Såfremt du ønsker et nogenlunde samarbejde med faren som lad være med at stjæle barnet. Barnets fremtid vil blive langt mere usikkert. Det med at der bliver anbefalet diverse syntes jeg ikke i kan bruge i jeres tilfælde når i har boet sammen og barnet er van til jer begge. I er ligestillede med mine øjne og jeg ville også anbefale en 7-7 løsning når nu i går hver til sit. På den måde bibeholder barnet 50% af tiden med begge sine forældre. Det er slemt nok at miste 50% og der er ingen grund til at procenterne stiger. Der er større chance for at den forældre som bliver boene der hvor barnet har boet indtil videre vil få tilkendt bopælsretten da det er barnets trygge og velkendte rammer. Jeg ønsker jer held og lykke 
Hmmmmm... stjæle barnet ligefrem? Med mindre vi taler om en kvinde der går under jorden og nægter enhver form for kontakt eller samvær (hvilket jo altså ikke er tilfældet her), så synes jeg godt nok det er storladen retorik
Jeg ville aldrig anbefale nogen 7-7. Jeg har læst en del børnepsykologi i forbindelse med samværssager - og jeg synes det siger en del af samtlige børnesagkyndige og psykologer i statsforvaltningen ikke anfaler noget barn 7-7 ordninger (heller ikke de store). Når vi så her taler et 15 måneder gammelt barn, så har jeg meget svært ved at se at man skal gå imod den ekspertise som disse mennesker sidder inde med. Det ville jeg i hvert fald ikke.
TS taler selv om 9-5, hvilket jeg synes lyder som en god (og samarbejdsvillig) ordning. Hvem der skal have 9 dage og hvem der skal have 5 dage synes jeg ikke skal afgøres af køn - men af barnets tilknytning. At dette ofte er kvinden, når barnet ikke er ældre, skyldes jo altså vores samfunds opbygning, hvor kvinden som oftest tager størstedelen af barslen (inklusive nedgang i indkomst, manglende pensionsindbetalinger, generelt lavere løn end mændene i samme uddannelsesniveau). Om dette er retfærdigt kan man jo gøre op med sig selv, ikke desto mindre er det en realitet.
Bare mit input..
Anmeld
