twinboys skriver:
Guuuud hvor bliver jeg ked af at læse sådan en sætning du skriver angst for at få tvillinger...
Det bedste jeg nogensinde har fået er da mine dejlige tvillingedrenge...
Om børn er donorbørn, behandlingsbørn eller økobørn er vel fuldstændig lige gyldig, bare man får sunde raske børn...
Kærligheden er vel lige så stor om det er det ene eller andet...
Undskyld mit sure opstød, menda jeg første gang trillede afsted i barnevogn med mine drenge... fik jeg nettop samme spørgsmål fra mange mennesker, både folk jeg kendte og ikke kendte...
Mit svar var til dem, ja de har ligget under mit hjerte og deres far står her ved siden af...
Majbritt
Hej Majbritt
Jeg forstå udemærket dig sure opstød.
Sagen er den at jeg er angst nok for at skulle blive mor fordi jeg vil gøre det godt og fordi jeg ved det er en kæmpe opgave fyldt med ansvar og livstilsændringer
Jeg er angst for om min kæreste og jeg kan bevare hinanden i hele processen og hvad det gør ved vores forhold at blive forældre
Jeg er angst for hvordan jeg klarer min uddannelse ved siden af.
Alt dette er jeg angst for - samtidig med jeg er fyldt med lykke.
Det der gør mig angst for tvillinger er at det fordobler alt det angst jeg har i forvejen - velvidende at det også fordobler lykken, UDEN TVIVL 
Så ja, jeg er ked af at forbinde noget så fantastisk og smukt med angst, men det er naturligvis en vidunderlig angst, der gør overvindelsen dobbelt så fantastisk
Jeg håber det nuancerer det lidt, da min mening ikke er at gøre det at få tvillinger til en dårlig oplevelse - blot en oplevelse jeg kan mærke jeg ikke ved om jeg kunne overvinde (selvom jeg selvfølgelig nok skulle finde styrken hvis det blir aktuelt)
