Til jer med bækkenløsning - om fødslen??

SussieThyssen skriver:

Nej desværre ikke...frigørelsen af hormonet blødgjorde mit bækken gennem årene, så jeg til sidst fik et bækkenskred og er nu delvist invalideret.
Jeg har kroniske smerter, kan kun gå korte distancer, og i det hele taget lave meget lidt.
jeg blev godkendt til flexjob i marts sidste år, men er sygemeldt igen pga smerter i leddene, så nu er man begyndt at tale om pension..men nu får vi se.

Puha - det er jeg ked af at høre! Det må være rigtig hårdt for dig!

Æw..

Håber du får en løsning på det, som du kan leve med

SussieThyssen skriver:

Det er bare SÅ irriterende, er det ikke?

Pas rigtigt godt på dig selv så.

Jeg har fået at vide at det skulle klinge af efter overgangsalderen, så det ser jeg frem til..og jeg kan også mærke at gennem det sidste halve år så har jeg faktisk også langt færre smerter når jeg får mens, nu hvor jeg er 52 og jeg er begyndt gradvist at forandre mig hormonalt

Så jeg ser frem til ikke at skulle gå rundt der og "knalde bækkenet  ned i gulvet" engang om måneden, sådan som det ellers har føltes

"Knalde bækkenet ned i gulvet"  Puha, det lyder voldsomt  

Diana... skriver:

Ja det er så træls men jeg var syg på alle tænklige måder men ud fra min første fødsel mente de bestemt at føde normalt ville være bedst for mig fordi jeg er en lyn føder og ganske rigtig det tog kun 35 min fra første rigtige ve så var hun ude. 

Jeg har ikke meget ond og det er noget man kan træne væk hos en fys men jeg har simpelthen ikke råd til den hjælp og når det ikke er noget der genere mig mere så er det ok. Men det er vigtig at efter du føder at du ikke bare tror du er fit for fejt for selv om det ikke gør lige så ond mere så skal du stadig passe på de og lade det komme ordentligt på plads. 

Held og lykke med det hele 

Waow, ja du er godt nok en lynføder Håber jeg da også jeg er

Men ja, jeg skal helt sikkert tage den med ro efter fødslen. Er heldigvis tilknyttet fysioterapien på Skejby, så der kan jeg gå til genoptræning specielt for kvinder med bækkenløsning. Så håber virkelig at jeg får det hele på plads igen

Mange tak! Og tak for at du delte din erfaring

Madam Blå skriver:

Puha - det er jeg ked af at høre! Det må være rigtig hårdt for dig!

Æw..

Håber du får en løsning på det, som du kan leve med

Ro og fred og mit eget tempo, er faktisk det jeg har det bedst med, så det ender jo nok med pensionen.
Det har jeg ellers kæmpet meget imod, men jeg må nok indse, at det er den vej det går.

-Sigrid- skriver:

"Knalde bækkenet ned i gulvet"  Puha, det lyder voldsomt  

Jamen det føles virkeligt sådan..jeg kan ikke komme med nogen bedre beskrivelse.

Når man går, så føles det virkeligt som om hele bækkenbunden banker ned i gulvet mellem benene på en 
Det er yderst ubehageligt og meget smertefuldt.

Men..man lærer at leve så nogenlunde med det og tage

hensyn til at kroppen har sine begrænsninger..selvom det er svært..især for en som mig, der bare har været super aktiv hele livet indtil for 3 år siden.

Men..så må jeg jo være aktiv på anden vis..bl.a. herinde

SussieThyssen skriver:

Ro og fred og mit eget tempo, er faktisk det jeg har det bedst med, så det ender jo nok med pensionen.
Det har jeg ellers kæmpet meget imod, men jeg må nok indse, at det er den vej det går.

Ja, det kan det lyde til, at det er. Men hvis det er det, der gør at du kan holde til det - så er det det, der skal til.

Håber for dig, at det bliver bedre! Det må være ulideligt hårdt at have så mange smerter konstant

Madam Blå skriver:

Ja, det kan det lyde til, at det er. Men hvis det er det, der gør at du kan holde til det - så er det det, der skal til.

Håber for dig, at det bliver bedre! Det må være ulideligt hårdt at have så mange smerter konstant

Tak søde ven.

Ja..hvis bare det ikke blir værre..så er jeg taknemmelig.

SussieThyssen skriver:

Jamen det føles virkeligt sådan..jeg kan ikke komme med nogen bedre beskrivelse.

Når man går, så føles det virkeligt som om hele bækkenbunden banker ned i gulvet mellem benene på en 
Det er yderst ubehageligt og meget smertefuldt.

Men..man lærer at leve så nogenlunde med det og tage

hensyn til at kroppen har sine begrænsninger..selvom det er svært..især for en som mig, der bare har været super aktiv hele livet indtil for 3 år siden.

Men..så må jeg jo være aktiv på anden vis..bl.a. herinde

Så du fik det først flere år efter dine graviditeter? 

Undskyld jeg spørge så meget, har begyndende bækkenløsning og har ikke lyst til at stå når jeg er 18 og så have så voldsomme smerter en gang i måneden til overgangsalderen 

-Sigrid- skriver:

Så du fik det først flere år efter dine graviditeter? 

Undskyld jeg spørge så meget, har begyndende bækkenløsning og har ikke lyst til at stå når jeg er 18 og så have så voldsomme smerter en gang i måneden til overgangsalderen 

Nej bækkenløsningen begyndte allerede ved min første graviditet for mange år siden..da jeg var 18 år.
og så er det bare blevet værre og værre gennem årene og gennem alle mine graviditeter..men hvergang kom min krop sig nogenlunde..sådan da...men nok til at jeg kunne gå meget og lave mange ting.
Jeg har dog hverken kunnet løbe, cykle eller ride i mange år, men fx gå lange, lange ture med min hund, være aktiv i haven og alt sådan noget.
Men så for 3 år siden, så blev jeg sendt ud i et job hvor jeg skulle være madmor for nogle handikappede børn og det køkken m.m. var i 3 plan.
På 3.dagen skred mit bækken da jeg skulle bære en kasse med frosne kyllinger op nede fra kælderen og så var det sket.

jeg lå i sengen i 2 mdr helt lammet af smerter, men var så heldig at få en fantastisk fys, som langsomt fik mig så nogenlunde på benene igen, men der er ikke en time hvor det ikke murrer og ikke en dag hvor jeg ikke vågner uden smerter.
Men..man vender sig dog så nogenlunde til det.
men siden har jeg faktisk været invalideret og de kloge hoveder siger, at jeg nu er i optimal funktion..ehhh ja

Nå ikke mere piveri fra min side

men det er derfor jeg er sådan efter jer piger med at passe på jeres bækkener..det vil være så synd, hvis I havner som mig.

SussieThyssen skriver:

Nej bækkenløsningen begyndte allerede ved min første graviditet for mange år siden..da jeg var 18 år.
og så er det bare blevet værre og værre gennem årene og gennem alle mine graviditeter..men hvergang kom min krop sig nogenlunde..sådan da...men nok til at jeg kunne gå meget og lave mange ting.
Jeg har dog hverken kunnet løbe, cykle eller ride i mange år, men fx gå lange, lange ture med min hund, være aktiv i haven og alt sådan noget.
Men så for 3 år siden, så blev jeg sendt ud i et job hvor jeg skulle være madmor for nogle handikappede børn og det køkken m.m. var i 3 plan.
På 3.dagen skred mit bækken da jeg skulle bære en kasse med frosne kyllinger op nede fra kælderen og så var det sket.

jeg lå i sengen i 2 mdr helt lammet af smerter, men var så heldig at få en fantastisk fys, som langsomt fik mig så nogenlunde på benene igen, men der er ikke en time hvor det ikke murrer og ikke en dag hvor jeg ikke vågner uden smerter.
Men..man vender sig dog så nogenlunde til det.
men siden har jeg faktisk været invalideret og de kloge hoveder siger, at jeg nu er i optimal funktion..ehhh ja

Nå ikke mere piveri fra min side

men det er derfor jeg er sådan efter jer piger med at passe på jeres bækkener..det vil være så synd, hvis I havner som mig.

Tak for forklaringen 

Jep, det er s*u vigtigt at passe på sit bækken, vi er allesammen lidt ynkelige når det ikke dur