er i chok over hvor lidt min krop kan klare som højgravid! Jeg var lige ved at sætte mig ned og tude på vej hjem. Smerterne i lænden var/er ekstreme, det gjorde/gør ondt nederst i maven og i benene. Gik med nok 1 kilometer i timen som en, der havde skidt i bukserne. Total sneglefart! Og kronisk smerte.

Er det virkelig bare sådan det er? Kan det virkelig passe, at ens krop er så meget svagpisser som højgravid, at man ikke en gang kan gå 2-3 kilometer uden at være total ødelagt bagefter? :O Jeg tør ikke tænke på hvordan veer føles efter det her, for jeg er da helt grædefærdig

Øv, jeg kan levende forestille mig det ikke er ret sjovt lige nu. Hvor må det være hårdt..

Jeg tror rigtig mange oplever det sådan til sidst i deres graviditet, men jeg var en af de heldige, som aldrig fik ondt et eneste sted.. Jeg kunne cykle en lang tur dagligt, lige indtil den dag mit vand gik (i uge 42, og mens jeg var på en af vores cykelture. ). Men, jeg tror du må acceptere det er en enorm byrde for kroppen og du må give den alt del hvile du orker, selvom det er rigtig svært, for man vil jo gerne det hele., indtil hun beslutter sig for at komme ud til jer.

årh hvor jeg kender det Desværre har jeg det allerede sådan, så lige på det punkt glæder jeg mig ikke til at blive højgravid  

Er sikker på du nok skal klare veerne med bravur! Når den smerte kommer ved du jo at der ikke er længe til du holder guldklumpen i dine arme, og jeg tror personligt at det giver en nogle kræfter man ikke anede man havde

Hehe... DET kan jeg udemærket godt huske... Jeg har ca. 500m ned til min købmand og sidst i graviditeten blev jeg nød til at holde MINDST fem-seks pauser, når jeg gik med to bæreposer med vare hjem.... Og når jeg så kom hjem så kunne jeg overhovedet ikke andet end at sidde eller ligge resten af dagen... Men jeg skulle jo lave mad, men det tog også sin tid...

Frøken J. skriver:

Er du nu SUNSHINE jeg har ONDT! For SÅ LIDT! Jeg går ikke så mange steder hen her for tiden, og jeg tager gerne bussen, så det er ret korte afstande vi taler om. Her for lidt siden besluttede min kæreste og jeg os dog for at gå ned og handle ind i Netto. Jeg har ikke båret noget, for vi to cyklen med for at have poserne på. Men den gåtur har ødelagt mig FULDSTÆNDIG!

Vi taler om en tur på i alt nok 2,5 kilometer. Og jeg er i chok over hvor lidt min krop kan klare som højgravid! Jeg var lige ved at sætte mig ned og tude på vej hjem. Smerterne i lænden var/er ekstreme, det gjorde/gør ondt nederst i maven og i benene. Gik med nok 1 kilometer i timen som en, der havde skidt i bukserne. Total sneglefart! Og kronisk smerte.

Er det virkelig bare sådan det er? Kan det virkelig passe, at ens krop er så meget svagpisser som højgravid, at man ikke en gang kan gå 2-3 kilometer uden at være total ødelagt bagefter? :O Jeg tør ikke tænke på hvordan veer føles efter det her, for jeg er da helt grædefærdig

Øv hvor jeg kender det  Jeg havde det på præcis samme måde... Dog kunne jeg ikke gå 5 m før jeg skulle have en pause på 5-10 min 

Åhhh hvor jeg føler med dig  

Mette. skriver:

Øv, jeg kan levende forestille mig det ikke er ret sjovt lige nu. Hvor må det være hårdt..

Jeg tror rigtig mange oplever det sådan til sidst i deres graviditet, men jeg var en af de heldige, som aldrig fik ondt et eneste sted.. Jeg kunne cykle en lang tur dagligt, lige indtil den dag mit vand gik (i uge 42, og mens jeg var på en af vores cykelture. ). Men, jeg tror du må acceptere det er en enorm byrde for kroppen og du må give den alt del hvile du orker, selvom det er rigtig svært, for man vil jo gerne det hele., indtil hun beslutter sig for at komme ud til jer.

Åh dit heldige asen! Jeg er også overbevist om, at det ville være meget bedre, hvis man havde trænet jævnligt. Jeg gik til noget fantastisk gravid-træning, men ryggen kunne ikke holde til det. Så lægen bad mig holde op og starte til svømning, men det havde jeg ikke råd til, for det kostede knap det dobbelte

Men ja, det handler nok om accept! Det er bare underligt, når jeg ellers har haft så nem en graviditet. Det er ligesom om, at hjernen tænker: "Ej, det kan ikke passe det her"

Vivian87 skriver:

årh hvor jeg kender det Desværre har jeg det allerede sådan, så lige på det punkt glæder jeg mig ikke til at blive højgravid  

Er sikker på du nok skal klare veerne med bravur! Når den smerte kommer ved du jo at der ikke er længe til du holder guldklumpen i dine arme, og jeg tror personligt at det giver en nogle kræfter man ikke anede man havde

Puha, din stakkel

Men jeg tror du har ret! Og et eller andet sted må man jo også nå til en accept af, at der ikke er nogen vej udenom. At veerne ikke kan hviles væk, men at de skal føre til noget stort og smukt

Muhmi skriver:

Hehe... DET kan jeg udemærket godt huske... Jeg har ca. 500m ned til min købmand og sidst i graviditeten blev jeg nød til at holde MINDST fem-seks pauser, når jeg gik med to bæreposer med vare hjem.... Og når jeg så kom hjem så kunne jeg overhovedet ikke andet end at sidde eller ligge resten af dagen... Men jeg skulle jo lave mad, men det tog også sin tid...

Puha da Men det er sku også svært, når man skal være alletiders husmor for sig selv eller andre ISÆR hvis man er mega stædig Nu laver manden heldigvis mad. Eller forsøger. Han er jo ude af træning

Babymor2010 skriver:

Øv hvor jeg kender det  Jeg havde det på præcis samme måde... Dog kunne jeg ikke gå 5 m før jeg skulle have en pause på 5-10 min 

Åhhh hvor jeg føler med dig  

Så er/var jeg i det mindste ikke alene! Det er meget overvældende, at kroppen reagerer sådan

Frøken J. skriver:

Puha da Men det er sku også svært, når man skal være alletiders husmor for sig selv eller andre ISÆR hvis man er mega stædig Nu laver manden heldigvis mad. Eller forsøger. Han er jo ude af træning

Ja for hulan... Det var mega hårdt... Også derfor at jeg vil have tabt mig til næste gang... Min krop går nedenom og hjem hvis jeg bliver gravid igen nu her....