At blive dumpet af ens ældste og bedste veninde..

Alba skriver:

Tror hun har vendt den meget med sig selv (kender hende jo ikke) men sin bedste veninde, der skal meget til man vælger så drastisk en beslutning uden at vende det med dig. Tror hun er meget ulykkelig over situatione (du kan, hun kan ikk').

Muligheder:

Hvis hun forhåbelig snart selv kan blive gravid kan det være af hendes sorg kommer så meget på afstand at hun er klar til at have kontakt me dig igen men tror du skal vente til hun selv giver en udmelding eller mulighed for at det virker ok at du kontakter hende. (ved ikke om det lyder som i mit hoved)

Det kan også være at hun indfinder sig med hvor verden er og hun ikke kan lukke øjnene for frugtbare venner og kontakter dig, men tror ikke det vil være en god ide at vade i snak om "mit barndit, mit banr dat" læste at andre i tråden synes du skal vise at dine børn er en del af dig men her mener jeg at der må være en balance nu du ved hvor svært hun har det ved. forstår du? Hun vil jo sikkert ønske i kunne holde det venskab i altid har haft inden børn kom til verden, det ændrer meget i et venide forhold og det er altså ikke det samme, selvom mange nybagtemødre påstår det.

Der er også en mulighed for at hun bare aldrig vil have kontakt igen og det enestedu kan gøre er at respetere hendes valg, selv om det gør ondt at slippe en man har kært.

alt er bare hvad jeg tror ud af egne erfaringer, jeg har prøvet situationen fra begge sider.

Anonym skriver:

Du har nok ret, det er bare ikke så nemt i praksis som i teori. Jeg har ikke ret mange venner tilbage i forben og er ikke en der bare lige knytter mig til andre mennesker.
Jeg valgte hende til for mange år siden velvidene at hun kan være meget selvcentreret, men jeg kunne ikke undvære hende alligevel.
Men ja må jo nok bare gå bort med oprejst pande og glæde mig over den tid vi har haft sammen.

Du får lige et knus med på vejen.

Anonym skriver:

Det lyder meget logisk det du skriver og nogen af de tanker har jeg selv tænkt, i større eller mindre grad.
Det er bare hårdt at skulle se i øjnene.
Det er aktie værre end at blive droppet af en kæreste.

Hårdt, ja super hårdt, alle de tanker der følger,: harjeg gjort niget forkert?, skulle jeg have gjort noget (anderledes), er der noget galt med mig, kan hun ikke lide mig (mere) Hvorfor har hun ikke sagt noget???

Har du tænkt på ar spørge om det evt. er noget hun vil snakke med dig om? ikke kun med henblik på at retteop på noget men for at i måske kan lytte til hinanden og få en forståelse for hinandes følelser?? Hvis hun kunne være åben for det ville det være en oplagt mulighed.

(Måske ønsker hun et eller andet sted at du skal kæmpe lidt for hende??)