Jeg tuder lidt i dag.

Molly8 skriver:

Nej, det er dét, jeg mener  Det er så svært at sætte ord på, men man har jo faktisk for øjeblikket (som kan vare laang tid) mistet samværet med det barn, man ikke kender. Man drømmer om alt det, man skal opleve sammen med barnet, og sørger vel over ikke at have det endnu, mens man frygter, at dagen aldrig kommer.

Jeg håber virgkelig, at den dag snart kommer for dig

Kh Molly

 På den måde, lige præcis

Min største frygt er at vi ikke kan. og det er bare så svært når man inderligt ønsker det.

metski83 skriver:

Lige præcis, være mor og have ens egen lille dejlige familie.

Syntes jeg har svært ved at høre om andre gravide i øjeblikket.

Vil bare så gerne at det var mig.

Jeg har flere veninder som prøver og som er blevet gravide, er selvfølgelig RIGTIG glad på deres vegne, men drømmer og drømmer og be'r til det snart bliver vores tur.

Har to veninder hvor de faktisk var på p-piller og det ikke var meningen, så er det fandme svært, at forstå hvorfor de kan blive gravide og jeg ikk kan og gerne vil.!! hvis du forstår?

Har nu nævt det for min læge 2 gange, så tror snart ved forstår at der snart skal til at ske noget. ellers bliver jeg SINDSYG

metski83 skriver:

 På den måde, lige præcis

Min største frygt er at vi ikke kan. og det er bare så svært når man inderligt ønsker det.

Jeg ønskede mig barn i mange år og er nu så fantastisk heldig, at have en søn på ½ år. Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne have haft et fremtids-kig og vidst, at det nok skulle komme en dag, så jeg kunne have slappet bedre af og koncentreret mig om noget andet i mellemtiden. Det er så svært at forklare for andre, hvor stor en del af éns tid og tanker, der går med ønsket om at få et barn og bekymringen om, at det ikke sker. Til gengæld er glæden overvældende, når det sker. Jeg ønsker virkelig, at den glæde må overvælde dig, når som helst

Kh Molly

Da vi havde prøvet 7 måneder, kontaktede jeg min læge - bare for at høre, hvad jeg havde at forholde mig til. Om der f.eks. var noget i min eller min mands sygehistorie, der kunne give anledning til bekymring. Jeg regnede ikke med, at vi ville komme i behandling før der var gået mindst 1 år, men jeg var alligevel interesseret i at vide, om der var noget, jeg selv kunne gøre.

Det viste sig så, at noget af det medicin min mand tager for en kronisk sygdom, faktisk godt kan virke nedsættende på sædkvaliteten selvom det ikke nævnes som en bivirkning. Min mand fik derfor testet sin sædkvalitet, som viste sig at være nedsat.

Måneden efter var vi til første samtale hos en fertilitetslæge og skal nu igang med vores 3. inseminationsforsøg - først denne weekend er der gået 1 år siden vi begyndte at prøve.

Jeg vil derfor bare sige, at det måske godt kan betale sig at tale med sin læge, inden man har prøvet 1 år (hvis man altså har en lydhør læge, der er interesseret i ens velbefindende).

Held og lykke med det. Og jeg krydser fingre for, at der snart er en bebs på vej til jer.

Håber snart der sker noget!

Molly8 skriver:

Jeg ønskede mig barn i mange år og er nu så fantastisk heldig, at have en søn på ½ år. Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne have haft et fremtids-kig og vidst, at det nok skulle komme en dag, så jeg kunne have slappet bedre af og koncentreret mig om noget andet i mellemtiden. Det er så svært at forklare for andre, hvor stor en del af éns tid og tanker, der går med ønsket om at få et barn og bekymringen om, at det ikke sker. Til gengæld er glæden overvældende, når det sker. Jeg ønsker virkelig, at den glæde må overvælde dig, når som helst

Kh Molly

 

Tak for det.

Hvis jeg bare fik at vide, at det nok skulle komme, så var jeg også mere rolig.

Hvis man bare vidste at vi sagtens kunne osv.

Frk.S skriver:

Håber snart der sker noget!

Tak

frk-stoltze skriver:

Jeg har flere veninder som prøver og som er blevet gravide, er selvfølgelig RIGTIG glad på deres vegne, men drømmer og drømmer og be'r til det snart bliver vores tur.

Har to veninder hvor de faktisk var på p-piller og det ikke var meningen, så er det fandme svært, at forstå hvorfor de kan blive gravide og jeg ikk kan og gerne vil.!! hvis du forstår?

Har nu nævt det for min læge 2 gange, så tror snart ved forstår at der snart skal til at ske noget. ellers bliver jeg SINDSYG

syntes også bare det er så uretfærdigt dem der blier gravide, og det ikke er planlagt, mens vi andre kæmper.

Jeg skal til læge med noget andet i dag, og vil prøve at nævne det.

esiuol skriver:

Da vi havde prøvet 7 måneder, kontaktede jeg min læge - bare for at høre, hvad jeg havde at forholde mig til. Om der f.eks. var noget i min eller min mands sygehistorie, der kunne give anledning til bekymring. Jeg regnede ikke med, at vi ville komme i behandling før der var gået mindst 1 år, men jeg var alligevel interesseret i at vide, om der var noget, jeg selv kunne gøre.

Det viste sig så, at noget af det medicin min mand tager for en kronisk sygdom, faktisk godt kan virke nedsættende på sædkvaliteten selvom det ikke nævnes som en bivirkning. Min mand fik derfor testet sin sædkvalitet, som viste sig at være nedsat.

Måneden efter var vi til første samtale hos en fertilitetslæge og skal nu igang med vores 3. inseminationsforsøg - først denne weekend er der gået 1 år siden vi begyndte at prøve.

Jeg vil derfor bare sige, at det måske godt kan betale sig at tale med sin læge, inden man har prøvet 1 år (hvis man altså har en lydhør læge, der er interesseret i ens velbefindende).

Held og lykke med det. Og jeg krydser fingre for, at der snart er en bebs på vej til jer.

Tak for det

Jeg skal til læge i dag, med noget andet, og har tænkt mig at nævne det for hende.