Hvorfor hospitalet frem for hjemme?

Jeg har født alle tre gange på hospital... første og anden gang har jeg aldrig tænkt en anden tanke, det skulle bare være der og sammen med min mand - børnenes far...
Der imod tredje gang havde jeg et stort ønske for at føde hjemme. Den Jordemoder som jeg gik hos forslog mig at føde hjemme når nu de to første fødsler var gået så godt...
Min mand var ikke vild med tanken af frygt for der skulle gå noget galt...
så alle tre gange blev på hospitalet og det har jeg det fint med i dag, var lidt skuffet da jeg skulle føde nummer tre men under selv fødslen prisede jeg mig lykkelig for at være hvor jeg var...

Knus Pia.

Jeg fødte min datter på hospitalet!! Det var vel lidt af en selvfølge for mig, da det var mit 1. barn og jeg var alene (havde godt nok en veninde med). Men jeg ante ikke hvad jeg gik ind til, og hvordan jeg ville reagere!!!!

Men mit ønske er for næste gang at føde hjemme. Men det er selvfølgelig noget jeg skal snakke med "faren" om til den tid... Men jeg havde en hurtig fødsel sidste gang, og ville elske at få lov til at føde mit barn hjemme næste gang .

Knus Pernille

For mig er sygehuset ikke et farligt sted.

Derfor var det slet ikke noget underligt sted for mig at føde da jeg ventede mit første barn.

Her anden gang - har jeg da overvejet om man skulle føde hjemme. Men med tanke på hvordan den første tid var med Dicte så vil jeg trods alt foretrække at føde et sted hvor mit barn vil have den bedste hjælp hvis der skulle være problemer.

(Dicte endte med sonde og lyskasse, med største sandsynlighed fordi hun blev født med for højt stofskifte fordi jeg har antistoffer i blodet der giver det. )

Så nr. 2 kommer forhåbentlig til verden om ca. 8 uger på Herlev hospital.

Hilsen katja

Tænkte slet ik over at føde hjemme, men ville sikkert heller ik få lov, eftersom jeg jo har sukkersyge og der skulle holdes øje med mig i hoved og r**

Men endte jo så også med at jeg fik kejsersnit 5 uger inden termin.

hvis der gik noget galt så var hjælpen ikke langt væk.
Og da det endte med aks så var det nok ikke en helt dårlig plan jeg havde

Jeg kan vildt godt tænke mig at føde hjemme næste gang. Jeg synes ikke det var rart at være på sygehuset at føde. På grund af det var jul (d 25/12) var hele afdelingen faktisk lukket. Der kom åbenbart ikke normalt nogen og føder til jul(det sagde de faktisk!!)
Derfor havde de slukket for varmen, så der var pisse koldt, og der var mørkt over det hele, og helt helt stille. Jeg var den eneste der var der. Jordmoderen kom ind og kiggede af og til, men ellers var vi alene på stuen indtil at jeg havde presseveer, hvor kæresten hentede hende.
Patienthotellet havde lukket, så jeg blev kørt ind på den næsten tomme barselsgang, men skulle alligevel dele værelse med 2 andre fordi de ville spare værelser pga. rengøringen. Derfor bad jordmoderen min kæreste om at huske at gå hjem kl 21 hvor besøgstiden var forbi af hensyn til de andre mødre på stuen. Jordmoderen fulgte mig ind på stuen kl 18!!!! Så efter 3 timer: farvel til ham. Jeg så ikke en eneste sygeplejeske eller noget før næste formiddag. Så fra kl 18 hvor jordmoderen fulgte mig på barselsgangen til næste formiddag lå jeg "alene" med mit barn uden at der var nogen der ville høre hvordan det gik, om jeg havde smerter, oplyse mig om hvor jeg kunne få mad/the og andre ting. Det gik fint med Kirstine og jeg, men jeg lå bare og ventede hele tiden på at nu ville der da snart komme nogen. Altså jeg ville ikke trække i snoren bare for sådan at sige hej...

Derfor tog jeg hjem som det første næste formiddag, efter at jeg havde fået en balle af den første sygeplejeske jeg mødte, fordi jeg ikke havde været på ungmor kursus. (jeg var 20 kærsten 28, vi boede i hus, havde været sammen i laaang tid, og ung-mor kursus havde slet slet ikke været på tale. Jeg var slet ikke tilknyttet kommunen da jeg var en helt "almindelig" kommende mor)
Ejjj det var så dårlig en behandling, og jeg har simpelthen IKKE lyst til at føde derinde igen. Jeg ved godt at det var fordi det er jul osv. men jeg følte mig så alene, efter at kæresten var tvunget hjem kun 4 timer og 45 min efter min datter var født. Jeg følte mig alene, uvelkommen, til besvær, og der om morgenen også lige tilsvinet. Jeg var så sårbar!!!
Næste gang vil jeg vildt gerne føde hjemme, med en jordmoder der er her hele tiden, og en sød kæreste der ikke skal hjem! Derudover så er jeg jo nu andengangsfødende og skal derfor hjem efter 4 timer, og jeg kan simpelthen ikke lide tanken om at skulle have baby i tøjet og ud i en autostol 4 timer efter den er født. Så hellere være derhjemme og slappe af og nyde de første dejlige timer sammen uden stres, hvor det er trygt og godt, og man kan få en kop the hvis man vil fordi man ved hvor det er.

Jeg fødte uden komplikationer Kirstine, så det håber jeg da også jeg kan med den næste. Det eneste "problem" der er, er at jeg kun havde veer i 5 timer og 15 min. med Kirstine, så måske er spørgsmålet om vi overhovedet kan "nå" at stable en hjemmefødsel på benene næste gang. He he, jeg drømmer faktisk lidt om at jeg føder på 10 min. herude på badeværelset, så jeg slipper for hospitalet.... Jeg ved godt det er helt kuk kuk, og IKKE en god ide, da vi så temmeligt sikkert skal på hospitalet og tjekkes alligevel

Derudover siger kærsten at "det er planen jeg skal føde på sygehuset". Så spørger jeg "hvilken plan?", så svarer han "den plan jeg lagde, da jeg som 12 årig fandt ud af hvordan et barn bliver født" Så det skal vi nok også lige have talt lidt om...

Undskyld det blev så langt... men har bare stadig en masse følelser i klemme omkring det.