At blive dumpet af ens ældste og bedste veninde..

fordi at man har barn og hun ikke kan få.
Jeg har igennem et par dage forsøgt at kontakte hende, fordi jeg ville høre om hun kunne komme på besøg(vi har ikke set hinanden særlig meget, fordi vi er flytte langt væk fra hinanden)
I dag meddelte hun mig så i en besked at hun ikke magtede mig i sit liv pt.
¨Spurgte indtil hvorfor og hun fortalte mig at hun og manden er startet i barnløshedsbehandling og det var alt for hårdt for en psykisk at have mig i sit liv.
Jeg har intet fået at vide før nu om deres behandling og jeg sidder tilbage og er chokkeret og såret.
Ville ønske hun havde talt med mig.
Jeg forstår godt hende langt hen af vejen men vi har været derfor hinanden igennem alt i mere end 15 år og så BANG nu er det slut

Jeg er så ulykkelig og håber at hun blot har brug for en pause og vil tage mig tilbage i sit liv, når hun er klar.

Vores venskab har altid været meget styret af hende og jeg har ofte måtte vente i baggrunden når der har været en ny kæreste eller en mere spændene veninde, men vi har altid haft hinanden og jeg har vidst at det blot er en fase.
Men denne gang tror jeg at jeg har mistet hende

Er der nogen der har nogen gode råd til hvordan jeg kan vise hende at det at jeg har et barn ikke er en hindring.
Jeg taler ikke særlig tit ommit barn, men jeg kunne jo stoppe helt med det??

Tak til jer der har læst med

Anonym skriver:

fordi at man har barn og hun ikke kan få.
Jeg har igennem et par dage forsøgt at kontakte hende, fordi jeg ville høre om hun kunne komme på besøg(vi har ikke set hinanden særlig meget, fordi vi er flytte langt væk fra hinanden)
I dag meddelte hun mig så i en besked at hun ikke magtede mig i sit liv pt.
¨Spurgte indtil hvorfor og hun fortalte mig at hun og manden er startet i barnløshedsbehandling og det var alt for hårdt for en psykisk at have mig i sit liv.
Jeg har intet fået at vide før nu om deres behandling og jeg sidder tilbage og er chokkeret og såret.
Ville ønske hun havde talt med mig.
Jeg forstår godt hende langt hen af vejen men vi har været derfor hinanden igennem alt i mere end 15 år og så BANG nu er det slut

Jeg er så ulykkelig og håber at hun blot har brug for en pause og vil tage mig tilbage i sit liv, når hun er klar.

Vores venskab har altid været meget styret af hende og jeg har ofte måtte vente i baggrunden når der har været en ny kæreste eller en mere spændene veninde, men vi har altid haft hinanden og jeg har vidst at det blot er en fase.
Men denne gang tror jeg at jeg har mistet hende

Er der nogen der har nogen gode råd til hvordan jeg kan vise hende at det at jeg har et barn ikke er en hindring.
Jeg taler ikke særlig tit ommit barn, men jeg kunne jo stoppe helt med det??

Tak til jer der har læst med

Først og fremmest 

Kan godt forstå du er ked af ..

Jeg har oplevet det samme med min veninde gennem (bare ikke med hensyn til børn, men noget andet)

Men altså du skal da ikke holde op med at tale om dine børn.. Dine børn er en del af dig.. Og kan godt forstå hun syntes det er hårdt. men det er nu engang ikke din skyld at de ikke kan få et øko barn, og heller ikke hendes. Så syntes du skal tage en snak med hende. Ellers så acceptere at i bare ikke passer sammen mere.. Alderen ændrer en . Og man bliver forandret. Og hun kan åbenbart bare ikke acceptere det . ØV ! 

jeg forstår din sorg..

men at gennemgå barnløshedsbehandling er lidt et tabu.. og noget mange er blufærdige omkring.. i skreg vel heller ikke ud til familien da i smed preventionen.. nogle ting.. særligt de ting hvor man føler sig lidt som en fiasko.. vil man gerne holde for sig selv..

og ja det gør så skide hamrende ondt og se folk få børn.. til de første 2 kan man smile pænt og ønske tillykke men jo flere børn der kommer des mere kunstist bliver smilet og til sidst må man skærme sig selv.. jeg GAD ikke andre folk med familie og børn under mit behandligs forløb..

 

AalborgPigen skriver:

Først og fremmest 

Kan godt forstå du er ked af ..

Jeg har oplevet det samme med min veninde gennem (bare ikke med hensyn til børn, men noget andet)

Men altså du skal da ikke holde op med at tale om dine børn.. Dine børn er en del af dig.. Og kan godt forstå hun syntes det er hårdt. men det er nu engang ikke din skyld at de ikke kan få et øko barn, og heller ikke hendes. Så syntes du skal tage en snak med hende. Ellers så acceptere at i bare ikke passer sammen mere.. Alderen ændrer en . Og man bliver forandret. Og hun kan åbenbart bare ikke acceptere det . ØV ! 

Tak for krammet
Jeg har prøvet at tale med hende men Pt er hun ikke åben for at snakke med mig.

Anonym skriver:

Tak for krammet
Jeg har prøvet at tale med hende men Pt er hun ikke åben for at snakke med mig.

ØV.. Krydser fingre for at hun vågner op 

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg kender lige præcis til det du gennemgår - bortset fra, at det i min situation var mig der lagde hende på hylden, øv!

 

Det lyder som om du virkelig har prøvet, at forklare hende, at det er du har et barn ingenting betyder når det kommer til jeres venskab. Selvfølgelig vil barnet være der, og have brug for dig selv i hendes nærvær. Jeg tror hun skal have noget tid til, at starte med - og så prøv om en uges tid eller to og høre om det ikke kunne være muligt og mødes og så få snakket ud om det

raca skriver:

jeg forstår din sorg..

men at gennemgå barnløshedsbehandling er lidt et tabu.. og noget mange er blufærdige omkring.. i skreg vel heller ikke ud til familien da i smed preventionen.. nogle ting.. særligt de ting hvor man føler sig lidt som en fiasko.. vil man gerne holde for sig selv..

og ja det gør så skide hamrende ondt og se folk få børn.. til de første 2 kan man smile pænt og ønske tillykke men jo flere børn der kommer des mere kunstist bliver smilet og til sidst må man skærme sig selv.. jeg GAD ikke andre folk med familie og børn under mit behandligs forløb..

 

Jeg forstår hende godt og forstår hvad d skriver.
Jeg ved dog at de først startede projektet da mit barn var et halvt år. Hun arbejder med bør, hver dag.
Jeg forstår bare ikke hvorfor jeg skal straffes.
Og nej, det er ikke ment sådan, men det føles sådan

AalborgPigen skriver:

ØV.. Krydser fingre for at hun vågner op 

Tak, det gør jeg også

Hvor er det synd for jer, begge to. Jeg har selv stået i den store sorg at skulle igennem flere behandlinger for at få børn. Det er en meget stor sorg, som bliver forstærket når man ser sit højeste ønske gå i opfyldelse hos andre. Jeg syntes at det er ærgeligt at hun fravælger dig, i stedet for at være åben overfor dig omkring, det at det er svært at mærke din glæde.

Hvis du stadig vil have hende i dit liv, så syntes jeg at du skal ringe eller skrive et brev til hende. Fortæl hende at du forstår hende, at du ikke vil presse hende, og at du gerne vil være hendes klippe igennem det her, hvis hun vil have det. Men det er jo i sidste ende hendes valg, om hun vil dele dette med dig, men det kan jo ødelægge et venskab for altid, hvis hun holder fast på at bryde med dig nu.

Aller først en stor krammer til dig.. Det må være hårdt... Jeg frygter lidt selv at komme til at stå i samme situation.. dog med min søster og ikke en veninde..

nå men her er mine tanker om det jeg har gjort med hensyn til min søster som du måske også kan bruge til at forstå hendes beslutning.

Det er ufattelig hårdt at være i behandling. Det er slet ikke noget som vi der får økobørn kan sætte os ind i. Det er hårdt økonomisk, fysisk og psykisk. Ingen der er i behandling ønsker det for sin værste fjende.

Jeg tror måske at grunden til hun har valgt dig fra er at det gør ondt på hende. Det gør ondt at du kan få børn og hun ikke kan. så uanset om du taler om dine børn eller ej, vil det stadig sidde i hende. Når hun ser dig vil hun muligvis ikke kunne tænke på andet end at du kan få børn og hun ikke kan.

dermed har jeg ikke sagt at jeg synes det er fair. men jeg kan måske også godt se det lidt fra hendes side. jeg har selv snakket med en del der i behandling, netop for bedre at kunne håndtere eventuelle reaktioner fra min søster når hun får det at vide...

så pt tror jeg desværre ikke der er andet at gøre end at lade hende være, og så skal hun nok selv komme hvis hun har lyst og overskud igen.
Du kan evt skrive til hende at du er ked af hendes beslutning, men at du respekterer den og at hun altid bare kan kontakte dig hvis hun har lyst.

håber du måske kan bruge lidt af mine tanker???