Hvad frygter i så mest?

Som modsætning til den anden tråd, om hvad vi glæder os til - hvad frygter vi mon så?

Jeg glæder mig til at amme - men frygter det virkelig! Alle de historier om hvor forfærdelig ondt det gør, og det er bare konstant at baby er sulten.. Kan mine bryster mon holde til det..

Og så frygter jeg at revne fra a-z og blive syet sammen som en grim rullepølse.. Hihi - åh alle de historier! Man skal nok bare vende det døve øre til

Hvad med jer? Er det at barnet smutter ud af hænderne, nåa man står med det, er det snakken om sex, er det at sige fra overfor svigermor, eller noget helt andet?

Må man være med selvom man har født ?

Nu fortæller jeg det i hvert fald - jeg var angst for fødslen. Jeg frygtede det så meget, at jeg dårligt kunne sove om natten..

Så var jeg bange for, at jeg ikke kunne "finde ud af" at være mor - ja, for hvor lærer man lige dét henne? Der er ikke lige et lynkursus!

W.. skriver:

Må man være med selvom man har født ?

Nu fortæller jeg det i hvert fald - jeg var angst for fødslen. Jeg frygtede det så meget, at jeg dårligt kunne sove om natten..

Så var jeg bange for, at jeg ikke kunne "finde ud af" at være mor - ja, for hvor lærer man lige dét henne? Der er ikke lige et lynkursus!

 

Ja, selvfølgelig! Der skulle nok have stået hvad frygter/frygtede i mest

Hvordan kom du over angsten? Er selv meget bange for fødselen, og prøver at arbejde en del med det. Synes også det hjælper -men måske du have nogle guldkorn at dele ud af

Ja, hvorfor findes der ikke sådan et lyn-kursus!?

Madam Blå skriver:

Ja, selvfølgelig! Der skulle nok have stået hvad frygter/frygtede i mest

Hvordan kom du over angsten? Er selv meget bange for fødselen, og prøver at arbejde en del med det. Synes også det hjælper -men måske du have nogle guldkorn at dele ud af

Ja, hvorfor findes der ikke sådan et lyn-kursus!?

Hm.. Jeg var faktisk ikke bange længere da først jeg gik i fødsel. det var først efter 37 timers veer, at jeg (igen)begyndte at blive bange for dét med at gå i stykker.. Men.. Det er faktisk umuligt for mig, at tænke klart, og jeg opdagede ikke rigtig at jeg gik i stykker  

Så dét var jo positivt!

W.. skriver:

Hm.. Jeg var faktisk ikke bange længere da først jeg gik i fødsel. det var først efter 37 timers veer, at jeg (igen)begyndte at blive bange for dét med at gå i stykker.. Men.. Det er faktisk umuligt for mig, at tænke klart, og jeg opdagede ikke rigtig at jeg gik i stykker  

Så dét var jo positivt!

Det var da heldigt! Jeg tænker også, at når jeg engang når min termin så vil jeg bare så gerne have hende ud, at det kan sgu være ligemeget med alt andet

Puha - det var godt nok mange timer! Ja, man tænker vel ikke så klart, når man ligger i smertehelvede.. (Sådan forestiller jeg mig det)

At skulle føde ! 

jeg er simpelthen så ræd for den dag ! håber det går lidt over inden den tid kommer . 

gravid20 skriver:

At skulle føde ! 

jeg er simpelthen så ræd for den dag ! håber det går lidt over inden den tid kommer . 

Sådan har jeg det også lidt. Men tror du ikke, at når vi endelig når så langt, så vil man vel bare gerne have sin baby ud Det er i hvert fald det, jeg sætter min lid til

Madam Blå skriver:

Som modsætning til den anden tråd, om hvad vi glæder os til - hvad frygter vi mon så?

Jeg glæder mig til at amme - men frygter det virkelig! Alle de historier om hvor forfærdelig ondt det gør, og det er bare konstant at baby er sulten.. Kan mine bryster mon holde til det..

Og så frygter jeg at revne fra a-z og blive syet sammen som en grim rullepølse.. Hihi - åh alle de historier! Man skal nok bare vende det døve øre til

Hvad med jer? Er det at barnet smutter ud af hænderne, nåa man står med det, er det snakken om sex, er det at sige fra overfor svigermor, eller noget helt andet?

Jeg er bange for at mit barn har kræft... 

Jeg ved at der er 3 i min familie der har haft det de sidste 4 generationer, så det er en total overdrevent, men tanken om at mit barn skulle være i så meget smerte... Ad

Og så også lidt at jeg ikke ville kunne få Krøllen til at holde op med at græde oO

-Sigrid- skriver:

Jeg er bange for at mit barn har kræft... 

Jeg ved at der er 3 i min familie der har haft det de sidste 4 generationer, så det er en total overdrevent, men tanken om at mit barn skulle være i så meget smerte... Ad

Og så også lidt at jeg ikke ville kunne få Krøllen til at holde op med at græde oO

Øv, det er en grim ting at frygte! Men selvfølgelig fejler den lille krølle ingenting

Ja, tænk hvis man ikke kan det.. Og tænk hvis andre så kan.. Lidt småligt, men jeg er moren, så jeg vil være bedst