Jeg syntes det lyder som om i tager ALT for mange konflikter. Fx dem med badet... jammen er man ikke våd når man går i bad? lad hende dog, det dør ingen af.
Det er meget vigtigt at vælge konflikterne med omhug, nogle ting SKAL man inden fordi det er disideret farliligt, eller fordi barnet kan blive sygt, de konflikter skal i naturligvis stage, men dem hvor man kan spørge sig selv, og svare nej... Dør nogen af det? er det farligt? kan jeg eller hun blive syg? (kan jeg fjerne mig fra siturationen så hun ikke kan komme til det? er svaret der ja) så drop det, lad være med at være efter hende og lad hende være, vær ligeglad, det får i MEGET mere ud af, hun polever en masse negativ opmærksomhed (og negativ er bedre end ingen ting) og i oplever et barn der bare bliver mere og mere trossigt, for når i alligevel ikke kan andet end at skælde ud, kan de også gøre lige meget, med at være sød.
Jeg har selv lige været gravid med en 3 og en 4 årig i huset samtidig, så jeg kender udemærket den der med pas på mors mave, men i stedet for hele tiden at gå og skælde og smælde (efter at have sagt det pænt vel at bemærke) har jeg bare fjernet mig fra siturationen... jeg gider ikke lege med dig når du ikke er sød, slut prut, det er slet ikke så svært. Jeg gider ikke diskutere om man skal have fx jakke på når der er hunde koldt, jeg fortæller at de kommer til at fryse, hvis ikke, og så lader jeg den stoppe der, i stedet tager jeg jakken med, for der går ikke mere end 2 min så vil man helt frivilligt gerne have jakken på, jeg fik min vilje, helt uden konflikt, nemt.
Man skal hele tiden huske på at de har en alder hvor det handler om at man kan må og vil selv (kun hvis der bliver for meget det må du ikke går det over og handle om opmærksomhed) sådan foregår det lige ind til, inden at det går op for os voksne at de faktisk godt kan, eller op for barnet at det ikke kan, derfor slipper man også meget nemere om ved det ved at lade børnene gøre deres egne erfaringer... jammen hov det kunne du jo godt, eller nå det her har jeg forsøgt så mange gange, jeg får ingen opmærksomhed, og jeg kan stadig ikke selv. Jeg er kommet ekstrem langt med bare at spørge, om de skal have hjælp samt sige at de må sige til hvis de får brug for hjælp, hvis ikke trækker jeg på skuldrene, og venter, inden til de har fået klaret opgaven eller til de selv beder om hjælp til den, jeg giver mig tid, massere af tid (hvilket faktisk har betydet at mine unger selv kunne tage tøj af og på i en alder af 1½ år, 2½ år gammel kunne min datter selv lyne lynlåse lige inden hun blev 3 kunne hun knappe knapper... mine unger er langt forand deres jævnaldrene i børnehaven, fordi jeg lader dem selv få lov) Mine ungfer er sat til at blive hentet 15.30 de få dage hvor min datter ikke er frøken langsom, kommer vi sjældent ud af døren før kl 16, fordi jeg lader mine unger gøre tingene selv.
Kunde stedder hvor det er SKAL! sætter jeg ind med at tage konflikten, altså de SKAL! have sele på i bilen, færdig slut, men de der helt alvorlige ting acceptere de så tilgengæld også, det er kun der hvor de ved at det ikke gør så meget, vi skal tage konflikterne, som fx at hoppe i møblerne, det vil jeg altså bare ikke have, slut prut, den skal vi altså kæmpe om, men det er der jo heller ingen der dør af, bliver syge af ell. alvorligt, der handler det om alm opførsel.
Du nævner maden... der har vi ingen regl om at man skal smage, og det har vi ikke fordi det kun er medvirkende til kræsenhed, vi har en regl om at tingene skal på talærkenen, man er så velkommen til at lade det ligge, sjovt nok smager man i 8 ug af 10 gange alligevel, der ud over har vi en regl der hedder at har man smagt på det hele og ikke kan lide det må man få en rugbrøsmnad men først når vi andre er færdige med at spise, altså det er ikke smadder hyggeligt, det er kun af nødvendighed, intet andet, har man ikke sagt, ærgeligt så må man sulte. Det fungere ganske glimrende her i huset. Lige så har vi en regl om at man sidder med ved bordet (eller opholde sig på værelset) til mindst en ud over sig selv er færdig med at spise, denne regl har vi fordi det er alm opførsel at man sidder med ved bordet, men vi kan ikke forlange at de skal blive sidens til alle er færdige, det gør vi voksne heller ikke, samtidig er vi voksne gerne super langsomme til at spise, dvs vi slår 2 fluer med et smæk, vi forlanger ikke mere end de fysisk formår, samtidig med at vi får lært dem alm opførsel.
Mht konsekvenser, nu ved jeg ikke hvordan i gør, men bare at sige nej, og forklare hvorfor, er ikke nok, for det første, skal man være meget varsom med at forklare i et væk, kort og precis, ikke en masse så sker der hvis bla bla bal... og så fortæl hvad konsekvensen er hvis man ikke hører efter, samt hold så vit muligt konsekvensen til at have sammenhæng med handlingen, fx med grydeskeen... man skal selv tørre op, jeg ved godt det er et større projekt, men det er den eneste måde hvor barnet lærer hvad handlingen entlig betydder, det er så nemt at kaste med maden når andre rydder op, desuden kommer min mor (eller en anden) altså ikke og tørre op efeter mig hvis jeg spilder, det skal jeg selv gøre, det er en del af det at være et menneske i dette samfund, og mine børn er ikke bare mine børn, de er også lige vædige mennesker, og bliver behandlet der efter.
Anmeld
