planlagt kejsersnit.

Bastian skriver:



Enig. Jeg vil slet ikke svare på spørgsmålet, for JA jeg ville være PKS, men ikke for at slippe for veer. Min første fødsel for mig var meget traumatisk, og det stod mellem at få barn nummer to med PKS eller også ville min søn være enebarn. Jeg valgte PKS, og det har jeg ikke fortrudt! Jeg tudede af lettelse over, at jeg havde en positiv oplevelse anden gang og det var med til at bearbejde de følelser jeg havde omkring fødsel nummer 1. PKS er IKKE en let løsning. Ja, man slipper for veer, men at underlægge sig en operation med de smerter det efterfølgende giver, er ikke for tøsedrenge. Så du får ikke et svar fra mig, med mindre du omformulerer spørgsmålene. Jeg synes de er meget negativt ladede og giver udtryk for dine holdninger på området, siden man ikke kan vælge et ja uden det handler om at slippe for veer.

mette moren skriver:



kan ikk lave om på dem men er også glad for dit svar her!! det fortæller jo mer om dig, end et svar mulighed. og tanker og føelser som jeg ikk har oplevet. så sys det giver en erfaring og en viden mer til mig (har ikk skrevet noget for at støde nogle!)

Bastian skriver:



Nej jeg ved godt at du ikke skrev det for at støde nogen. Men jeg tror vi som har fået PKS ofte føler vi skal være i forsvarsposition :-)

Bastian skriver:



Nej jeg ved godt at du ikke skrev det for at støde nogen. Men jeg tror vi som har fået PKS ofte føler vi skal være i forsvarsposition :-)

sundquist skriver:

Jeg fik også pks med min søn og jeg fortryder det ikke. Jeg valgte ikke ks fordi jeg troede det var nemmere end at føde varginalt. Jeg havde nogle helt personlige grunde til at vælge ks. For mig var det pest eller kolera. Barnet skulle jo ud Jeg ved ikke endnu havd jeg vil næste gang..

Bastian skriver:



Nej jeg ved godt at du ikke skrev det for at støde nogen. Men jeg tror vi som har fået PKS ofte føler vi skal være i forsvarsposition :-)

det handler udelukkende om tryghed og kontrol og visheden om at jeg ikke er skyld i at der sker mine børn noget.