Så mange konflikter

er der med Iza pt. Og vi hader det. Et eksempel:
Vi er i bad allesammen, Iza sidder og pjasker i sit badekar og min mand står under bruseren. Pludselig begynder Iza at kaste vand på ham. Min mand siger til hende at det vil han ikke have og at hun skal lade være. Hun fortsætter. Til sidst sætter min mand sig i knæ og siger hårdt imens han tager den der opøser fra hende at nu er det nok og at hun skal høre efter. En anden konflikt opstod midt i maden, Iza var med til at røre i gryden og pludselig får hun den ide at kaste grydeskeen højt op i luften med det resultat at maden flyver ud over det hele. Jeg siger nej Izabella, det er ulækkert og det vil jeg ikke have: hvorpå hun gør det igen. Jeg tager skeen fra hende og siger at så kan hun ikke være med hvorpå hun begynder at græde. Jeg tager hende i mine arme og trøster imens jeg forklarer hende at når jeg siger nej betyder det nej og at hun skal høre efter. Et andet eksmpel: Jeg sidder på gulvet og kigger på hun leger, hun begynder at kaste sig ovenpå mig(jeg er jo gravid så jeg siger at det må hun ikke fordi hun kan sparke maven) efter jeg har sagt det slår hun mig med sit tøjdyr.
Jeg syntes vi er gode til at forklare hende hvorfor vi siger nej og så rent faktisk give hende konsekvenser hvis hun bryder det. Altså at hun kommer på værelset hvis ikke hun hører efter. Og hun sidder der aldrig lang tid men bare lige sådan så hun forstår at vi mener det. Vi vælger kun de konflikter som vi syntes betyder noget. Om morgenen får hun selv lov til at bestemme om hun vil have vanter på. Hun får valget og hvis hun siger nej så er det bare okay. Og mht aftensmad så skal hun smage men hvis ikke hun vil have det så er det okay. Hun skal ikke spise det eller tvinges til at sidde med til bords. Alligevel er der bare så mange konflikter allerede. Jeg er næsten ræd for at være sammen med hende en hel dag alene for alle de konflikter gør bare at jeg har lyst til at give op eller græde. Jeg holder dog ved men alligevel så syntes jeg ikke vi kommer nogle vegne. Og nu er hun så begyndt at sige at det er hendes tøjdyr der er uartig. Hvis hun slår mig og jeg siger det gør av, du skal sige undskyld. Så siger hun at det er sæler der gør det.
Jeg ved ikke om det er en reaktion på at hun er startet i børnehave for en måned siden. Eller at jeg er gravid. Eller at hun har fået en fætter. Vi snakker meget om babyen i min mave, hun sprøger tit og så fortæller jeg hende hvad det er der sker, og at hun skal hjælpe mig med at give Yazmin sutten når hun græder når hun kommer ud. Jeg viser hende tit billeder af hende da hun var lille og fortæller hende om da hun var i min mave. I starten tænkte jeg at det var pga børnehavestarten at hun reagerer som hun gør. At nu er der andre regler og hun derfor skal prøve dem herhjemme af for at se om de er de samme. Men stadigvæk? En måned efter?
Kender i det her? Og har i nogle trøstende ord??

PS: Hun er 3 år...

Hmmm ja det er svært... rigtig svært, fordi ud fra det du skriver kender man jo slet ikke jer og jeres lille pige.
Men umiddelbart lyder det som opmærksomhed og især nu hvor du er gravid, du ved godt negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed - selvom I måske selv føler I giver hende alt den opmærksomhed i kan og vil, så kan en lille pige på 3 år godt føle at mor og far kun taler om mave, scanninger, lægebesøg, baby der sparker og meget andet som handler om babyen i maven.
Kunne også forstille mig at hvis I har besøg eller telefonen ringer, så handler en stor del af samtalerne sikkert også om baby. Det er nok ikke noget man tænker over i det daglige men lille Iza gør - hun høre det hele... Selvfølgelig skal man have lov at være glad og glæde sig til lillebror eller lillesøster kommer, men det er svært for så lille en pige at forstå hun skal være en del af det...

Jeg er slet ikke sikker i det jeg skriver, men jeg kan se tilbage på reaktioner hos mine egne børn og for nylig hos min lille Nevø som er 3 år og lige er blevet storebror - ham og Iza lyder meget ens...

Så mit råd til dig er at jeg ville prøve at lade hende være mere med omkring baby i maven. Og hvis hun gerne vil side hos dig så find en god måde hvor hun kan side hos dig uden det genere maven, det værste hun nok kan få at vide er at hun ikke må side lige der fordi mor har baby i maven...

En anden ting er at jeg tror i skal passe på med "trusler" og med at sende på væreslet, det tror jeg ikke der kommer noget godt ud af og som du skriver her tyder det heller ikke på det hjælper... Mon en pige på 3 år forstår konsekvensen af sine handlinger ?

Som sagt er det så svært at råde om noget man ikke har set...

Men de bedste tanker skal du have med...
tror nu bare hun reagere som alle andre piger i den alder gør når der sker noget nyt i deres liv...

Knus Pia.

Held og lykke med det....

Vi er meget omhyggelige med ikke at snakke for meget om babyen i min mave. Jeg gør faktisk rigtig meget ud af IKKE at snakke om den lille derinde. Og den situation hvor hun ikke måtte kaste sig ind i min mave er faktisk den eneste gang jeg sådan lige kan komme i tanke om, at jeg har sagt nej når hun ville sidde hos mig. Jeg mener, normalt tager jeg hende bare op og holder om hende. F.eks. igår aftes inden hun kom ud og lavede ravage kaldte hun på mig og så gik jeg ind til hende, hun havde åbenbart bare brug for et kram for hun puttede sig ind til mig. Jeg håber ikke du tager mit indlæg nu her som negativt indlæg for jeg er superglad for dine indputs og det må være svært at rådgive når nu man ikke kender situationen eller det barn der er indblandet. Jeg giver hende rigtig meget opmærksomhed sådan så hun ved at jeg elsker hende. Vi leger med puslespil eller modellervoks. Ser tegnefilm sammen imens vi snakker om hvad der sker. Men måske er problemet bare nok at resten af familien hele tiden spørger hende om hvad der er i mors mave og så føler hun måske at der ikke er nogen der ser hende.. Jeg aner ikke hvad der sker med mit lille pus.

Jeg tvivler bestemt heller ikke på at du elsker din datter - det kan man jo tyde ud fra dit indlæg at du virkelig gør, for du bekymre dig jo rigtig meget... det lyder som om I gør rigtig meget for hun skal være en del af det hele, men måske skal du prøve som du også lidt selv skriver at "holde øje" med familien og om de (sikkert ikke med vilje) kommer til at overse hende lidt fordi sådan en mave altid er rigtig spændende og et sikkert samtaleemne....

Jeg håber det bedste for både jer og lille Iza for det er da hårdt for jer - men jeg tror nu ikke du skal være så bekymret tror det er en helt normal 3 års reaktion *S*

det vigtigste er at hun ved I elsker hende og er der for hende, så kommer resten nok af sig selv...

Hvornår har du termin Anja ?
Knus
Pia.

Jeg har termin 5 maj så der er et stykke tid til. :)
Jo mere jeg tænker over det jo mere tror jeg faktisk at familien forsømmer hende lidt. Min svigerinde har lige fået en søn og så er han selvfølgelig meget i ccentrum men nogle gange prøver både min svigermor og min svigerinde at give min datter nogle guilttrips på den måde at de siger, hvis ikke du kommer og nusser mig må jeg jo bare nusse Magnus som er min svigerindes søn. Og på den måde så skubber de jo til jalousien, måske forbinder hun så den lille med det samme..
Tja, jeg håber ikke det var et rodet indlæg ;)

Det tror jeg bestemt godt du kan have ret i.... hun kunne jo nemt forbinde det med at det bliver på samme måde når lillebror eller søster kommer ....

Tror du skal tage en god snak med familien og se om det hele ikke ændre sig lidt...
De situationer du skriver om det er gerne når I bare er jer tre der hjemme hvordan er Iza når i er ude eller familien hos jer ?

Knus Pia.

Jamen det er faktisk hele tiden. Det med maven var hos min svigermor den anden dag hvor det var Iza, min svigermor & jeg der var i stuen. Det med maden var da vi var herhjemme alle 3 og badet selvfølgelig også. Hmm... jeg må tage en snak med dem om det.

Held og lykke med det Anja - jeg håber det bedste... :)
Knus Pia.

Anja Nørreslet skriver:

PS: Hun er 3 år...

Og det er præcis sådan vores 3 (og et halvt) årige datter er.

Ting skal siges 1000 gange og når man så 1001 gang siger det med vrede i stemmen bryder hun helt sammen. ARGHHHHH>(>(>(>(>(

og her i huset er jeg ikke gravid så i mine ører er det (desværre) helt normalt for en 3 årig.:)

Hilsen katja