Giraffen skriver:
Jeg synes også det er rigtig fint og nobelt at man vil ændre verden til det bedre.
Dog synes jeg ikke det er det de gør! det lugter langt væk af scientology - hvis de vil ændre verden bør de oprette et parti - gøre oprør mod staten, et eller andet.
Deres film er lommefilosofiske vendinger og udpensling af enkeltpersoner og frem for at se på systemerne og strukturerne har de meget fokus på enkeltdele og på jagt efter syndebukke.
Og frem for alt bruger de første del af filmen på at fremlægge en helt masse info som fakta - problemet er bare at det ikke er fakta og sådan noget kan jeg slet ikke acceptere
Men al respekt til din holdning og ender det med at Zeitgeist redder verden bøjer jeg mig gerne i støvet - men jeg mangler handling og en ordentlig retorik+videnskabelig metode
Det er jeg bestemt ikke enig i! Hvis penge spiller så stor en rolle - som den uden al tvivl gør, så ville de aldrig nogensinde kunne blive stemt ind, og de ville aldrig nogensinde kunne komme igennem med det den vej via politik. Det handler jo netop om en vis form for anarki, fordi politik ikke virker som andet end lovgivning og lappeløsninger!
Desuden ér det en bevægelse - dog ikke inden for scientology! De kæmper for menneskers ret til at være frie mennesker og ikke slaver for et stort styrer, som ikke interesserer sig for andet end penge og økonomi!
Første del af filmen handler om, hvordan penge bliver til. Dette er ganske logisk, da det er os selv, der har opfundet dem. Derfor kommer de ud af ingenting - Problemet er således renterne der kommer oveni, så det er også ren logik, at der bliver skyldt flere penge væk, end der er i omløb.
Desuden er alt, der er til, skabt af de såkaldte "lommefilosofiske" tankegange. Tanken er skabende! Og det står jo klart og lige til, at det ikke kan blive manifesteret, før folk bliver opmærksomme på det! Mon ikke også, at manden(åh, kan ikke huske hans navn), der fandt ud af, at solen ikke drejer om jorden, men at jorden drejer om solen, blev benægtet sine idéer, fordi det kun var "teori". Det er i dag en fakta! Derfor kan man ikke regne med fakta, for vi bliver heldigvis klogere og klogere for hver dag, der går.
Har du overhovedet set filmen færdig? De kommer med den mulige løsning på problemet, men det kræver, at vi begynder at tænke udenfor stammen og finder på nye kreative metoder til at få det ført ud i verden! Dvs. at ja, løsningen ligger i videnskaben(menneskets forlængede arm, som de kalder den), og at nanoscience og lignende forskning er vejen frem. Den næste stopklods er så vores begrænsede syn på tingene, som skal ændres. Det kan der ikke komme nogen videnskabelig løsning på, for det skal ske i os selv, og vi kan kun starte med os selv! Dét er grunden til, at det ikke allerede er manifesteret. Vi har selv ansvar for det.
Vi har muligheden for sammen at skabe en bedre verden, det eneste vi skal gøre, er at blive enige! - Første gang jeg hørte den sætning, tænkte jeg: "Yeah, right! Som om det nogensinde kan lade sig gøre!" Men så gik det op for mig, at der kun er mig selv til at få det manifesteret. Forandringen ligger i os selv, og jo flere vi bliver, som kæmper for det, jo større bliver muligheden for én samlet nation!
Filmen er tiltænkt ud fra spirituelle vædier om, at menneskelig frihed er nødvendig for at kunne sprede kærlighed, omsorg og glæde. Dette giver god mening. Når man er presset, er der ikke det helt store overskud at give ud af. Det siger jo sig selv! 