langt. men har brug for at komme ud med det

merethe skriver:

tak

N&J skriver:

Jeg håber for dig at du "bare" har en sensetiv dreng, der måske tager lidt længere om tingene måske fordi han er usikker - fordi vores liv i dag og inst. ikke altid har mulighed for at rumme en som ham, men de kan selvfølgelig også være noget andet, men krydser dog fingre for at det "bare" er det. 

han er en usikker dreng ved alt hvad der er nyt og hvis vi skal et sted hen med mange mennesker.

Angelspot skriver:

Jeg ville nok have bedt om en udredning af hans situation.  Hvis du er bekymret for hans udvikling, så snak med lægen om det og lad dig ikke spise af med "det kommer nok". Det lyder som om din dreng har en rigtig trist hverdag, når hans rutiner ikke altid kan imødekommes. Hvis hans verden styrter sammen og han mistrives i børnehaven, så kan du evt få ham i en specialklasse når han skal i skole. Men det er ikke bare noget du gør, du skal igennem en længere udredning.

Men som Rikke skriver, så kan han også have nogle specielle behov som ikke nødvendigvis gør ham handicappet, det kan være han bare har brug for mere tid til at vænne sig til omgivelserne.

Havde det dog været min dreng, ville jeg helt klart hive ham til læge og kræve at han blev undersøgt i hoved og biiip, da han i mine øre, lyder til at have lidt mere specielle behov end andre børn på hans alder. Jeg hæfter mig især ved at hans lillesøster er længere fremme i udviklingen end han. Men jeg håber ikke jeg skræmmer dig, ved at skrive mine tanker. Blot min første indskydelse.

jeg bad om at få en psykolog på ham for at finde ud af hvad der evt kunne værer og hvordan vi kan hjælpe ham bedst, nå det er vi ikke kan være ved ham altid, så han er igang med at få lavet de der undersøglser, men nu skal vi vent på at vi bliver sendt vider da psykologen ikke rigtig kunne hjælpe, ud over at de teste hun lavet viste at han var langt tilbage så at vi ikke skulle stille for storer krav til ham. han søster er kun 1 år ældre en ham.

jeg har altid fået afvide af lægen at jeg bare var pyldret og det er der også meget familie der har sagt, og jeg betrækter ham heller ikke som handicapet på den måde men jeg tænkte at nå adhd hørte her under at autisme så også gjorde.

Mumto3 skriver:

Hvis der kun er 1 år mellem lillesøster og din dreng, så er det jo helt normalt at lillesøster er længere fremme!!! Piger er hurtigere i deres udvikling, både fysisk (f.eks. kommer de i puberteten ca. 2 år tidligere end drenge) men også mentalt. Piger er meget mere skoleparate som 6årige end drenge er.

Det er et kendt problem at storebrødre til lillesøstre kan få mindreværdskomplekser, fordi de som de store synes at de bør være 'foran' men faktisk oplever at de konstant er bagud.

Om din dreng ligefrem skulle være 'handicappet' kan jeg ikke se udfra det du beskriver.

Desværre er vores normalitetsbegreb blive mere og mere snævert, men husk på: Bare fordi man ikke er som aldrig alle andre, så bliver man ikke unormal af det!

jeg ser ham heller ikke som handicappet,men jeg vil bare gerne hjælpe ham så godt som mulig og kunne forberede ham til skolen nå det kommer, da jeg tror han få en meget svær skolegang for i børnehaven kan han få det støtte af padagogerne men det kan han jo ikke i skolen, det er det som bekrymer mig mest

og i min verden der er der ikke noget der hedder normalt og unormalt. 

LillanG skriver:

Kan godt forstå din fustration. Så en krammer herfra

Nu ved jeg ikke hvad der fejler eller ikke fejler din søn. Men om det skulle komme der til, kan jeg dele lidt af min erfaring med børn og folk ellers, med mentalt handikapp.

Og det er: at de SAKTENS KAN leve godt og være glade.. MEN de skaber orden i deres tilværelse deres egne måde, som for for andre måske kan synes anderedes eller ligetil "mærkelig". De trives best i omgivelser hvor de føler sig accepterede og elskede som de ER, og hvor folk tager hensyn til deres andereledes krav. Hvilket tit er svært i feks. instutioner med mange børn med mere fælles "almindelige" krav. Forældre og andre voksne som har meget med dem at gøre, er nok tit dem der kender dem bedst, og derfor best kan sørge for at de har omgivelser der tager hensyn til deres anderledes krav.

Ved ikke om mit svar er til nogen som helst hjælp for dig, men ville bare gerne fortælle, at selv om dit barn muligvis ikke kommer til at udvikle sig som børn flest, så er det ikke ensbetydende med at dit og dit barns liv ikke kan blive godt. Det bliver nok lidt anderledes og det kan virke meget skræmmende, men ha tro på at du har styrken, til det, inde i dig, så skal det nok gå

har du erfaring med børn der mentalt er lidt tilbage?

og vi vil altid accepterede og elske ham som han er og normalt er han en meget glad og tilfreds dreng da vi plejer at gører tingene på nogenlunde samme med hverdag. men da der er sket en masse ting inden for rimlig kort tid så er han inden i en svær perioede.

Kan du ikke få en henvisning til børnepsyk på sygehuset?

Jeg er bonusmor til Kim på 18 år. Han er den skønneste, gladeste dreng, og han er autist.

Børnehaven blev opmærksom på ham pga. at han aldrig legede med de andre børn, men kun legede alene, han satte biler op på række, og blev sur hvis nogen lavde uorden i dem. Han undgik (og gør stadig) øjenkontakt osv.

Jeg ville altså slå i bordet og kræve at han bliver udredt nu - inden han skal til og i skole. Han har det jo åbenlyst ikke godt med skift, så der skal laves en plan for hvad der skal ske med ham. Det er jo ikke sikkert at det er autisme, men under alle omstændigheder har du en dreng som der skal tages hensyn til, og det skal der fokus på inden skolestarten.

har i ikke mulighed for at få ham i special børnehave/skole

Maja88 skriver:

har i ikke mulighed for at få ham i special børnehave/skole

vi har ikke nogen rigtig speciel skoler/børnehave her hvor vi bor.

men den børnehave som de er startet i der kigger de på hver enkelt barn og tager så vidt mulig hensyn til dem der har brug for lidt ekstre, jeg har selv været vikar der og kender dem 

men han skal først i skole om 2 år da han bliver skole udsat.

Znuzke skriver:

Kan du ikke få en henvisning til børnepsyk på sygehuset?

Jeg er bonusmor til Kim på 18 år. Han er den skønneste, gladeste dreng, og han er autist.

Børnehaven blev opmærksom på ham pga. at han aldrig legede med de andre børn, men kun legede alene, han satte biler op på række, og blev sur hvis nogen lavde uorden i dem. Han undgik (og gør stadig) øjenkontakt osv.

Jeg ville altså slå i bordet og kræve at han bliver udredt nu - inden han skal til og i skole. Han har det jo åbenlyst ikke godt med skift, så der skal laves en plan for hvad der skal ske med ham. Det er jo ikke sikkert at det er autisme, men under alle omstændigheder har du en dreng som der skal tages hensyn til, og det skal der fokus på inden skolestarten.

psykologen er i gang med at kontakte dem på  børnepsyk (kunne bare ikke huske hvad det hed) men hun ved ikke med sikkerhed om de vil tag ham ind der.

hvor gammel var din bonus datter da du lærte hende at kende?

og må jeg evt skrive til dig i besker da jeg har brug for nogen råd ang opdragelse af ham.