langt. men har brug for at komme ud med det

jeg ved ikke om det hører til her

jeg har lige været til møde i børnehave da jeg har en dreng på 5 år som ikke er som andre børn og jeg viste godt han var lidt til bare alders aldersmæssig men havde ikke troede det var så slemt

det bliver desværre meget langt.

da min dreng var spæd der græd han meget, og tog ikke særlig meget på de første 14 dage og gylpede rigtig meget så derefter gav jeg ham flaske og hvis han ikke sad i sin skråstol eller han sad på armen af os, så skreg han. han kunne dog god sove i sin bærelift nå den ikke var i barnevognen. hvis vi skulle gå tur med ham i barnevognen så skreg han hele vejen, hvis der ikke var en der kunne holde sutten i munden på ham.

alt det med skrigeriet stoppet da han var 8 md og lærte og sidde op så han kunne følge med. han har aldrig rullet rundt og han har kun kravlet et par måneder inden han lærte at gå da han ca var 1år og 4md. han begyndt først at klarter op af ting da lille søster gjorde det ( der er et år mellem dem), og nå vi har sagt nej til ham som lille så stoppede han bare hvor lillesøster også har lært ham hvordan man skal sige fra.

ligeså snart han kunne gå, så har han sat biler i rækkefølge på bordet og da lillesøster bleve størrer og kunne nå dem blev han meget ulykkelig så det følte som om hans verden gik i stykker og allerede den gang tænkte jeg at han måske kunne have en lille snert af autisme men sundhedsplejesken afviste det. han var også over 8md før farmor kunne holde ham uden han stak i et skrig, selvom vi så hende tit. og da han startede i dagpleje startede han med at værer der i 3 timer og han skreg uafbrudt de første par dage og faldt aldrig til der. vi flytede da han ca var 1,5 år og han fik en anden dagpleje hvor vi kunne mærke at han syntes at det var mere okay end det andet sted. men hun så ham aldrig smile dernede kun nå vi hentede ham og han snakkede heller aldrig der nede kun nå vi var der.

nå men da han så blev 2 år og 10md så skulle dagplejemoren på pension og han skulle så i børnehaven og det gik ikke godt. han grad det første halve år nå han skulle afleveres og blev først nognlunde glad for at værer der, da der startede en ny pædagog, han holdt op med at græde nå jeg afleveret ham og jeg fik også afvide at han smilede der ned nå de drillede ham lidt for sjov men at han også kunne ignorer (kigger lige i gennem dem) hvis han ikke ville gøre som de sage. vi flyttede så ham til en anden børnehave da jeg havede set nogen ting i den anden første børnhave som jeg ikke kunne acceptere. jeg bedte så om at få en psykolog på ham da jeg ville værer sikker på der ikke var noget med ham og hun har så lavet en undersøglse på ham hvor han ligger nederst på skaleren undentaget med billedeforståelse der er han næsten aldersvarnen og hun vil så send os vider til nogen andre som kan finde ud af mere da hun ikke rigtig har set andre børn som ham. han snakker kun lidt i børnehaven, han leger ikke med de andre børn kun sin søster, han flytter sig hvis der er for mange børn samme sted, men han observer meget de andre børn og gentager det er hjemme. her hjemme laver han ballade og snakker og leger og er næsten ligsom andre børn.

håber det giver mening ellers er i velkommen til at spørge ind til det da jeg ikke er godt til at formuler mig.

havede bare brug for at komme ud med det. og evt hvis der nogen der har et barn som evt kunne line lidt og havede noget positiv.

 

Jeg arbejder i børnehave - og har altså set mange børn, der er som du beskriver din dreng.. Vi havde især en lille dreng, som skulle det samme HVER dag og på næsten samme tidspunkt hver dag!! Og skulle vi evt. ud og gå og det ikke passede med at han kunne gøre en af hans ting, gik han verden fuldstændig i stå og han græd hele dagen!! MEN den dag i dag - han er lige så "normal" som drengene på hans alder.. Så det kan jo nemt være at din søn vokser fra det Men hvert fald krams herfra Rikke

Felix's Mor <3 skriver:

Jeg arbejder i børnehave - og har altså set mange børn, der er som du beskriver din dreng.. Vi havde især en lille dreng, som skulle det samme HVER dag og på næsten samme tidspunkt hver dag!! Og skulle vi evt. ud og gå og det ikke passede med at han kunne gøre en af hans ting, gik han verden fuldstændig i stå og han græd hele dagen!! MEN den dag i dag - han er lige så "normal" som drengene på hans alder.. Så det kan jo nemt være at din søn vokser fra det Men hvert fald krams herfra Rikke

jeg håber også at han vokser fra det men jeg troede at han var ved at indhente det forsømte. men det viser sig at det er han ikke han kan ikke tælle til 3 og har først lige lært farverne og søster har overhældet ham på alle punkter.

han vil gerne på tur i børnehaven han bliver bare hele tiden ved siden af en voksen.

men det der bekymrer mig er ang skole, han bliver udsat et år men jeg kan ikke rigtig se hvordan han skal nå at indhente det hele inden for 2 år nå han er så langt tilbage.

han er inde i en meget svær perioede her hjemmer. og de mener at det kan værer trodse alderen der først er kommet nu da han aldrig rigtig har været i den.

det skal lige siges at han blev renlig her hjemme i december og først i børnehaven her efter sommer ferien, han har dog stadig uheld ca 1 gang om ugen

Jeg håber for dig at du "bare" har en sensetiv dreng, der måske tager lidt længere om tingene måske fordi han er usikker - fordi vores liv i dag og inst. ikke altid har mulighed for at rumme en som ham, men de kan selvfølgelig også være noget andet, men krydser dog fingre for at det "bare" er det. 

Anonym skriver:

jeg ved ikke om det hører til her

jeg har lige været til møde i børnehave da jeg har en dreng på 5 år som ikke er som andre børn og jeg viste godt han var lidt til bare alders aldersmæssig men havde ikke troede det var så slemt

det bliver desværre meget langt.

da min dreng var spæd der græd han meget, og tog ikke særlig meget på de første 14 dage og gylpede rigtig meget så derefter gav jeg ham flaske og hvis han ikke sad i sin skråstol eller han sad på armen af os, så skreg han. han kunne dog god sove i sin bærelift nå den ikke var i barnevognen. hvis vi skulle gå tur med ham i barnevognen så skreg han hele vejen, hvis der ikke var en der kunne holde sutten i munden på ham.

alt det med skrigeriet stoppet da han var 8 md og lærte og sidde op så han kunne følge med. han har aldrig rullet rundt og han har kun kravlet et par måneder inden han lærte at gå da han ca var 1år og 4md. han begyndt først at klarter op af ting da lille søster gjorde det ( der er et år mellem dem), og nå vi har sagt nej til ham som lille så stoppede han bare hvor lillesøster også har lært ham hvordan man skal sige fra.

ligeså snart han kunne gå, så har han sat biler i rækkefølge på bordet og da lillesøster bleve størrer og kunne nå dem blev han meget ulykkelig så det følte som om hans verden gik i stykker og allerede den gang tænkte jeg at han måske kunne have en lille snert af autisme men sundhedsplejesken afviste det. han var også over 8md før farmor kunne holde ham uden han stak i et skrig, selvom vi så hende tit. og da han startede i dagpleje startede han med at værer der i 3 timer og han skreg uafbrudt de første par dage og faldt aldrig til der. vi flytede da han ca var 1,5 år og han fik en anden dagpleje hvor vi kunne mærke at han syntes at det var mere okay end det andet sted. men hun så ham aldrig smile dernede kun nå vi hentede ham og han snakkede heller aldrig der nede kun nå vi var der.

nå men da han så blev 2 år og 10md så skulle dagplejemoren på pension og han skulle så i børnehaven og det gik ikke godt. han grad det første halve år nå han skulle afleveres og blev først nognlunde glad for at værer der, da der startede en ny pædagog, han holdt op med at græde nå jeg afleveret ham og jeg fik også afvide at han smilede der ned nå de drillede ham lidt for sjov men at han også kunne ignorer (kigger lige i gennem dem) hvis han ikke ville gøre som de sage. vi flyttede så ham til en anden børnehave da jeg havede set nogen ting i den anden første børnhave som jeg ikke kunne acceptere. jeg bedte så om at få en psykolog på ham da jeg ville værer sikker på der ikke var noget med ham og hun har så lavet en undersøglse på ham hvor han ligger nederst på skaleren undentaget med billedeforståelse der er han næsten aldersvarnen og hun vil så send os vider til nogen andre som kan finde ud af mere da hun ikke rigtig har set andre børn som ham. han snakker kun lidt i børnehaven, han leger ikke med de andre børn kun sin søster, han flytter sig hvis der er for mange børn samme sted, men han observer meget de andre børn og gentager det er hjemme. her hjemme laver han ballade og snakker og leger og er næsten ligsom andre børn.

håber det giver mening ellers er i velkommen til at spørge ind til det da jeg ikke er godt til at formuler mig.

havede bare brug for at komme ud med det. og evt hvis der nogen der har et barn som evt kunne line lidt og havede noget positiv.

 

Jeg ville nok have bedt om en udredning af hans situation.  Hvis du er bekymret for hans udvikling, så snak med lægen om det og lad dig ikke spise af med "det kommer nok". Det lyder som om din dreng har en rigtig trist hverdag, når hans rutiner ikke altid kan imødekommes. Hvis hans verden styrter sammen og han mistrives i børnehaven, så kan du evt få ham i en specialklasse når han skal i skole. Men det er ikke bare noget du gør, du skal igennem en længere udredning.

Men som Rikke skriver, så kan han også have nogle specielle behov som ikke nødvendigvis gør ham handicappet, det kan være han bare har brug for mere tid til at vænne sig til omgivelserne.

Havde det dog været min dreng, ville jeg helt klart hive ham til læge og kræve at han blev undersøgt i hoved og biiip, da han i mine øre, lyder til at have lidt mere specielle behov end andre børn på hans alder. Jeg hæfter mig især ved at hans lillesøster er længere fremme i udviklingen end han. Men jeg håber ikke jeg skræmmer dig, ved at skrive mine tanker. Blot min første indskydelse.

Hvis der kun er 1 år mellem lillesøster og din dreng, så er det jo helt normalt at lillesøster er længere fremme!!! Piger er hurtigere i deres udvikling, både fysisk (f.eks. kommer de i puberteten ca. 2 år tidligere end drenge) men også mentalt. Piger er meget mere skoleparate som 6årige end drenge er.

Det er et kendt problem at storebrødre til lillesøstre kan få mindreværdskomplekser, fordi de som de store synes at de bør være 'foran' men faktisk oplever at de konstant er bagud.

Om din dreng ligefrem skulle være 'handicappet' kan jeg ikke se udfra det du beskriver.

Desværre er vores normalitetsbegreb blive mere og mere snævert, men husk på: Bare fordi man ikke er som aldrig alle andre, så bliver man ikke unormal af det!

Anonym skriver:

jeg ved ikke om det hører til her

jeg har lige været til møde i børnehave da jeg har en dreng på 5 år som ikke er som andre børn og jeg viste godt han var lidt til bare alders aldersmæssig men havde ikke troede det var så slemt

det bliver desværre meget langt.

da min dreng var spæd der græd han meget, og tog ikke særlig meget på de første 14 dage og gylpede rigtig meget så derefter gav jeg ham flaske og hvis han ikke sad i sin skråstol eller han sad på armen af os, så skreg han. han kunne dog god sove i sin bærelift nå den ikke var i barnevognen. hvis vi skulle gå tur med ham i barnevognen så skreg han hele vejen, hvis der ikke var en der kunne holde sutten i munden på ham.

alt det med skrigeriet stoppet da han var 8 md og lærte og sidde op så han kunne følge med. han har aldrig rullet rundt og han har kun kravlet et par måneder inden han lærte at gå da han ca var 1år og 4md. han begyndt først at klarter op af ting da lille søster gjorde det ( der er et år mellem dem), og nå vi har sagt nej til ham som lille så stoppede han bare hvor lillesøster også har lært ham hvordan man skal sige fra.

ligeså snart han kunne gå, så har han sat biler i rækkefølge på bordet og da lillesøster bleve størrer og kunne nå dem blev han meget ulykkelig så det følte som om hans verden gik i stykker og allerede den gang tænkte jeg at han måske kunne have en lille snert af autisme men sundhedsplejesken afviste det. han var også over 8md før farmor kunne holde ham uden han stak i et skrig, selvom vi så hende tit. og da han startede i dagpleje startede han med at værer der i 3 timer og han skreg uafbrudt de første par dage og faldt aldrig til der. vi flytede da han ca var 1,5 år og han fik en anden dagpleje hvor vi kunne mærke at han syntes at det var mere okay end det andet sted. men hun så ham aldrig smile dernede kun nå vi hentede ham og han snakkede heller aldrig der nede kun nå vi var der.

nå men da han så blev 2 år og 10md så skulle dagplejemoren på pension og han skulle så i børnehaven og det gik ikke godt. han grad det første halve år nå han skulle afleveres og blev først nognlunde glad for at værer der, da der startede en ny pædagog, han holdt op med at græde nå jeg afleveret ham og jeg fik også afvide at han smilede der ned nå de drillede ham lidt for sjov men at han også kunne ignorer (kigger lige i gennem dem) hvis han ikke ville gøre som de sage. vi flyttede så ham til en anden børnehave da jeg havede set nogen ting i den anden første børnhave som jeg ikke kunne acceptere. jeg bedte så om at få en psykolog på ham da jeg ville værer sikker på der ikke var noget med ham og hun har så lavet en undersøglse på ham hvor han ligger nederst på skaleren undentaget med billedeforståelse der er han næsten aldersvarnen og hun vil så send os vider til nogen andre som kan finde ud af mere da hun ikke rigtig har set andre børn som ham. han snakker kun lidt i børnehaven, han leger ikke med de andre børn kun sin søster, han flytter sig hvis der er for mange børn samme sted, men han observer meget de andre børn og gentager det er hjemme. her hjemme laver han ballade og snakker og leger og er næsten ligsom andre børn.

håber det giver mening ellers er i velkommen til at spørge ind til det da jeg ikke er godt til at formuler mig.

havede bare brug for at komme ud med det. og evt hvis der nogen der har et barn som evt kunne line lidt og havede noget positiv.

 

Kan godt forstå din fustration. Så en krammer herfra

Nu ved jeg ikke hvad der fejler eller ikke fejler din søn. Men om det skulle komme der til, kan jeg dele lidt af min erfaring med børn og folk ellers, med mentalt handikapp.

Og det er: at de SAKTENS KAN leve godt og være glade.. MEN de skaber orden i deres tilværelse deres egne måde, som for for andre måske kan synes anderedes eller ligetil "mærkelig". De trives best i omgivelser hvor de føler sig accepterede og elskede som de ER, og hvor folk tager hensyn til deres andereledes krav. Hvilket tit er svært i feks. instutioner med mange børn med mere fælles "almindelige" krav. Forældre og andre voksne som har meget med dem at gøre, er nok tit dem der kender dem bedst, og derfor best kan sørge for at de har omgivelser der tager hensyn til deres anderledes krav.

Ved ikke om mit svar er til nogen som helst hjælp for dig, men ville bare gerne fortælle, at selv om dit barn muligvis ikke kommer til at udvikle sig som børn flest, så er det ikke ensbetydende med at dit og dit barns liv ikke kan blive godt. Det bliver nok lidt anderledes og det kan virke meget skræmmende, men ha tro på at du har styrken, til det, inde i dig, så skal det nok gå

Jeg tænker også hold på du vil have ham undersøgt!!! Tænker at skulle han have en mild snert af noget autisme, så skal man jo bare skabe struktur i hans hverdag:-) både børnehave og den tid skole;-) Det skal nok gå;-) knus herfra til dig og din familie;-)