Far en spade ...

nej ... jeg har jo en søn med en mand og vi flyttede fra hinanden da sønnike var 3 år, han bankede lidt på mig, og flyttede så derefter ind hos sin gravide veninde( vores nabo)

Jeg tog ungerne og flyttede-. 3 mdr efter fortæller jeg ham så, jeg ville tage ungerne og flytte 100 øst over, fordi jeg ingen familie eller venner eller job havde der. jeg havde ham og ja han var jo ikke lige frem min mere. Han blev sur. Forståligt. han hev mig i amtet og ville have bopælen, så vi endte i retten,. 18 dage efter jeg var flyttet fik jeg så bopælen over vores søn, og jeg tænke .. NU må han da falde til ro, fordi jeg har aldrig nægtet ham sin søn og han må have alt det samvær han gider.  Nå men der gik et år og alt var ok, så marts 10, fik jeg et brev fra kommunen om jeg var blevet indberettet af min eks og han havde nogle rigtigt grimme anklager. Efter en masse polymik henlagde de sagen fordi dt var ikke noget i det han sagde. det har nok været i august 10. så i februar 11 fik jeg endnu et brev han ville have bopæl IGEN , fordi jeg var nu en endnu værre mor der skadet mine børn, og pga mig var min datter tilbage i skolen og det ville vores søn også blive hvis han blev. Der var mange postulater. Nå men vi endte i retten, og jeg vandt IGEN. det skal siges han har aldrig aflyst samvær, han har altid været der for vores søn. 

Fredag efter dommen skriver han så at han ikke kan komme før kl 20 efter sønnike , jeg skriver det var der jo ikke noget at gøre ved, men hvis han ville bytte kunne vi godt det, 

Han skriver : Nej jeg skal noget næste weekend, kan sønnike ikke bare ringe når han vil op til mig igen ? 

MIg  erhmn skal han ringe i aften ? 

Ham: nej. når han vil op til mig igen,. håber han har en god skolestart. 

og siden har jeg ikke hørt fra ham. han har aldrig været så længe fra hans søn, og jeg står lidt ... skal jeg gøre noget for at de finder sammen igen ( sønnike nægter at ringe) eller skal jeg bare sige .. han har selv sagt at sønnike selv skal ringe. og vhvis han ikke har lyst skal jeg ikke presse ham. 

Og har egentligt ikke lyst til at hjælpe ham fordi alt hvad jeg gør for han vendt imod mig.  

Som sidst hvor han fik lov til at tage ham på camping en ekstra weekend, så siger han i retten at han havde ham også 3 weekender i TRÆK og jeg gad ikke vores søn 

Men jeg kan ikke lide at se min søn føle sig svigtet og føler jo også at faderen er ret vigtigt i ungernes liv ... Urrh er så sur på ham. Har han bare opgivet helt nu eller .. kommer der et eller anden super angreb på mig /os .... 

SjeBets skriver:

nej ... jeg har jo en søn med en mand og vi flyttede fra hinanden da sønnike var 3 år, han bankede lidt på mig, og flyttede så derefter ind hos sin gravide veninde( vores nabo)

Jeg tog ungerne og flyttede-. 3 mdr efter fortæller jeg ham så, jeg ville tage ungerne og flytte 100 øst over, fordi jeg ingen familie eller venner eller job havde der. jeg havde ham og ja han var jo ikke lige frem min mere. Han blev sur. Forståligt. han hev mig i amtet og ville have bopælen, så vi endte i retten,. 18 dage efter jeg var flyttet fik jeg så bopælen over vores søn, og jeg tænke .. NU må han da falde til ro, fordi jeg har aldrig nægtet ham sin søn og han må have alt det samvær han gider.  Nå men der gik et år og alt var ok, så marts 10, fik jeg et brev fra kommunen om jeg var blevet indberettet af min eks og han havde nogle rigtigt grimme anklager. Efter en masse polymik henlagde de sagen fordi dt var ikke noget i det han sagde. det har nok været i august 10. så i februar 11 fik jeg endnu et brev han ville have bopæl IGEN , fordi jeg var nu en endnu værre mor der skadet mine børn, og pga mig var min datter tilbage i skolen og det ville vores søn også blive hvis han blev. Der var mange postulater. Nå men vi endte i retten, og jeg vandt IGEN. det skal siges han har aldrig aflyst samvær, han har altid været der for vores søn. 

 

Fredag efter dommen skriver han så at han ikke kan komme før kl 20 efter sønnike , jeg skriver det var der jo ikke noget at gøre ved, men hvis han ville bytte kunne vi godt det, 

Han skriver : Nej jeg skal noget næste weekend, kan sønnike ikke bare ringe når han vil op til mig igen ? 

MIg  erhmn skal han ringe i aften ? 

Ham: nej. når han vil op til mig igen,. håber han har en god skolestart. 

og siden har jeg ikke hørt fra ham. han har aldrig været så længe fra hans søn, og jeg står lidt ... skal jeg gøre noget for at de finder sammen igen ( sønnike nægter at ringe) eller skal jeg bare sige .. han har selv sagt at sønnike selv skal ringe. og vhvis han ikke har lyst skal jeg ikke presse ham. 

Og har egentligt ikke lyst til at hjælpe ham fordi alt hvad jeg gør for han vendt imod mig.  

Som sidst hvor han fik lov til at tage ham på camping en ekstra weekend, så siger han i retten at han havde ham også 3 weekender i TRÆK og jeg gad ikke vores søn 

 

Men jeg kan ikke lide at se min søn føle sig svigtet og føler jo også at faderen er ret vigtigt i ungernes liv ... Urrh er så sur på ham. Har han bare opgivet helt nu eller .. kommer der et eller anden super angreb på mig /os .... 

Jeg kam sør'me godt forstå, du er sur - også på din søns vegne. Men husk at sikre dig, at tage de voksne beslutninger, som sønnike er for lille til at tage, så han ikke senere bebrejder dig, at du ikke gjorde nok for at hjælpe ham med at holde kontakten til sin far..

 Held og lykke med det.

Kh Molly

Jeg ved ikke hvad der sker i din eks´hovede.
Men eftersom han har tævet dig mens I var kærester viser det jo, at han i hvert fald ikke er rask.

Nu har du jo på skrift, at det er ham selv, der frasiger sig samværet, så på den front har du ikke noget at være nervøs for. (Tænker hvis han pludselig kommer og siger du er en dårlig mor, fordi du ikke har udleveret jeres søn)

Jeg ville ikke gøre noget. At presse ham til at tage jeres søn hvis han ikke gider er i mine øjne mere katastrofalt end, at han ikke ser sin far.
Og hvis din søn ikke vil ringe, synes jeg du skal respektere det.

Jeg tænker lidt det samme som RGN, men tilføjer lige, at du SKAL GEMME ALT, hvad der kommer fra ham, så du har dit på det rene... Så husk at gemme beskeder, skrive alt ned... det gør vi her i huset... vi står også med truslen konstant på, at min mands datter blir skåret ned i samvær og det vil hverkan hans datter eller ham have, fordi det fungere super godt for dem med en uge hver.. men det er eks ikke enige i, men hans datter synes ikke hun har det godt ved moderen og at hun helst vil være ved hendes far, men hun kan ikke lidt at sige det til moderen... så vi gemmer alt, hvad der gemmes kan og alt samvær blir nedskrevet...

SjeBets skriver:

nej ... jeg har jo en søn med en mand og vi flyttede fra hinanden da sønnike var 3 år, han bankede lidt på mig, og flyttede så derefter ind hos sin gravide veninde( vores nabo)

Jeg tog ungerne og flyttede-. 3 mdr efter fortæller jeg ham så, jeg ville tage ungerne og flytte 100 øst over, fordi jeg ingen familie eller venner eller job havde der. jeg havde ham og ja han var jo ikke lige frem min mere. Han blev sur. Forståligt. han hev mig i amtet og ville have bopælen, så vi endte i retten,. 18 dage efter jeg var flyttet fik jeg så bopælen over vores søn, og jeg tænke .. NU må han da falde til ro, fordi jeg har aldrig nægtet ham sin søn og han må have alt det samvær han gider.  Nå men der gik et år og alt var ok, så marts 10, fik jeg et brev fra kommunen om jeg var blevet indberettet af min eks og han havde nogle rigtigt grimme anklager. Efter en masse polymik henlagde de sagen fordi dt var ikke noget i det han sagde. det har nok været i august 10. så i februar 11 fik jeg endnu et brev han ville have bopæl IGEN , fordi jeg var nu en endnu værre mor der skadet mine børn, og pga mig var min datter tilbage i skolen og det ville vores søn også blive hvis han blev. Der var mange postulater. Nå men vi endte i retten, og jeg vandt IGEN. det skal siges han har aldrig aflyst samvær, han har altid været der for vores søn. 

 

Fredag efter dommen skriver han så at han ikke kan komme før kl 20 efter sønnike , jeg skriver det var der jo ikke noget at gøre ved, men hvis han ville bytte kunne vi godt det, 

Han skriver : Nej jeg skal noget næste weekend, kan sønnike ikke bare ringe når han vil op til mig igen ? 

MIg  erhmn skal han ringe i aften ? 

Ham: nej. når han vil op til mig igen,. håber han har en god skolestart. 

og siden har jeg ikke hørt fra ham. han har aldrig været så længe fra hans søn, og jeg står lidt ... skal jeg gøre noget for at de finder sammen igen ( sønnike nægter at ringe) eller skal jeg bare sige .. han har selv sagt at sønnike selv skal ringe. og vhvis han ikke har lyst skal jeg ikke presse ham. 

Og har egentligt ikke lyst til at hjælpe ham fordi alt hvad jeg gør for han vendt imod mig.  

Som sidst hvor han fik lov til at tage ham på camping en ekstra weekend, så siger han i retten at han havde ham også 3 weekender i TRÆK og jeg gad ikke vores søn 

 

Men jeg kan ikke lide at se min søn føle sig svigtet og føler jo også at faderen er ret vigtigt i ungernes liv ... Urrh er så sur på ham. Har han bare opgivet helt nu eller .. kommer der et eller anden super angreb på mig /os .... 

Jeg tror at jeg ville lade farmand springe et par ganges samvær over, inden at jeg kontaktede ham på sms (for igen at have det på skrift), hvor du skriver at nu er det så og så længe siden at han har set sin søn, og at knægten har brug for at FAR tager kontakt...

Netop for at have lidt ammunition, HVIS faderen skulle finde på at få en hjerneblødning igen, og starte flere sager. Men synes at du bliver nødt til at hjælpe din søn med at vedligeholde kontakten med sin far - selvfølgelig skal han ikke ringe, hvis ikke han har lyst.

Har drengen sagt noget om HVOFOR han ikke vil ringe til sin far?

Molly8 skriver:

Jeg kam sør'me godt forstå, du er sur - også på din søns vegne. Men husk at sikre dig, at tage de voksne beslutninger, som sønnike er for lille til at tage, så han ikke senere bebrejder dig, at du ikke gjorde nok for at hjælpe ham med at holde kontakten til sin far..

 Held og lykke med det.

Kh Molly

han har haft en lang periode han ikke ville op til hans far, derfor har jeg ikke ville presse på for samvær, gik ud fra når han savnede hans far ville han sige noget. 

RGN skriver:

Jeg ved ikke hvad der sker i din eks´hovede.
Men eftersom han har tævet dig mens I var kærester viser det jo, at han i hvert fald ikke er rask.

Nu har du jo på skrift, at det er ham selv, der frasiger sig samværet, så på den front har du ikke noget at være nervøs for. (Tænker hvis han pludselig kommer og siger du er en dårlig mor, fordi du ikke har udleveret jeres søn)

Jeg ville ikke gøre noget. At presse ham til at tage jeres søn hvis han ikke gider er i mine øjne mere katastrofalt end, at han ikke ser sin far.
Og hvis din søn ikke vil ringe, synes jeg du skal respektere det.

Han er en narrøv. Og jeg har gemt det på skrift nettop fordi han skal ikke bruge det imod mig,  lige pt lægger jeg ikke press på drengen om samvær. spørger om torsdagen om han ikke vil ringe til far, så han kan komme op til ham. Og han bliver ved med at sige .. Nej mor vi ringer næste fredag og så gentager det sig når vi kommer til torsdag

Mathias Villads skriver:

Jeg tænker lidt det samme som RGN, men tilføjer lige, at du SKAL GEMME ALT, hvad der kommer fra ham, så du har dit på det rene... Så husk at gemme beskeder, skrive alt ned... det gør vi her i huset... vi står også med truslen konstant på, at min mands datter blir skåret ned i samvær og det vil hverkan hans datter eller ham have, fordi det fungere super godt for dem med en uge hver.. men det er eks ikke enige i, men hans datter synes ikke hun har det godt ved moderen og at hun helst vil være ved hendes far, men hun kan ikke lidt at sige det til moderen... så vi gemmer alt, hvad der gemmes kan og alt samvær blir nedskrevet...

jeg gemmer det også , af skade er jeg blevet klog ... heh 

Holbæktrunten skriver:

Jeg tror at jeg ville lade farmand springe et par ganges samvær over, inden at jeg kontaktede ham på sms (for igen at have det på skrift), hvor du skriver at nu er det så og så længe siden at han har set sin søn, og at knægten har brug for at FAR tager kontakt...

Netop for at have lidt ammunition, HVIS faderen skulle finde på at få en hjerneblødning igen, og starte flere sager. Men synes at du bliver nødt til at hjælpe din søn med at vedligeholde kontakten med sin far - selvfølgelig skal han ikke ringe, hvis ikke han har lyst.

Har drengen sagt noget om HVOFOR han ikke vil ringe til sin far?

Jeg har også lader ham undvære et par samvær, altså jeg sprøger sønnike, men han vil ikke jamen så fred være med det, og jeg hører ikke noget fra far. Det undre mig bare at gå fra at aldrig undvære sit samvær til at droppe alt kontakt på den måde ...

Jeg tror grunden til at han ikke ringer er en kombination, han siger selv til mig .. hvorfor kan far ikke bare hente mig som han plejer, og det kan jeg ikke forklare ham, siger jamen far vil gerne du ringer til ham, jamen det vil han så ikke. 

Jeg tror han føler sig svigtet, og lidt bange, fordi han vidste godt at vi var i retten omkring ham, han vidste godt at en af os ville tabe og en af os ville vinde ham. Og han vidste jo godt at vi begge lige gerne ville have ham. Og jeg vandt jo, og det var også det han helst ville selv. Men jeg tror han er bange for hans fars reaktion, ikke så meget han er sur på ham, men han har en tendens til at svine mig foran ham, og det gør drengen ked af det, han er meget følsom og bliver meget ked af det hvis folk genere hans mor, især hans far :/

SjeBets skriver:

Jeg har også lader ham undvære et par samvær, altså jeg sprøger sønnike, men han vil ikke jamen så fred være med det, og jeg hører ikke noget fra far. Det undre mig bare at gå fra at aldrig undvære sit samvær til at droppe alt kontakt på den måde ...

Jeg tror grunden til at han ikke ringer er en kombination, han siger selv til mig .. hvorfor kan far ikke bare hente mig som han plejer, og det kan jeg ikke forklare ham, siger jamen far vil gerne du ringer til ham, jamen det vil han så ikke. 

 

Jeg tror han føler sig svigtet, og lidt bange, fordi han vidste godt at vi var i retten omkring ham, han vidste godt at en af os ville tabe og en af os ville vinde ham. Og han vidste jo godt at vi begge lige gerne ville have ham. Og jeg vandt jo, og det var også det han helst ville selv. Men jeg tror han er bange for hans fars reaktion, ikke så meget han er sur på ham, men han har en tendens til at svine mig foran ham, og det gør drengen ked af det, han er meget følsom og bliver meget ked af det hvis folk genere hans mor, især hans far :/

Åhh, hvor gør det mig ondt i hjertet at læse had du skriver. Jeg er selv vokset op med en far der i princippet ikke var interesseret i ret meget samvær, men forventede at vores relation var helt intakt når vi sås, og han lagde ikke fingre imellem når det kom til at kommentere på vores mor. Det var enormt hårdt, og påvirkede mig enormt meget. Jeg tror det er sundt at man kender den forælder som opfører sig sådan, dvs. at man ikke helt mister kontakten, men at du klart og tydeligt trækker grænser for din søn og fortæller faren hvordan han har det og hvorfor han ikke har lyst til at komme på besøg ret ofte. Ren besked er måske hårdt i starten, men det er hårdere hvis den voksne man bor hos tager "hensyn" og ikke siger noget om det fordi der kan opstå ballade... Så varer det hele livet... 

Stort knus til dig!!!!