Så fik jeg endelig aftalt noget med min moster, så jeg laver lige et fælles svar - det er vist nemmere end at skrive til hver enkelt af jer!
Min moster (Jonna hedder hun forresten
) vil gerne have kr. 150,- (arbejdsløn inkl. porto) oven i garnprisen for at strikke køreposen, trøjen osv.
Fremgangsmåden vil være som følger:
Du vælger mønster og garn (Jonna køber garnet, så det skal du ikke bøvle med
). Min moster plejer at bruge disse hjemmesider:
garnshoppen.dk (Billigt med knap så god kvalitet)
garnstudio.dk (Lidt dyrere men god kvalitet)
Hvis man bruger Idas kørepose som eksempel kan prisen beregnes som følger:
Opskriften er her:
http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=b18&d_id=2&lang=dk
Man kan se, at vil man f.eks. have str. 62/68 skal der bruges 550 g. garn osv. Hvis man vælger garntypen Drops Eskimo, som opskriften er lavet ud fra, skal der altså bruges 11 nøgler, fordi et garnnøgle vejer 50 g. Dvs. prisen for garnet er kr. 209,- (11 x 19).
Altså vil den samlede pris være kr. 209,- + arbejdslønnen inkl. porto 150,- = 359,-
Der er er en oversigt over garnet hos garnstudio her:
http://www.garnstudio.com/lang/dk/visgarn_oversikt.php
Så er det bare at trykke på Eskimo, og så vises der en oversigt over farverne i den kvalitet.
Når du har bestemt opskrift, garn og farve bestiller du hos min moster. Jeg får hendes e-mail, som du får i en pb, og så bestiller du direkte hos hende.
Når hun er færdig med at strikke, overfører du pengene, og hun sender trøjen/køreposen eller hvad det måtte være, og så er handlen afsluttet, og du har en dejlig hjemmestrik, der kan lune din guldklump hen over vinteren.
Håber forklaringen ikke er helt hen i vejret, men jeg blev i hvert fald selv lidt klogere, for jeg har slet ikke forstand på at strikke!