anonym88 skriver:
Vores situationer er ikke helt ens alligvel så? for min livmoder var på størrelse med at jeg var 8+1 og jeg er rigtigt 8+4? men den var tom? min læge mener så at scannningsdamen kan have overset babyen, men jeg tvivler.. tør som sagt ikke håbe..
er du okay? hvordan holder du modet oppe? hvornår skal du så have abort ? eller?
Uh - jeg håber for dig, at du er så tidligt i graviditeten, at de har kunne overse fosteret ved scanningen i går. Men kan godt forstå, at du ikke tør håbe. Uh, den der uvished - den er skrækkelig. 
Nej, tror heller ikke vores situation helt kan sammenlignes til punkt og prikke.
Der er ingen, som har omtalt størrelsen af min livmoder, ved de undersøgelser jeg har fået lavet. Ved ikke, om den svarede til de uger jeg var henne. Hverken at den var for lille eller passede med størrelsen, så jeg ved ikke hvad status er ifht det - har heller ikke tænkt på at spørge ind til det. Jeg begyndte at bløde allerede i uge 6 - så måske har det været for tidligt, at det er gået til grunde til, at de har kunne se det?!
Lægen, der scannede mig i går, sagde, at min livmoder var tom - så enten er jeg igang med at aborter selv eller også er det GUL. Hun tror det første - men ville være helt 100, derfor vil de holde øje med om mit hormonniveu falder. Det vil i følge hende udelukke GUL, hvis den gør. Hun mente ikke umiddelbart, at jeg skulle igennem en klinisk abort/udskrabning, hvis der ikke er tale om GUL. Hun sagde, at min livmoderslimhinde ser fin og slank ud - hvad end det skal betyde.
Hvis det kan kaldes positivt har jeg her i eftermiddag haft mens. lignende smerter og bløder kraftigere. Så jeg satser på, at der er tale om en "almindelig" SA, som har været længe undervejs og derfor har de ikke kunne se tegn på graviditet i livmoderen i går. Det er i hvert fald det overlægen på sygehuset hældte mest til.
Hvis de ikke konstaterer yderligere tegn på GUL i weekenden, kan jeg desværre ikke vide, om der har været GUL - som kroppen måske "bare" har klaret at skille sig af med selv?!?! Det vil nok spøge noget i min hjerne - hvis jeg kommer dertil, at jeg kaster mig ud i en ny graviditet.
Py ha - sikken en smørre. Håber altså ikke, at det er for hårdt at læse, når du selv står i en meget svær situation. Hvis det er skal du altså bare droppe at læse det og ikke føle dig forpligtet til at respondere.
Jeg synes, jeg holder humøret ok nu. I forgårs var jeg helt knust, især den meget anstrengende uvished var ved at tage pippet helt fra mig. Konstant let blødning og gentagne positive teste i mere end en uge - vidste slet ikke om jeg var købt eller solgt. I forgårs græd og græd og græd jeg. Jeg følte dyb sorg og orkede ikke at gå udenfor en dør.
I går var jeg lettet over at blive taget alvorligt af lægen og få klar besked på sygehuset.
I dag har jeg formået at tænke på andre ting og forsøge at holde angsten for GUL nogenlunde fra døren. Følelsen af at vide hvor jeg står mht baby/ikke-baby og at jeg er under observation for GUL - det er en lettelse. Lige nu er det lidt ude af mine hænder - og jeg prøver at være god ved mig selv og holde godt øje med min krops signaler. Og så tænker jeg, at hvis den lille spire var alvorligt syg - så er det bedst, at den ikke skal lide og går til grunde nu - fremfor senere - selvom det er en meget barsk tanke. Men det trøster mig lidt.
Håber du klarer skærene på bedste vis.
Jeg vil meget gerne have en up-date på, hvordan det går i morgen - hvis du vil fortælle om det.
Jeg sender dig de bedste og varmeste tanker og flere
