Nej hvor jeg synes det er hårdt...

Hvor jeg synes det er hårdt.. 

Vi har prøvet i 12 mdr at blive gravide.. Og det er ikke lykkes endnu.. Jeg kan mærke at det tager meget på mig psykisk.. Tanken om at der måske stadig er lang vej endnu kan jeg slet ikke håndtere.. 

Håbede den var der denne mdr, men nu er jeg gået over tid og kun fået negative test, så det lille håb jeg havde er bare bristet..

Jeg har ikke rigtig nogen jeg kan dele denne processe med andre end min mand og jer piger herinde.. Det synes jeg også gør det endnu hårdere.. Hvor kunne jeg tænke mig en tæt på mig, veninde, jeg kunne dele det med, men de få jeg kender har bare så rygende travlt..

Hvad har i gjort når det bare har været så HÅRDT og i følte i bare ikke kunne klare det mere?  

Jeg kan virkelig godt forstå dig... Det er super hårdt når ens ønske ikke bliver opfyldt.

Hvor langt er du gået over tid? For hvis din mens endnu ikke er kommet, er chancen der vel stadigvæk?

BigBabyWish skriver:

Jeg kan virkelig godt forstå dig... Det er super hårdt når ens ønske ikke bliver opfyldt.

Hvor langt er du gået over tid? For hvis din mens endnu ikke er kommet, er chancen der vel stadigvæk?

Jo det er den nok.. Men kender du det jeg vil ikke sætte min lid til det, så hellere sige den ikke er der.. 

Der har været lidt bøvl i min cyklus de sidste to mdr har den heddet 27 og 25 dage, normalt plejer den at hedde 28 dage...
Går jeg ud fra de 28 dage, så burde jeg ha mens i går og er gået en dag over tid..

Men nøj hvor jeg synes det er hårdt  

Nogen flere der vil dele deres erfaring når det er hårdest?

nattergalen skriver:

Hvor jeg synes det er hårdt.. 

Vi har prøvet i 12 mdr at blive gravide.. Og det er ikke lykkes endnu.. Jeg kan mærke at det tager meget på mig psykisk.. Tanken om at der måske stadig er lang vej endnu kan jeg slet ikke håndtere.. 

Håbede den var der denne mdr, men nu er jeg gået over tid og kun fået negative test, så det lille håb jeg havde er bare bristet..

Jeg har ikke rigtig nogen jeg kan dele denne processe med andre end min mand og jer piger herinde.. Det synes jeg også gør det endnu hårdere.. Hvor kunne jeg tænke mig en tæt på mig, veninde, jeg kunne dele det med, men de få jeg kender har bare så rygende travlt..

Hvad har i gjort når det bare har været så HÅRDT og i følte i bare ikke kunne klare det mere?  

Jeg valgte at dele det med få, gode venner. Havde de ikke tid til at høre på mig, ja så røg de faktisk ud. Rigtige venner er der for en, uanset hvor travlt de har!

Gik til gynækolog, og synes det var rart at kunne tale med hende om det også. Man gør sig jo mange tanker omkring det.

nattergalen skriver:

Hvor jeg synes det er hårdt.. 

Vi har prøvet i 12 mdr at blive gravide.. Og det er ikke lykkes endnu.. Jeg kan mærke at det tager meget på mig psykisk.. Tanken om at der måske stadig er lang vej endnu kan jeg slet ikke håndtere.. 

Håbede den var der denne mdr, men nu er jeg gået over tid og kun fået negative test, så det lille håb jeg havde er bare bristet..

Jeg har ikke rigtig nogen jeg kan dele denne processe med andre end min mand og jer piger herinde.. Det synes jeg også gør det endnu hårdere.. Hvor kunne jeg tænke mig en tæt på mig, veninde, jeg kunne dele det med, men de få jeg kender har bare så rygende travlt..

Hvad har i gjort når det bare har været så HÅRDT og i følte i bare ikke kunne klare det mere?  

Vi har prøvet snart 10 mdr og det er bare SÅ hårdt... Især fordi mine venner og familie på min alder alle sammen er blevet gravide, eller har født inden for den tid vi har forsøgt... Og de viser jo alle sammen deres børn frem og snakker om deres graviditet osv, og de kan slet ikke sætte sig ind i hvordan det er at gå og vente... Der er nemlig ingen af dem der har skulle vente mere end max 3 mdr på det... Så jeg har heller ikke mange at snakke med om det, nogle enkelte fra babygalleri.dk og så de tråde man kan lave herinde, men jeg mangler også en veninde som jeg kan fortælle mine frustrationer til og som forstår hvad man går igennem...

Har mistet en veninde på den her konto fordi hun blev gravid med det samme og slet slet ikke kan forstå hvordan det er at gå og vente på det, tværtimod så hælder hun bare salt i såret ved at sige at hun er glad for hun ikke skulle vente og hun har jo ikke så travlt med nr. to som jeg har eftersom jeg ikke har fået nr. et endnu... Sådan nogel kommentarer kommer folk ofte med og så den der: Det skal nok komme!!!

Det ved de jo ikke om det nok skal!!!

Så ja, jeg kan helt klart godt forstå hvordan du har det.... Det er hammer hårdt... Jeg gør ikke så meget for at komme igennem det, jeg synes humøret går op og ned for hver cyklus, nogle gange er jeg positiv, andre gange er jeg sikker på det aldrig lykkes...

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Jeg valgte at dele det med få, gode venner. Havde de ikke tid til at høre på mig, ja så røg de faktisk ud. Rigtige venner er der for en, uanset hvor travlt de har!

Gik til gynækolog, og synes det var rart at kunne tale med hende om det også. Man gør sig jo mange tanker omkring det.

Ja for jeg føler mig til dels svigtet af mine venner så kan godt forstå din handling med at smide dem ud.. 

Nu skal vi snart til samtale og undersøgelser på Riget, så kan det være at det hjælper man får snakket med dem derinde.. Og måske få lidt mere håb ind igen

Men ja tanker som bliver vi nogen sinde forældre, vil jeg nogen sinde kunne klare at blive ved med at have tålmodighed osv kører da i hovedet.. 

Masig skriver:

Vi har prøvet snart 10 mdr og det er bare SÅ hårdt... Især fordi mine venner og familie på min alder alle sammen er blevet gravide, eller har født inden for den tid vi har forsøgt... Og de viser jo alle sammen deres børn frem og snakker om deres graviditet osv, og de kan slet ikke sætte sig ind i hvordan det er at gå og vente... Der er nemlig ingen af dem der har skulle vente mere end max 3 mdr på det... Så jeg har heller ikke mange at snakke med om det, nogle enkelte fra babygalleri.dk og så de tråde man kan lave herinde, men jeg mangler også en veninde som jeg kan fortælle mine frustrationer til og som forstår hvad man går igennem...

Har mistet en veninde på den her konto fordi hun blev gravid med det samme og slet slet ikke kan forstå hvordan det er at gå og vente på det, tværtimod så hælder hun bare salt i såret ved at sige at hun er glad for hun ikke skulle vente og hun har jo ikke så travlt med nr. to som jeg har eftersom jeg ikke har fået nr. et endnu... Sådan nogel kommentarer kommer folk ofte med og så den der: Det skal nok komme!!!

Det ved de jo ikke om det nok skal!!!

Så ja, jeg kan helt klart godt forstå hvordan du har det.... Det er hammer hårdt... Jeg gør ikke så meget for at komme igennem det, jeg synes humøret går op og ned for hver cyklus, nogle gange er jeg positiv, andre gange er jeg sikker på det aldrig lykkes...

Uha hvor jeg kan følge dig.. 
Jeg er ked af det ikke er lykkes endnu, men nøøøj hvor bliver det ikke nemmere af at man har folk omkring sig der har fået barn og el venter..
Står selv i samme situation, min søster blev gravid næsten lige efter vi begyndte med at prøve.. Først vælger hun at dele nyheden på min fødselsdag som jeg havde inviteret til.. Så har jeg da også hørt på at de slet ikke prøvede hårdt så det skal vi nok også få mulighed for.. Vi plejede også at snakke meget sammen, men trods hun er min søster har jeg haft meget svært ved at hun ikke har kunne rumme mig og mine følelser omkring det, så vi snakker ikke mere sådan som vi har gjort..
Men tror også når man ikke har skulle prøve og være tålmodig og prøve igen så har man ikke så meget medfølelse eller forståelse for os andre..

Her svinger humøret også meget, men i dag har bare været nedtur

Jeg vil gerne dele med dig hvis du har lyst.. Vi sidder jo lidt i samme båd  

Må man spørge hvor du bor henne af?

nattergalen skriver:

Uha hvor jeg kan følge dig.. 
Jeg er ked af det ikke er lykkes endnu, men nøøøj hvor bliver det ikke nemmere af at man har folk omkring sig der har fået barn og el venter..
Står selv i samme situation, min søster blev gravid næsten lige efter vi begyndte med at prøve.. Først vælger hun at dele nyheden på min fødselsdag som jeg havde inviteret til.. Så har jeg da også hørt på at de slet ikke prøvede hårdt så det skal vi nok også få mulighed for.. Vi plejede også at snakke meget sammen, men trods hun er min søster har jeg haft meget svært ved at hun ikke har kunne rumme mig og mine følelser omkring det, så vi snakker ikke mere sådan som vi har gjort..
Men tror også når man ikke har skulle prøve og være tålmodig og prøve igen så har man ikke så meget medfølelse eller forståelse for os andre..

Her svinger humøret også meget, men i dag har bare været nedtur

Jeg vil gerne dele med dig hvis du har lyst.. Vi sidder jo lidt i samme båd  

Må man spørge hvor du bor henne af?

Min mor er lidt lige sådan... Hun blev også gravid med mig og min søster med det samme, så hun forstår heller ikke det der med at vi bare går og venter og hvor frustrerende det er... Hun synes bare vi skal slappe af og lade være med at tænke på det.. ja flot, som om det er et valg vi har altså...

Det er meget rart at snakke med nogen som kender til det...

Jeg bor på Sydfyn...

Masig skriver:

Min mor er lidt lige sådan... Hun blev også gravid med mig og min søster med det samme, så hun forstår heller ikke det der med at vi bare går og venter og hvor frustrerende det er... Hun synes bare vi skal slappe af og lade være med at tænke på det.. ja flot, som om det er et valg vi har altså...

Det er meget rart at snakke med nogen som kender til det...

Jeg bor på Sydfyn...

Det er DYBT frustrerende.. Og som du skriver ikke noget vi kan gøre ved..

Okay, jeg er fra København..  

TIlføjer dig lige som ven Så kan vi måske skrive PB istedet