Hvad frygter i så mest?

Madam Blå skriver:

Ja, hellere det end omvendt! Det må ejg give dig helt ret i Men mon ikke vi er gode nok baby har jo ligget og hygget inde i os i ni måneder. Det tæller da lidt ikke

Jo, det tæller meget  

Og de er jo lige så mor/bryst-syge efter fødslen som inden - siger de. Tror de har ret 

Jo, jeg er bange for at ligge alene til fødslen, at der ikke er en jordemoder, eller at min kæreste ikke kan klare det og min papmor ikke når at komme. Bekymre mig for meget, men det er vel en del af det

Madam Blå skriver:

Dejligt at høre at det gik godt, selvom du også frygtede det Tror bare jeg er påvirket af alle de vandrehistorier, man hører.

Ja det forstår jeg godt

Men jeg var klar til at føde igen med det samme, det er den mest fantastiske oplevelse jeg har oplevet

Men jeg frygtede nok det værste for at det ikke ville blive så slemt. Og det blev bare positivt. Men når man ikke selv har oplevet det, er det også svært at finde hovede og hale i hvad folk fortæller om dårlige oplevelser, sådan havde og har jeg det i hvert fald

Jeg frygter allermest i hele verdenen at miste Silas... Jeg håber at det aldrig nogensinde sker for så vil hele min verden bryde sammen og lysten til at leve vil forsvinde fuldstændig......

Silas skal blive en gammel mand der oplever at få både børn og børnebørn, helst også oldebørn, før han overhovedet skal tænke på at forlade denne jord!

Okay sorry... Sad lige og læste lidt, det har åbenbart kun noget at gøre med at føde... hehe... Men stadig er det det jeg frygter mest!

Mulleunge skriver:

Jeg frygter voldsomme strækmærker som kan opstå under fødsel, at min krop ændre sig fuldstændig meget, og at jeg springer/sprækker og skal sys AV !!!!

Okay, det forklare hvorfor jeg ikke så mine strækmærker før efter fødslen. Kan det virkelig passe?

Muhmi skriver:

Okay sorry... Sad lige og læste lidt, det har åbenbart kun noget at gøre med at føde... hehe... Men stadig er det det jeg frygter mest!

Det er ikke kun om fødslen Det blev det vist bare til, da jeg oprettede den i katagorien Graviditet.

Ja, for søren! Det må også være min aller største frygt! og hun er ikke kommet til verden endnu. Ved da slet ikke hvad jeg skulle stille op, hvis der skulle ske hende noget

men jeg har aftalt med maven, at hvis hun holder sig i live, ogsund og glad, så gør jeg også

CeViss skriver:

Ja det forstår jeg godt

Men jeg var klar til at føde igen med det samme, det er den mest fantastiske oplevelse jeg har oplevet

Men jeg frygtede nok det værste for at det ikke ville blive så slemt. Og det blev bare positivt. Men når man ikke selv har oplevet det, er det også svært at finde hovede og hale i hvad folk fortæller om dårlige oplevelser, sådan havde og har jeg det i hvert fald

Dejligt at du havde en så positiv oplevelse! Håber jeg får det samme. Har malet fanden på væggen så mange gange, at jeg forhåbentlig ikke kan blive negativt overrasket Så det kan kun gå den rigtige vej, tænker jeg

-Sigrid- skriver:

Jo, det tæller meget  

Og de er jo lige så mor/bryst-syge efter fødslen som inden - siger de. Tror de har ret 

Jo, jeg er bange for at ligge alene til fødslen, at der ikke er en jordemoder, eller at min kæreste ikke kan klare det og min papmor ikke når at komme. Bekymre mig for meget, men det er vel en del af det

Ja, det hører sig til at bekymre sig! Det skal man jo som mor

Jeg Frygtede helt vildt at det ville ende i KS, jeg var sikker på at jeg sagtens ville kunne føde (selvom jeg blev ved med at drømme at det ville tage min. 16 timer.)og amme den slags men da jeg har voldsom klaustrofobi var min største frygt KS tanken om at ligge der og ikke kunne bevæge mig  overvejede en kort overgang at hvis det skulle være måtte jeg i fuld nakose, men så ville jeg jo gå glip af at se guldklumpen...

Hvis jeg skal føde igen er min største frygt at skulle sys bagefter da der desværre denne gang pga flere faktorer gik flere timer og bedøvelsen ikke virkede og alt bare ikke var som det skulle.

Muhmi skriver:

Jeg frygter allermest i hele verdenen at miste Silas... Jeg håber at det aldrig nogensinde sker for så vil hele min verden bryde sammen og lysten til at leve vil forsvinde fuldstændig......

Silas skal blive en gammel mand der oplever at få både børn og børnebørn, helst også oldebørn, før han overhovedet skal tænke på at forlade denne jord!

Den her er jeg med på....! 

Og det var faktisk det samme allerede mens jeg var gravid! Jeg frygtede virkelig, virkelig meget, at han ville dø under fødslen og alle anstrengelserne ville være spildt, og alt den kærlighed indeni ville være forgæves!