Står i den kedelige situtiation

Anonym skriver:

Må som dig også sige jeg er glad for ikke at stå alene med disse tanker - detsværre ærgeligt, at for jeg ikke skal stå alene er der andre i samme " triste " situation som mig nemlig KRONISKE smerter.

Jeg er blevet lidt bedre til at acceptere mine smerter & begrænsninger men helt god bliver jeg nok aldrig  Er dog nået MEGET langt hen over sommeren. Men har svært ved at give slip i forhold til min fremtid  er bange for at blive fanget i systemet uden at kunne få hjælp. Er ikke god til ikke at have kontrol over tingene og være afhængig af deres beslutninger .

Har en diagnose som ikke alle læger anerkender - hvilket ikke gør det nemt.

Må jeg spørge hvorfor de ikke vil lade dig komme i arbejdsprøvning ??? for det er vel den enste mulighed for at finde ud af sine bekrænsninger på arbejdsmarket ...

Har du fået meget ud af OUH - hvad er du blevet tilbudt ??

Du vil altid kunne få hjælp i systemet.. men bare ikke altid de kan gøre så meget, og hvis de kan så vil det ikke altid gavne dig.

De vil ikke sende mig ud i arbejdsprøvning, da dette vil blive værre for mit vedkommende.
De prøvede ret kort tid efter min triste ulykke, og det endte med at det blev værre for mine smerter og jeg røg hurtig i behandling ved en Kiropraktor / Fysi / Zone / Spc Læger i landet / scanninger samt smertetaklingshold på OUH ja...

Jeg ved nu ikke om jeg har fået meget ud af det smertecenter hold..
De prøver at få os til at acceptere ens smerter og bruge tankerne / hverdagen på at slappe af og tænke positivt.
Men man lærer osse en del andre folk at kende som osse kan genkende ens smerter, så man ikke føler sig alene med forståelsen.
( - Man render nemlig ikke rundt med et stort rødt kryds i panden som er tegn på man har kroniske smerter.. )

Men osse bare det at man komme ud og se andre gør en forskel så man ikke går kold der hjemme..
( jeg havde det med at lukke mig inde, da jeg døjer med hovedepine hver eneste dag f.eks.. og orkede bare ikke noget ).
Men det kan da anbefales at man prøver sådan et smertetaklings hold
De helbreder ikke... de prøver at få os til at acceptere smerterne.

Bshizzle skriver:

Du vil altid kunne få hjælp i systemet.. men bare ikke altid de kan gøre så meget, og hvis de kan så vil det ikke altid gavne dig.

De vil ikke sende mig ud i arbejdsprøvning, da dette vil blive værre for mit vedkommende.
De prøvede ret kort tid efter min triste ulykke, og det endte med at det blev værre for mine smerter og jeg røg hurtig i behandling ved en Kiropraktor / Fysi / Zone / Spc Læger i landet / scanninger samt smertetaklingshold på OUH ja...

Jeg ved nu ikke om jeg har fået meget ud af det smertecenter hold..
De prøver at få os til at acceptere ens smerter og bruge tankerne / hverdagen på at slappe af og tænke positivt.
Men man lærer osse en del andre folk at kende som osse kan genkende ens smerter, så man ikke føler sig alene med forståelsen.
( - Man render nemlig ikke rundt med et stort rødt kryds i panden som er tegn på man har kroniske smerter.. )

Men osse bare det at man komme ud og se andre gør en forskel så man ikke går kold der hjemme..
( jeg havde det med at lukke mig inde, da jeg døjer med hovedepine hver eneste dag f.eks.. og orkede bare ikke noget ).
Men det kan da anbefales at man prøver sådan et smertetaklings hold
De helbreder ikke... de prøver at få os til at acceptere smerterne.

Det kan jeg godt se  hvis førtidspension er vejen frem er det så ikke også ok ???

Kan se du også har små børn og det vigtigste er jo man fungere for dem. ( siger jeg der IKKE lyttet til mig selv )

Det er måske ikke ønske vejen men familien SKAL fungere først og fremmest.

Har du været ude for biluheld ??

Har lige været på smertecenter og det de kunne tilbyde var gruppe forløb , har takket ja og så må vi se.

ER ved at være OK afklaret med mine smerter ( ej ikke helt ) men er ved at kunne håndtere dem så det ikke går HELT galt. Accepteredem kommer jeg nok aldrig til 100 % . Ville ønske jeg kunne fjerne dem med et knips.

Det er lang være at skulle forholde sig til arbejde - aghhh vil så gerne men er bange for det koskser igen.

Pressede mig selv i et ½ år hvor jeg røg ned med et brag. Hader usikkerheden . Men er nok nød til at se i øjene at det er sådan det er .

Håber du finder vejen frem , det er bestemt ikke nemt. Har hørt fra andre med kroniske smerter at når der kommer ro på det hele omkring ens fremtids situation bliver smerterne også bedre. Jeg krydser for os begge at der er rigtigt

Anonym skriver:

Det kan jeg godt se  hvis førtidspension er vejen frem er det så ikke også ok ???

Kan se du også har små børn og det vigtigste er jo man fungere for dem. ( siger jeg der IKKE lyttet til mig selv )

Det er måske ikke ønske vejen men familien SKAL fungere først og fremmest.

Har du været ude for biluheld ??

Har lige været på smertecenter og det de kunne tilbyde var gruppe forløb , har takket ja og så må vi se.

ER ved at være OK afklaret med mine smerter ( ej ikke helt ) men er ved at kunne håndtere dem så det ikke går HELT galt. Accepteredem kommer jeg nok aldrig til 100 % . Ville ønske jeg kunne fjerne dem med et knips.

Det er lang være at skulle forholde sig til arbejde - aghhh vil så gerne men er bange for det koskser igen.

Pressede mig selv i et ½ år hvor jeg røg ned med et brag. Hader usikkerheden . Men er nok nød til at se i øjene at det er sådan det er .

Håber du finder vejen frem , det er bestemt ikke nemt. Har hørt fra andre med kroniske smerter at når der kommer ro på det hele omkring ens fremtids situation bliver smerterne også bedre. Jeg krydser for os begge at der er rigtigt

Jo det er ok at indse man ikke kan gøre så meget og at man nok vil få en del mere ro i hverdagen hvis man vælger vejen på førtidspension.. ( min plan er jo SLET ikke at hænge fast her..!!).

Ja jeg har været ude for en Bil-Ulykke, og hvor er jeg dog glad for sikkerhedsselerne virkede.. men der kunne godt ha været airbags i den gamle spand.  

Min verden gik nærmest i stå efter ulykken, og planen om flere børn fik jeg svært ved at tænke på..
Men sidste sommer tog jeg valget og selvfølgelig skulle jeg ha flere børn.. ( selvom min Læge gav mig et råd om at vente.. - EHM.... PÅ..? )..
Så vi tager springet og indtil videre går det hele fint.
- Mine smerter er bare på et højt punkt, da jeg hverken er i behandling eller tager nogen form for smertestillende..

Men har en dejlig kæreste som er stillet så godt at han kan være meget hjemme og han har mulighed for at ha den bette med på arbejde eller være hjemme inden for 2 min..  



 krydser osse fingre for det lykkes os begge at blive smerte-fri en dag.. eller bare lærer 110% at acceptere ens smerter og leve med dem.
Skriv gerne hvis du har brug for at snakke om det hele.. og osse hvordan den forløb er..

Bshizzle skriver:

Jo det er ok at indse man ikke kan gøre så meget og at man nok vil få en del mere ro i hverdagen hvis man vælger vejen på førtidspension.. ( min plan er jo SLET ikke at hænge fast her..!!).

Ja jeg har været ude for en Bil-Ulykke, og hvor er jeg dog glad for sikkerhedsselerne virkede.. men der kunne godt ha været airbags i den gamle spand.  

Min verden gik nærmest i stå efter ulykken, og planen om flere børn fik jeg svært ved at tænke på..
Men sidste sommer tog jeg valget og selvfølgelig skulle jeg ha flere børn.. ( selvom min Læge gav mig et råd om at vente.. - EHM.... PÅ..? )..
Så vi tager springet og indtil videre går det hele fint.
- Mine smerter er bare på et højt punkt, da jeg hverken er i behandling eller tager nogen form for smertestillende..

Men har en dejlig kæreste som er stillet så godt at han kan være meget hjemme og han har mulighed for at ha den bette med på arbejde eller være hjemme inden for 2 min..  



 krydser osse fingre for det lykkes os begge at blive smerte-fri en dag.. eller bare lærer 110% at acceptere ens smerter og leve med dem.
Skriv gerne hvis du har brug for at snakke om det hele.. og osse hvordan den forløb er..

Er det piskesmæld du døjer med ??

Jeg blev selv gravid 2 mdr efter mit uheld ( også bil ) havde været planlagt længe ( behandling ) og var jo sikker på mine smerter forsvandt.

DEt har været super hårdt - fik et barn som har været MEGET syg , oveni jeg skulle kæmpe med smerter. Det er først nu jeg kan nyde mit barn og fylder snart 2 år

Har heldigvis en dejlig mand som dig , der er super forstående og har taget sig MEGET af den vores mindste , da det stod på det højest.

Ved ikke om vi nogensinde bliver smertefri , men jeg håber at accepten og jobafklaring kan gøre at livet kan nydes igen blot på en anden måde en planlagt

Anonym skriver:

Er det piskesmæld du døjer med ??

Jeg blev selv gravid 2 mdr efter mit uheld ( også bil ) havde været planlagt længe ( behandling ) og var jo sikker på mine smerter forsvandt.

DEt har været super hårdt - fik et barn som har været MEGET syg , oveni jeg skulle kæmpe med smerter. Det er først nu jeg kan nyde mit barn og fylder snart 2 år

Har heldigvis en dejlig mand som dig , der er super forstående og har taget sig MEGET af den vores mindste , da det stod på det højest.

Ved ikke om vi nogensinde bliver smertefri , men jeg håber at accepten og jobafklaring kan gøre at livet kan nydes igen blot på en anden måde en planlagt

Ja, piskelsmæld som går fra hovedpine / Nakke / Ryg-smerter..

Er blevet tjekkket i hovede og mås for at se hvad de kan gøre, men næsten alle har opgivet.
Så var i behandling på OUH med nogle stærke smertestillende, som jeg hurtigt måtte stoppe med pga projekt Baby..
- Men som jeg altid har sagt, så vil jeg IKKE ta piller som gør mig skør i hovedet af, når jeg nu har mine drenge at se til.

Af job muligheder, syntes jeg du skulle starte ud med meeeeget få timer om ugen og nok slet ikke et job som er larmende og hårdt at bære på.
Men ellers syntes du skulle se frem til et smertetaklings hold, for det satte mange tanker igang ved mig og lærte at slappe lidt mere af og tænke på min fremrtid både med og uden smerter

Jeg har også kroniske smerter desværre, så jeg genkender alle de tanker og følelser. Jeg blev dog træt af sygesystemet og hoppede på en uddannelse og får nu Su + handicaptillæg

Men det jeg lige vil sige er at du evt. kan deltidssygemeldig dig på en paragraf 56. Tal med din fagforening hvis du har en. Det vil hjælpe dig, så du kan blive hvor du er

Bshizzle skriver:

Ja, piskelsmæld som går fra hovedpine / Nakke / Ryg-smerter..

Er blevet tjekkket i hovede og mås for at se hvad de kan gøre, men næsten alle har opgivet.
Så var i behandling på OUH med nogle stærke smertestillende, som jeg hurtigt måtte stoppe med pga projekt Baby..
- Men som jeg altid har sagt, så vil jeg IKKE ta piller som gør mig skør i hovedet af, når jeg nu har mine drenge at se til.

Af job muligheder, syntes jeg du skulle starte ud med meeeeget få timer om ugen og nok slet ikke et job som er larmende og hårdt at bære på.
Men ellers syntes du skulle se frem til et smertetaklings hold, for det satte mange tanker igang ved mig og lærte at slappe lidt mere af og tænke på min fremrtid både med og uden smerter

Det er det samme som mig kan jeg se  døjer også med at jeg har mistet krafterne i mine hænder. Samt de kognetive problemer. Og manglende følelse på benene.

Er også blevet stillet i udsigt at det ALDRIG bliver bedre og der intet kan gøres. Nedtur

Tar intet smertestillende , da jeg ikke vil fylde mig med det hvis det er en varig skade, piller er jo ikke sundt på sigt og hjælper mig ikke alligevel.

Heldigvis støttede lægen på smertecenter mig op i den beslutning.  Så forstå godt dine tanker. Har taget mine 2 dage og blev totalt groggig

aarhusmor skriver:

Jeg har også kroniske smerter desværre, så jeg genkender alle de tanker og følelser. Jeg blev dog træt af sygesystemet og hoppede på en uddannelse og får nu Su + handicaptillæg

Men det jeg lige vil sige er at du evt. kan deltidssygemeldig dig på en paragraf 56. Tal med din fagforening hvis du har en. Det vil hjælpe dig, så du kan blive hvor du er

Er ked af af se endnu en herinde ( altid ikke i den forstand ) men endnu en som har smerter. Ikke rart. Men dejligt at jeg ikke er alene i den forstand. Så jeg kan se mine tanker er helt normale. Har til tider troet jeg var ved at bliver skør ( ender jeg nok også med )

Som jeg har forstået det med deltidsraskmelding , kan jeg sagtens dette men det gør man hvis man på sigt kan genoptage sit arbejde igen. Det er der nok ikke udsigt til at jeg kommer til.

Hvad angår uddannelse mener psykologen ikke det er realistisk , da jeg har fået en del kognetive problmer, ikke at sige det er umuligt men det bliver meget svært

Anonym skriver:

Det gør mig glad og læse dine svar for kan se jeg IKKE er ved at bliver skør  og det er endel af det at være med kroniske smerter.

Øv en tur du skulle igennem - kan ski godt forstå dine tanker .Lidt det samme her. Skaden skete for snart 3 år siden og først i foråret , da jeg SELV betalte for at komme til specialist fik jeg en forklaring på mine smerter.  Min egen lægen har ikke kunne hjælpe mig og en anden specialist ( igennem forsikringen ) sagde der INTET var galt.

Men kan jo mærke INTET er som før.. Smerte mæssigt og kognitivt.

Jeg er kommet op af mit mørkehul og fundet tilbage i mig selv - men der vil nok komme op & ned ture fortsat , men håber at jeg kan bruge de redskaber jeg har fået af psykologen, så nedturen ikke bliver så hård & lang.

Så skal jeg bare have styr på det arbejds mæssige , da det selvfølgelig fylder en hel del - glæder mig til jeg finder min hylder . Så roen kan komme og jeg kan koncentrere mig om at håndtere mine smerter i hverdagen.

Håber IKKE du skal igennem en lang og sej kamp med systemet efter din barsel.

Du er ikke skør, og det er jeg heller ikke, selvom jeg godt nok føler mig sådan. Min skade kan så også ses som sådan, jeg har en fod som ikke sidder helt som den skal i afspallet tilstand. Men fordi den sidder forkert kan folk jo ikke se den smerte jeg har hele tiden.

Som sagt troede jeg det var mig der var noget galt med, fordi det fik jeg at vide på sygehuset. Da de til sidst lukkede sagen ned på Vejle sygehus, og jeg ikke var nået nogen steder bad jeg lægen sende mig videre, der røg jeg på give sygehus, da de var specialister i fodled, men lægen kunne fortælle at han heller ikke havde set det før. Jeg følte mig så fortabt. Da jeg under alm. arbejde (der var gået kludder i noget ved kommunen, så de havde stoppet sygedagpenge imens sagen blev behandlet ved ankestyrelsen) får lavet et vrid mere, så det gør sååå ondt ringer jeg til lægen igen, og han beder en kollega kigge på foden. Hun havde en anden læge med ind, som ellers skulle have set alt, men ingen af dem kunne heller fortælle hvad der var i vejen med foden. De skulle "heldigvis" lukke lige den afdeling ned til januar 08, så hun sender mig til kolding hvor de også har forstand på fodled. Og jeg var så lykkelig da lægen på kolding kunne fortælle hvad der var i vejen.

Man føler sig så fortabt når lægen ikke kan fortælle hvad man fejler, for man ved der er noget galt, og kan fortælle stolpe op og ned om det, men de ryster bare på hovedet og siger det ikke passer, eller det ikke kan lade sig gøre.

Du skal helt klart have din psyke iorden når du tager kampen op med systemet. Og jeg tror klart at det første skridt for at finde din hylde i livet, er at anerkende at du ikke kan som du kunne, selvom det er så svært at slippe sit gamle liv.

Jeg har tider hvor at når det er nødvendigt så går jeg LANGT over mine grænser, og er smadret i flere dage efter. Men nogen gange er det også det hele værd. Jeg vil have lov til engang i mellem at lave noget sjovt og vildt med min datter. Så må jeg betale regningen bagefter

VIPpigen skriver:

Du er ikke skør, og det er jeg heller ikke, selvom jeg godt nok føler mig sådan. Min skade kan så også ses som sådan, jeg har en fod som ikke sidder helt som den skal i afspallet tilstand. Men fordi den sidder forkert kan folk jo ikke se den smerte jeg har hele tiden.

Som sagt troede jeg det var mig der var noget galt med, fordi det fik jeg at vide på sygehuset. Da de til sidst lukkede sagen ned på Vejle sygehus, og jeg ikke var nået nogen steder bad jeg lægen sende mig videre, der røg jeg på give sygehus, da de var specialister i fodled, men lægen kunne fortælle at han heller ikke havde set det før. Jeg følte mig så fortabt. Da jeg under alm. arbejde (der var gået kludder i noget ved kommunen, så de havde stoppet sygedagpenge imens sagen blev behandlet ved ankestyrelsen) får lavet et vrid mere, så det gør sååå ondt ringer jeg til lægen igen, og han beder en kollega kigge på foden. Hun havde en anden læge med ind, som ellers skulle have set alt, men ingen af dem kunne heller fortælle hvad der var i vejen med foden. De skulle "heldigvis" lukke lige den afdeling ned til januar 08, så hun sender mig til kolding hvor de også har forstand på fodled. Og jeg var så lykkelig da lægen på kolding kunne fortælle hvad der var i vejen.

Man føler sig så fortabt når lægen ikke kan fortælle hvad man fejler, for man ved der er noget galt, og kan fortælle stolpe op og ned om det, men de ryster bare på hovedet og siger det ikke passer, eller det ikke kan lade sig gøre.

Du skal helt klart have din psyke iorden når du tager kampen op med systemet. Og jeg tror klart at det første skridt for at finde din hylde i livet, er at anerkende at du ikke kan som du kunne, selvom det er så svært at slippe sit gamle liv.

Jeg har tider hvor at når det er nødvendigt så går jeg LANGT over mine grænser, og er smadret i flere dage efter. Men nogen gange er det også det hele værd. Jeg vil have lov til engang i mellem at lave noget sjovt og vildt med min datter. Så må jeg betale regningen bagefter

Der må sidde nogle læger med dårlig smag i munden. Utroligt så mange læger kan tage fejl. Aghh syntes det ske så tit efterhånden. Har ski heller ikke været for heldig.

Ja man skal virkelig være stærk mod systemet - heldigvis har jeg stor hjælp i manden min - er ikke pokkers god til at huske. Men kan mærke at jeg er klar til at kæmpe.

Har kontaktet fagforeningen og skal til møde med dem snart. Så må vi se hvad der sker