hvis man tænker selvmord.

Anonym skriver:

hej alle sammen.

Ved godt det er et stort emne at skrive herinde, men ved ikke lige hvem hvad og hvor jeg skal komme ud med mine tanker .

Jeg har det rigtig skidt. - AD H TIL faktisk

Jeg kan ikke bare være lykkelig selvom jeg har alle muligheder for det. sød dejlig forstående kæreste, som elsker mig højere end noget andet. vi har meget til fælles og ja har det rigtig godt sammen.

Tænker dog rigtig meget på min x og det, at vi om to uger skulle giftes.  Jeg savner ham - hans familie, det vi havde så ubeskriveligt...

Hvorfor kan jeg ikke bare være lykkelig og hvor søger man hen hvis man går med de tanker at gøre sig selv noget (tod piller for ikke så lang tid siden men havde ikke nok).

Ville egentlig bare gøre det, men er simpelthen nød til at holde mig på benene for min kærestes skyld (som for et år siden mistede sin lillebror, som skød sig selv)

Jeg kan ikke byde ham at gå igennem det en gang til.

Kram den fortvivlede.

Jeg har ikke lige læst de andres svar, men ville ikke lige gå uden at give dig et par ord. 

Du lyder til at have det rigtig skidt og jeg synes faktisk at du skal kontakte den nærmeste psykiatriske skadestue, så må de guide dig i telefonen. Det kan være det er en indlæggelse, der skal til før du får det godt igen. 

Men hellere kontakte dem idag end vente til imorgen, selvom det godt kan være svært at tage sig sammen, når man har det skidt. 

Kære du

Jeg vil være helt ærlig, for det er det eneste du kan bruge til noget. Du har brug for hjælp, NU. Jeg mener ikke det er tiltrækkeligt at gå til din læge - lægen vil MÅSKE hvis du er HELDIG henvise dig til psykiatrisk hospital - og ellers vil han/hun teste dig i forskellige ting, tage blodprøver og lign og ellers sende dig hjem.. Og det er (for mig at høre) slet ikke det du har brug for! Jeg synes du skal bede en, der står dig nært, jeg ville ikke vælge kæresten men nok nærmere din mor, far eller hvem du selv synes og bede vedkommende om at køre dig på psykiatrisk skadestue. Reglerne er lavet om, sådan at man skal ringe derind først, men hvis du undlader at ringe og bare kommer derind afviser de dig ikke, de risikerer du når du ringer. Så vil du komme ind og skal selvfølgelig fortælle hvordan du har det, personligt har jeg selv haft rigtig svært ved at være 100% ærlig om min tilstand og det er det dummeste man kan gøre! Fortæl dem helt ærligt at du ikke har lyst til at leve og har forsøgt at begå selvmord tidligere. Fortæl dem bundærligt hvor dårligt du har det. Selvmordtruede personer står "først på listen" så at sige, så dine chancer for indlæggelse og akut hjælp er ret gode. Jeg ved det lyder groft men helt ærligt, så bliver du nok nød til at smøre lidt tykt på.. Du ska gøre det helt klart for dem at hvis de ikke indlægger dig, vil du gøre skade på dig selv. Ressourcerne er små, så man kan hurtigt blive sendt hjem hvis det ikke er "alvorligt" nok.  Jeg håber ikke mine ord er for hårde men du har brug for hjælp, og det har taget mig alt alt alt for lang tid at finde ud af hvordan man får det uden at blive spist af med medicin doneret af en praktiserende læge der egentlig ikke ved ret meget psykiatri. Jeg håber du vil overveje at gøre som jeg skriver, så får du forhåbentlig den hjælp du har brug for hurtigst muligt. Jeg ved det lyder grotesk at man skal kæmpe for hjælpen på den måde, men man bliver næsten nød til at have en plan.. Du skal ikke nøjes med at blive sendt hjem og blive bedt om at gå til egen læge. Vær' kritisk, så godt du nu kan.. Så håber jeg for alt i verden at det lykkes for dig rigtig hurtigt, så du kan få det bedre, kender det desværre alt for godt selv.. Åh, jeg håber sådan du kan se lidt fornuft i det jeg skriver.. Jeg er overbevist om at det er det der vil skabe det bedste og hurtigste resultat for dig.. Positive tanker, knus og lykke til

Tusind tak for svar alle sammen..

Jeg kan ikke (som jeg måske burde) søge hjælp lige nu.

Idag efter en god nattessøvn og en god snak PB med et par stykker herinde (TAK) føler jeg mig faktisk godt tilpas idag.

ved jeg er hvor jeg skla være og ved den jeg skal være.

Jeg må så på den anden side desværre nok indse, at et venskab mellem x svigerinden og jeg ikke er muligt - endnu i hvert fald. Det er jeg ikke psykisk klar til endnu...

men i hvert fald TUSIND TAK og  til de der har skrevet...