Da vi havde prøvet 7 måneder, kontaktede jeg min læge - bare for at høre, hvad jeg havde at forholde mig til. Om der f.eks. var noget i min eller min mands sygehistorie, der kunne give anledning til bekymring. Jeg regnede ikke med, at vi ville komme i behandling før der var gået mindst 1 år, men jeg var alligevel interesseret i at vide, om der var noget, jeg selv kunne gøre.
Det viste sig så, at noget af det medicin min mand tager for en kronisk sygdom, faktisk godt kan virke nedsættende på sædkvaliteten selvom det ikke nævnes som en bivirkning. Min mand fik derfor testet sin sædkvalitet, som viste sig at være nedsat.
Måneden efter var vi til første samtale hos en fertilitetslæge og skal nu igang med vores 3. inseminationsforsøg - først denne weekend er der gået 1 år siden vi begyndte at prøve.
Jeg vil derfor bare sige, at det måske godt kan betale sig at tale med sin læge, inden man har prøvet 1 år (hvis man altså har en lydhør læge, der er interesseret i ens velbefindende).
Held og lykke med det. Og jeg krydser fingre for, at der snart er en bebs på vej til jer. 
Anmeld