I stand til at få et barn?

morethanperfect skriver:

Jeg havde en svær depression da jeg blev gravid, og jeg vil skyde på at jeg nu er rask .. Jeg er blevet meget gladere og faktisk lykkelig .. 
Det kan åbenbart lade sig gøre, selvom alle omkring mig frygtede det modsatte .  

Dejligt at høre at du er kommet helt ovenpå igen! Tillykke!

Og ja, hvis du kan, så kan jeg nok også klare det. Tak for opmuntringen! 

Jeg har ikke være deppressiv, men jeg var velsignet med en far der var voldspsykopat og pædofil. Jeg så mine rædsler i vores lille hus, fra jeg var 1 til politiet hentede ham en aften da jeg var 7 og igen fra jeg var 9 til jeg var 11 og sagen om incest og vold startede. Jeg var den ældste datter, jeg er den mest kontante af os piger og jeg var altid den der lagde mig imellem. Det giver ar på krop og sjæl. Jeg havde ikke lyst til at få børn, jeg ønskede ikke at putte mit mørke sind ned i en ny generation, vores historie skulle have fred med min afsked.

Skæbnen ville det at jeg er et nossefår til mine p-piller og nu har vi drengen. Og på en eller anden måde har det så ændret måden jeg opfatter mit liv på, pludseligt er det ikke kun mig og mit der er at tage stilling til, alt jeg gør påvirker min dreng, alle valg jeg træffer har indflydelse på hans verdensopfattelse og liv. Det er som om det mørke er blevet erstattet med daglige pligter (Ikke at jeg direkte er en solstråle)

Jeg sidder så med problemer som "Det er altid mødrene der får mænd til at være sexuelle monstre" og "Kan jeg virkeligt magte at give ham et normalt billede af sex - når jeg nu selv er så dybt forskruet på lige præcis det punkt?"

Jeg forstår dig, sommetider er det bare at tage chancen og os der har været igennem ekstreme situationer har ofte en skjult styrke, en indre oase vi kan tappe af når det er nødvendigt. Tag en snak med din læge?

Hej med dig

Jeg synes det er super flot at du er så åben omkring din depression og dine tanker herom! Jeg har selv haft en depression for en del år siden efter at min Mor døde. Jeg var også nervøs igennem graviditeten for om jeg nu også kunne klare det, og om jeg ville få en efterfødselsreaktion. Men jeg var også bare mere lykkelig i min graviditet end jeg havde været i mange mange mange år!

Jeg fødte, fødslen gik rigtig godt trods igangsættelse 2 uger over tid.
Men jeg fik en efterfødselsreaktion som frygtet og havde det forfærdeligt. Men jeg passede vores søn til punkt og prikke, og jeg tror ærligt ikke at han mærkede noget, selvom man siger at børn er rigtig gode til at læse en. Jeg var bare rigtig god til at holde alle de triste og angste tanker indeni. Mit problem bestod meget i at jeg hele tiden var bange for ikke at slå til som mor - jeg var bange for at det jeg gjorde ikke var godt nok, for at jeg ikke snakkede nok med ham, nussede nok, ja ALTING! Men sundhedsplejerske, lægen og alle andre omkring mig sagde gang på gang til mig, at jeg gjorde det bedre end de fleste, og min sundhedsplejerske har tilmed flere gange sagt til mig, at jeg ikke virker som en førstegangs mor, men som om det er 2. eller 3. barn  Hun har været helt fantastisk og har hjulpet mig med at tro mere på mig selv. Med fornuften vidste jeg egentlig godt, at jeg var en super Mor, men det gjorde bare stadig ondt i maven og mine følelser var ikke overbevist.
Thias er nu 14 måneder og det har gået meget meget bedre i lang tid. Men den tvivlen på mig selv og min dårlige samvittighed titter stadig ofte frem - jeg har dog via psykoterapi lært at stole mere på mig selv, og det hjælper også rigtigt meget at se min dejlige dreng være blevet så stor og være fuld af livsglæde og energi stadigvæk  Jeg var så bange for om jeg kunne ødelægge ham ved at gøre noget forkert. Men når han stadig stortrives her 14 måneder efter fødslen, kan det jo ikke være helt galt det jeg/vi gør herhjemme!!

Jeg er slet slet ikke ude på at skræmme dig, men jeg vil bare forberede dig på at risikoen for en efterfødselsreaktion- eller depression er større, når man har/har haft en depression tidligere. Men det kan hjælpe rigtig meget at snakke med eksempelvis en psykoterapeut med speciale i netop efterfødselsreaktioner under graviditeten. GAIA-instituttet har en hjemmeside, hvor man kan finde tilknyttede terapeuter, som alle er uddannet fra GAIA-instituttet med speciale i netop ovenstående! Det kan jeg varmt anbefale dig!

Anonym skriver:

Hvor er det godt at høre, at graviditeten har en beroligende effekt på psyken! Det gør mig lidt mindre bekymret.

Jeg har ikke været på medicin i snart 2 år. Jeg har kun taget D-vitamin, folsyre (ikke pga. planlagt graviditet) og perikum. Dette har givet mig mere energi... uden bivirkninger  Så heldigvis har jeg ikke noget medicin jeg skal forholde mig til.

Jeg vil tage imod det gode råd, om at bede om flere besøg af SP. Det tror jeg vil være rigtig godt for mig. 

Jeg har altid været åben omkring min depression, så jeg  vil ikke have svært ved at bede familie eller venner om hjælp, hvis der er noget jeg ikke kan klare. Det er et af +érne ved tanken om at blive gravid nu.

Min psykiater har sagt, at han synes, jeg er i stand til at få et barn nu. Men han lægger dog heller ikke skjul på, at det nok bliver ret hårdt.

Hvis du ikke er på nogen form for anti-depressiva og du føler at du har det godt, så ser jeg ikke nogen problemer i at i går i gang med PB  

Man skal jo tænke på, at selvom man har været depressiv så er det ikke ens betydende med, at man ikke kan klare at få et barn og/-eller at man får en depression under graviditeten eller efter fødsel. Kvinder der ikke har lidt af noget psykisk kan også risikere at få det skidt psykisk når de har fået barn. Så synes ikke man skal tage sorgerne på forskud. Desuden har alle mennesker op og nedture og det skal man have lov til - også uden at man selv eller andre tror at det er starten på en depression.

Når du er blevet gravid og kommer til jordemoder, så kan du nævne for hende, at du har haft en depression og at du/i gerne vil, hvis det er muligt få lidt ekstra besøg af en sundhedsplejerske. Nu ved jeg ikke hvor i bor henne i landet, men tror det gør sig gældende i alle kommuner.

Vi, min kæreste og jeg har så også valgt at han tager barsel i 2 måneder udover sin fædreorlov på 14 dage. Det synes jeg personligt er langt bedre og tryggere end alt mulig andet. Det er ikke fordi jeg tror at jeg vil få en fødselsdepression, men det er smartere at forebygge end helbrede

Vil sige at jeg har det helt fantastisk og har haft det længe, især under graviditeten og er ikke bange eller nervøs for om jeg kan tage vare på vores barn - ikke mere end alle andre førstegangsmødre/forældre. Så du behøver slet ikke at få det hårdere end andre og slet ikke hvis du har en mand som støtter dig og hjælper til. Alle kan gå ned med flaget, især hvis man står med det hele alene, men synes du skal tænke positivt og så er jeg sikker på at det hele nok skal gå helt fint

/Fenja

Jonatansmor skriver:

Jeg har ikke være deppressiv, men jeg var velsignet med en far der var voldspsykopat og pædofil. Jeg så mine rædsler i vores lille hus, fra jeg var 1 til politiet hentede ham en aften da jeg var 7 og igen fra jeg var 9 til jeg var 11 og sagen om incest og vold startede. Jeg var den ældste datter, jeg er den mest kontante af os piger og jeg var altid den der lagde mig imellem. Det giver ar på krop og sjæl. Jeg havde ikke lyst til at få børn, jeg ønskede ikke at putte mit mørke sind ned i en ny generation, vores historie skulle have fred med min afsked.

Skæbnen ville det at jeg er et nossefår til mine p-piller og nu har vi drengen. Og på en eller anden måde har det så ændret måden jeg opfatter mit liv på, pludseligt er det ikke kun mig og mit der er at tage stilling til, alt jeg gør påvirker min dreng, alle valg jeg træffer har indflydelse på hans verdensopfattelse og liv. Det er som om det mørke er blevet erstattet med daglige pligter (Ikke at jeg direkte er en solstråle)

Jeg sidder så med problemer som "Det er altid mødrene der får mænd til at være sexuelle monstre" og "Kan jeg virkeligt magte at give ham et normalt billede af sex - når jeg nu selv er så dybt forskruet på lige præcis det punkt?"

Jeg forstår dig, sommetider er det bare at tage chancen og os der har været igennem ekstreme situationer har ofte en skjult styrke, en indre oase vi kan tappe af når det er nødvendigt. Tag en snak med din læge?

Pu ha, det var da heller ikke en rar barndom at have. Jeg kan godt forstå, at du har været bange for at få børn.

Men hvor er det også bare godt, at det ikke er alt man arver fra sine forældre! Jeg er virkelig glad på dine vegne over at du er så stærk og at du fået det så godt, så du kan give din dreng det, han har brug for. Jeg håber at du med tiden finder de rette løsninger på dine problemer og bekymringer!

Tak for opmuntringen! 

Ansemusen skriver:

Hej med dig

Jeg synes det er super flot at du er så åben omkring din depression og dine tanker herom! Jeg har selv haft en depression for en del år siden efter at min Mor døde. Jeg var også nervøs igennem graviditeten for om jeg nu også kunne klare det, og om jeg ville få en efterfødselsreaktion. Men jeg var også bare mere lykkelig i min graviditet end jeg havde været i mange mange mange år!

Jeg fødte, fødslen gik rigtig godt trods igangsættelse 2 uger over tid.
Men jeg fik en efterfødselsreaktion som frygtet og havde det forfærdeligt. Men jeg passede vores søn til punkt og prikke, og jeg tror ærligt ikke at han mærkede noget, selvom man siger at børn er rigtig gode til at læse en. Jeg var bare rigtig god til at holde alle de triste og angste tanker indeni. Mit problem bestod meget i at jeg hele tiden var bange for ikke at slå til som mor - jeg var bange for at det jeg gjorde ikke var godt nok, for at jeg ikke snakkede nok med ham, nussede nok, ja ALTING! Men sundhedsplejerske, lægen og alle andre omkring mig sagde gang på gang til mig, at jeg gjorde det bedre end de fleste, og min sundhedsplejerske har tilmed flere gange sagt til mig, at jeg ikke virker som en førstegangs mor, men som om det er 2. eller 3. barn  Hun har været helt fantastisk og har hjulpet mig med at tro mere på mig selv. Med fornuften vidste jeg egentlig godt, at jeg var en super Mor, men det gjorde bare stadig ondt i maven og mine følelser var ikke overbevist.
Thias er nu 14 måneder og det har gået meget meget bedre i lang tid. Men den tvivlen på mig selv og min dårlige samvittighed titter stadig ofte frem - jeg har dog via psykoterapi lært at stole mere på mig selv, og det hjælper også rigtigt meget at se min dejlige dreng være blevet så stor og være fuld af livsglæde og energi stadigvæk  Jeg var så bange for om jeg kunne ødelægge ham ved at gøre noget forkert. Men når han stadig stortrives her 14 måneder efter fødslen, kan det jo ikke være helt galt det jeg/vi gør herhjemme!!

Jeg er slet slet ikke ude på at skræmme dig, men jeg vil bare forberede dig på at risikoen for en efterfødselsreaktion- eller depression er større, når man har/har haft en depression tidligere. Men det kan hjælpe rigtig meget at snakke med eksempelvis en psykoterapeut med speciale i netop efterfødselsreaktioner under graviditeten. GAIA-instituttet har en hjemmeside, hvor man kan finde tilknyttede terapeuter, som alle er uddannet fra GAIA-instituttet med speciale i netop ovenstående! Det kan jeg varmt anbefale dig!

Jeg er virkelig ked af at høre, at du skulle igennem den dårlige periode! Men også dejligt at høre, at du var en super god mor alligevel. Godt gået!  

Jeg har netop også tænkt på, at der er en lille risiko for at få en fødselsdepression. Og man kan jo ikke lade være med at tænke på det, når man ved hvor ubehageligt det er at have en depression.

Heldigvis har jeg den erfaring, at nogle af de dage hvor jeg har haft det rigtig skidt, så har jeg fundet glæde i, at lege eller sidde med et barn (Jeg har 3 nevøer og nogle venner har også børn). Derfor håber jeg lidt på, at når jeg får mit eget barn, så vil glæden være så stor, at jeg ikke får store eller mange nedture. Men selvfølgelig kan man ikke planlægge det.

Jeg har gemt GAIA-instituttets hjemmeside som et bogmærke på min computer nu. Tak for anbefalingen. Jeg håber dog ikke jeg får brug for den 

Fenja09 skriver:

Hvis du ikke er på nogen form for anti-depressiva og du føler at du har det godt, så ser jeg ikke nogen problemer i at i går i gang med PB  

Man skal jo tænke på, at selvom man har været depressiv så er det ikke ens betydende med, at man ikke kan klare at få et barn og/-eller at man får en depression under graviditeten eller efter fødsel. Kvinder der ikke har lidt af noget psykisk kan også risikere at få det skidt psykisk når de har fået barn. Så synes ikke man skal tage sorgerne på forskud. Desuden har alle mennesker op og nedture og det skal man have lov til - også uden at man selv eller andre tror at det er starten på en depression.

Når du er blevet gravid og kommer til jordemoder, så kan du nævne for hende, at du har haft en depression og at du/i gerne vil, hvis det er muligt få lidt ekstra besøg af en sundhedsplejerske. Nu ved jeg ikke hvor i bor henne i landet, men tror det gør sig gældende i alle kommuner.

Vi, min kæreste og jeg har så også valgt at han tager barsel i 2 måneder udover sin fædreorlov på 14 dage. Det synes jeg personligt er langt bedre og tryggere end alt mulig andet. Det er ikke fordi jeg tror at jeg vil få en fødselsdepression, men det er smartere at forebygge end helbrede

Vil sige at jeg har det helt fantastisk og har haft det længe, især under graviditeten og er ikke bange eller nervøs for om jeg kan tage vare på vores barn - ikke mere end alle andre førstegangsmødre/forældre. Så du behøver slet ikke at få det hårdere end andre og slet ikke hvis du har en mand som støtter dig og hjælper til. Alle kan gå ned med flaget, især hvis man står med det hele alene, men synes du skal tænke positivt og så er jeg sikker på at det hele nok skal gå helt fint

/Fenja

 

 

Nej, at have haft en depression betyder ikke at man får det værre når man får et barn. Og heldigvis for det!  Jeg tror at 98% af mig er klar til at få et barn, og så de sidst 2% er bekymringer. Og ja, man skal ikke tage sorgerne på forskud. Men det er alligevel lidt svært at lade være...

Jeg vil helt klart nævne for min JM at jeg har haft en depression. Jeg kan forstille mig, at ekstra SP besøg vil gøre mig mere tryg. Tak for oplysningen!  Og manden og jeg vil måske også undersøge muligheden for at forlænge hans barsel...

Det er dejligt at høre, at det er gået så godt for dig! Så er der også håb for mig, og jeg skal nok prøve at tænke positivt. 

Anonym skriver:

Nej, at have haft en depression betyder ikke at man får det værre når man får et barn. Og heldigvis for det!  Jeg tror at 98% af mig er klar til at få et barn, og så de sidst 2% er bekymringer. Og ja, man skal ikke tage sorgerne på forskud. Men det er alligevel lidt svært at lade være...

Jeg vil helt klart nævne for min JM at jeg har haft en depression. Jeg kan forstille mig, at ekstra SP besøg vil gøre mig mere tryg. Tak for oplysningen!  Og manden og jeg vil måske også undersøge muligheden for at forlænge hans barsel...

Det er dejligt at høre, at det er gået så godt for dig! Så er der også håb for mig, og jeg skal nok prøve at tænke positivt. 

Vi herhjemme synes i hvert fald det er dejligt, at kæresten kan tage lidt længere orlov. Ikke kun for min skyld - også babyens og hans egen. Jeg mister så lidt af min barsel i sidste ende, men det vælger vi bare at tage til den tid. Det er trods alt kun 5 uger det drejer sig om

De 2 % bekymringer du skriver om er jeg næsten sikker på, at de fleste har når det kommer til at få barn. Det behøver ikke at have noget at gøre med at man har været depressiv, men bare alm. nervøsitet over noget nyt. For uanset hvor klar man er, så er det jo en kæmpe omvæltning at få et barn. Det ville måske endda være mere mærkeligt, hvis man slet ikke overvejede eller bekymrede sig en smule om noget der har så stor betydning for ens liv.  Så selvfølgelig er der håb for dig  

Pøj pøj med det hele!

/Fenja

Hvis du ikke er på nogen form for anti-depressiva og du føler at du har det godt, så ser jeg ikke nogen problemer i at i går i gang med PB  

Man skal jo tænke på, at selvom man har været depressiv så er det ikke ens betydende med, at man ikke kan klare at få et barn og/-eller at man får en depression under graviditeten eller efter fødsel. Kvinder der ikke har lidt af noget psykisk kan også risikere at få det skidt psykisk når de har fået barn. Så synes ikke man skal tage sorgerne på forskud. Desuden har alle mennesker op og nedture og det skal man have lov til - også uden at man selv eller andre tror at det er starten på en depression.

Når du er blevet gravid og kommer til jordemoder, så kan du nævne for hende, at du har haft en depression og at du/i gerne vil, hvis det er muligt få lidt ekstra besøg af en sundhedsplejerske. Nu ved jeg ikke hvor i bor henne i landet, men tror det gør sig gældende i alle kommuner.

Vi, min kæreste og jeg har så også valgt at han tager barsel i 2 måneder udover sin fædreorlov på 14 dage. Det synes jeg personligt er langt bedre og tryggere end alt mulig andet. Det er ikke fordi jeg tror at jeg vil få en fødselsdepression, men det er smartere at forebygge end helbrede

Vil sige at jeg har det helt fantastisk og har haft det længe, især under graviditeten og er ikke bange eller nervøs for om jeg kan tage vare på vores barn - ikke mere end alle andre førstegangsmødre/forældre. Så du behøver slet ikke at få det hårdere end andre og slet ikke hvis du har en mand som støtter dig og hjælper til. Alle kan gå ned med flaget, især hvis man står med det hele alene, men synes du skal tænke positivt og så er jeg sikker på at det hele nok skal gå helt fint

/Fenja

 

 

Nej men realiteten er desværre, at de fleste som får en efterfødselsreaktion- eler depression har haft en depression tidligere eller andre psykiske lidelser. Det betyder SLET SLET ikke at man nødvendigvis FÅR en EFR, men risikoen er bare større end hvis man aldrig har haft en psykisk lidelse før. Men altså, som du skriver, så kan en ganske 'almindelig' ikke depressiv person også sagtens udvikle en EFR helt uden synlig grund!

Super god idé at din kæreste bliver hjemme i de første to måneder  Det havde vi desværre ikke mulighed for, og jeg var SÅ angst hver eneste dag, når han tog afsted i de første par måneder. Det var skrækkeligt! Jeg var simpelthen så bange for ikke at slå til og for at være alene med min angst og mine negative tanker. Bange for om jeg mon kunne komme til at ggøre ham ondt, hvis han nu græd længe osv. Men det kunne jeg selvfølgelig ikke, og det hjalp utroligt meget at snakke med min SP om det! Kan varmt anbefale at få nogle ekstra besøg, hvis man er en type som ofte bliver usikker på sig selv i nye uvante situationer. Min SP var simpelthen guld værd, og hver gang hun havde været her, havde jeg en kortere periode med bedre humør, mindre angst og færre negative tanker og mindre dårlig samvittighed! For hvis hun sagde, at jeg gjorde det godt nok (hun roste mig simpelthen til skyerne), så måtte der jo være noget om det - hun hjalp mig SÅ meget!!!

Og min dejlige kæreste selvfølgelig - faren til vores dreng  Han har deltaget på lige fod og også stået op om natten osv., selvom han skulle op på arbejde! SÅ støtte på hjemmefronten betyder også bare rigtig meget

Held og lykke med graviditetten, håber at kunne følge lidt med mht. fødsel og babys start i livet

Anonym skriver:

Jeg er virkelig ked af at høre, at du skulle igennem den dårlige periode! Men også dejligt at høre, at du var en super god mor alligevel. Godt gået!  

Jeg har netop også tænkt på, at der er en lille risiko for at få en fødselsdepression. Og man kan jo ikke lade være med at tænke på det, når man ved hvor ubehageligt det er at have en depression.

Heldigvis har jeg den erfaring, at nogle af de dage hvor jeg har haft det rigtig skidt, så har jeg fundet glæde i, at lege eller sidde med et barn (Jeg har 3 nevøer og nogle venner har også børn). Derfor håber jeg lidt på, at når jeg får mit eget barn, så vil glæden være så stor, at jeg ikke får store eller mange nedture. Men selvfølgelig kan man ikke planlægge det.

Jeg har gemt GAIA-instituttets hjemmeside som et bogmærke på min computer nu. Tak for anbefalingen. Jeg håber dog ikke jeg får brug for den 

Tak! Det var virkelig også det mest rædselsfulde jeg har været igennem - og min Mor er endda død  Men havde det så dårligt - mest fordi jeg jo ikke kunne se mig ud af det, jeg vidste ikke om jeg nogensinde ville blive glad igen, glad for at være Mor, stole på mig selv og min formåen og om jeg ville have dårlig samvittighed over alting resten af mit liv. Sådan føltes det på daværende tidspunkt! Men man KOMMER videre uanset hvad, og så er det det hele værd!

Og der er jo størst chance for at du slet ikke bliver ramt af en EFR  Og HVIS du gør, så LOVER jeg at det går over igen med terapi og evt. medicin!
Men husk virkelig at række ud og bed om nogle samtaler under graviditeten, hvis du har tanker, som du tror kan komme til at blive et problem, når hele din verden ændrer sig og du pludselig står med dit lille barn og det kæmpe ansvar, som det jo er at blive forældre! Det er SÅ godt givet ud - Og når man først står med et barn og skal tilsidesætte sig selv de fleste af døgnets 24 timer hver eneste dag, så er det benhårdt at tage fat på terapi og få ryddet op! SÅ bedre før end senere  Kan anbefale en dygtig psykoterapeut, som hedder Gunna Hesselbjerg. Hun har både konsultationer i Helsingør og København!