Hård medfart efter fødsel!

Hej piger. Jeg fødte min søn den 7/7-11.

Da jeg kom hjem fra sygehuset, havde jeg SÅ mange smerter forneden, da jeg var MEGET hævet og med flere syninger Men vi kom hjem, og pludselig blev jeg ramt at nedtrykthed og fik nogle gevaldige tudeture! jeg var pludselig rædselsslagende for, om jeg nu havde de rigtige følelser for det her barn. Jeg vidste at jeg elskede ham, men var nervøs for alt! Græd i 2 dage. Indtil Sundhedsplejersken kom. Hun tog sig god tid til at lytte, og forklarede hvor normal en reaktion det var. Nu kan jeg ikke få nok af min lille gut Men derefter, blev jeg ramt af store rifter og sår på brystvorterne. Så slemme, at jeg måtte bruge sugebrikker hver gang jeg ammede. men han kunne stadig rive hul. og samtidig kunne jeg kun ligge ned og amme, pga. hævelse og smerter forneden...Som om det ikke var nok...Så vågnede jeg forleden morgen, med meget høj feber og et ultra ømt venstre bryst. Det begyndte at hæve i løbet af dagen. Meget svært at tage sig at et grædende barn, med feber, smertefuldt bryst, og smerter på brystvorter og forneden. Ringede til lægevagten, og han så på mig, og konstaterede med det samme brystbetændelse. Fik så pencilin. Et døgn efter havde jeg det væsentlig bedre! Bruger stadig sugebrikker, og lider stadig at rifter, og er Stadig øm forneden. men alt i alt så går det endelig fremad! UNDSKYLD mit sure opstød, havde virkelig brug for det! Nogle andre som har været igennem de samme ting, efter fødslen? Ps. Min lille gut sover heldigvis længe om natten

Stort tillykke med den lille  Har ikk selv født endnu men synes lige du skulle have et stort

Tænker på om du har snakket med sygehuset om de smerter du har.. Ved ikk om det er normalt....

Zibi_84 skriver:

Hej piger. Jeg fødte min søn den 7/7-11.

Da jeg kom hjem fra sygehuset, havde jeg SÅ mange smerter forneden, da jeg var MEGET hævet og med flere syninger Men vi kom hjem, og pludselig blev jeg ramt at nedtrykthed og fik nogle gevaldige tudeture! jeg var pludselig rædselsslagende for, om jeg nu havde de rigtige følelser for det her barn. Jeg vidste at jeg elskede ham, men var nervøs for alt! Græd i 2 dage. Indtil Sundhedsplejersken kom. Hun tog sig god tid til at lytte, og forklarede hvor normal en reaktion det var. Nu kan jeg ikke få nok af min lille gut Men derefter, blev jeg ramt af store rifter og sår på brystvorterne. Så slemme, at jeg måtte bruge sugebrikker hver gang jeg ammede. men han kunne stadig rive hul. og samtidig kunne jeg kun ligge ned og amme, pga. hævelse og smerter forneden...Som om det ikke var nok...Så vågnede jeg forleden morgen, med meget høj feber og et ultra ømt venstre bryst. Det begyndte at hæve i løbet af dagen. Meget svært at tage sig at et grædende barn, med feber, smertefuldt bryst, og smerter på brystvorter og forneden. Ringede til lægevagten, og han så på mig, og konstaterede med det samme brystbetændelse. Fik så pencilin. Et døgn efter havde jeg det væsentlig bedre! Bruger stadig sugebrikker, og lider stadig at rifter, og er Stadig øm forneden. men alt i alt så går det endelig fremad! UNDSKYLD mit sure opstød, havde virkelig brug for det! Nogle andre som har været igennem de samme ting, efter fødslen? Ps. Min lille gut sover heldigvis længe om natten

Det lyder meget som det jeg havde efter jeg havde født, dog har jeg ikke haft nogle problemer med amningen.  Blev også syet utroligt meget, og er sååå glad for jeg ingen gener har mere.  Og kender godt følelesen af at være i tvivl om hvor meget man elsker sit barn. 

Er glad for at høre det går i den rigtige retning nu.  Og lige et STORT tillykke med den lille, og ønsker om alt godt frem over.

Zibi_84 skriver:

Hej piger. Jeg fødte min søn den 7/7-11.

Da jeg kom hjem fra sygehuset, havde jeg SÅ mange smerter forneden, da jeg var MEGET hævet og med flere syninger Men vi kom hjem, og pludselig blev jeg ramt at nedtrykthed og fik nogle gevaldige tudeture! jeg var pludselig rædselsslagende for, om jeg nu havde de rigtige følelser for det her barn. Jeg vidste at jeg elskede ham, men var nervøs for alt! Græd i 2 dage. Indtil Sundhedsplejersken kom. Hun tog sig god tid til at lytte, og forklarede hvor normal en reaktion det var. Nu kan jeg ikke få nok af min lille gut Men derefter, blev jeg ramt af store rifter og sår på brystvorterne. Så slemme, at jeg måtte bruge sugebrikker hver gang jeg ammede. men han kunne stadig rive hul. og samtidig kunne jeg kun ligge ned og amme, pga. hævelse og smerter forneden...Som om det ikke var nok...Så vågnede jeg forleden morgen, med meget høj feber og et ultra ømt venstre bryst. Det begyndte at hæve i løbet af dagen. Meget svært at tage sig at et grædende barn, med feber, smertefuldt bryst, og smerter på brystvorter og forneden. Ringede til lægevagten, og han så på mig, og konstaterede med det samme brystbetændelse. Fik så pencilin. Et døgn efter havde jeg det væsentlig bedre! Bruger stadig sugebrikker, og lider stadig at rifter, og er Stadig øm forneden. men alt i alt så går det endelig fremad! UNDSKYLD mit sure opstød, havde virkelig brug for det! Nogle andre som har været igennem de samme ting, efter fødslen? Ps. Min lille gut sover heldigvis længe om natten

 Ja, det er rigtig svært når man ikke får den drømmestart man havde håbet. Jeg ved godt hvordan du har det, for jeg prøvede det selv.

Men du skal vide, og holde fast i hele tiden, at når dit barn er bare 3 mdr gammel så er det hele helet og fint forneden forlængst (det er det nok allerede når dit barn er en måned gammel), dine hormoner har lagt sig, dine bryster er helet igen og du er ovenpå og føler at det er så sejt at være mor. Jeg lover det 3 mdr så er du ovenpå igen

Husk at få snakket dine følelser igennem og respekter at du går igennem en svær opstart og har behov for at passe på dig selv og tage det roligt. Undgå stress og koffein og slap af og nyd babyen.  Lad være med at sammenligne dit forløb med andre mødre som har født så nemt som ingenting på ganske kort tid og haft den nemmeste opstart bagefter i hele verden. Self. kan de mere end dig lige nu, men det er ikke fordi du er dårlig til det, det er kun fordi du er en mega sej ninja som lige har klaret noget der var pissehårdt! Og du skal nok indhente dem igen. Du skal ikke leve op til noget lige nu.

Det vigtigste er at få snakket dine følelser igennem og taget hånd om dem. Også evt at få snakket fødselsforløbet igennem hvis du har behov for det. 

Jeg har haft det på nogenlunde samme måde som dig. Fødte vores pige den 5/7, og fik en 3. grads  bristning (under 50%). Jeg havde et rædselsfuldt hospitalsophold. Jeg fik ingen hjælp eller info om noget som helst, ud over skæld ud fordi jeg ikke lå vandret hele tiden. Efter vi kom hjem følte jeg mig simpelthen så alene og alt det jeg følte og synes at jeg burde føle fløj rundt i hoved på mig. Jeg tudede næsten uafbrudt i en uge, både pga. smerter for neden, sår efter aming og følelsen af utilstrækkelighed og afmagt. Nu går det fremad, og jeg føler mig meget bedre tilpas end for en uge siden  Så du er ikke alene.

Jeg blev opereret 2 gange i efter fødslen, og mistede en masse blod, og selvom jeg havde en perfekt hjemmefødsel så var det virkelig også en ordentlig omgang bagefter. Jeg følte mig totalt udmattet de første uger og havde knapt overskud til at tage mig af mig selv, så jo - det kender jeg rigtig godt og det bedste råd jeg kan give dig er at FÅ SNAKKET med din JM, sygeplejeskerne, mor, veninder og gerne igen og igen. Det er så svært at få det bearbejdet og det kan sætte sig som en lille splint og nage og gøre den første lange tid rigtig hård. 

Jeg var så heldig at have en garvet sygeplejeske tilknyttet os på hospitalet som virkelig modsatte sig at vi skulle hjem, selvom jeg bildte alt og alle ind at jeg havde det SÅ godt og var klar til at komme hjem. Først efter 3-4 dage fik hun hul på bylden og jeg GRÆD og græd og græd og det var det allerbedste der kunne ske!! Hun sad stille og roligt og lyttede og aede min hånd og trøstede og jeg var så lettet bagefter!!! Hun sagde at jeg måtte forvente at det sommetider ville komme tilbage, og så skulle jeg bare få det ud og snakke om det - hun sagde at om ca. 6 mdr ville jeg nok få behov for en samtale igen.

Efter 8 mdr var jeg igen til en samtale hos en SP med forstand på efterfødselsreaktioner og også her græd jeg det hele ud en gang til. ygeplejersken havde haft ret, men jeg havde ikke villet indrømme hvor skidt jeg havde det og det nåede at blive alt for hårdt i forhold til hvad det burde have været. 

Så sørg for at snakke om det og få sørget over hvor hårdt det er at have en krop der har været igennem sådan en omgang - det er helt iorden og handler ikke om dit forhold til baby!

Knus herfra!!! 

Sikke en omgang - fortsat god bedring og dejligt med en baby, der sover godt om natten

Mettefpigen skriver:

Stort tillykke med den lille  Har ikk selv født endnu men synes lige du skulle have et stort

Tænker på om du har snakket med sygehuset om de smerter du har.. Ved ikk om det er normalt....

Tak skal du have Held og lykke med din forstående fødsel. Det er som de siger, en helt vidunverlig oplevelse.

Baagøe skriver:

Sikke en omgang - fortsat god bedring og dejligt med en baby, der sover godt om natten

Tusind tak

Rosa skriver:

Jeg blev opereret 2 gange i efter fødslen, og mistede en masse blod, og selvom jeg havde en perfekt hjemmefødsel så var det virkelig også en ordentlig omgang bagefter. Jeg følte mig totalt udmattet de første uger og havde knapt overskud til at tage mig af mig selv, så jo - det kender jeg rigtig godt og det bedste råd jeg kan give dig er at FÅ SNAKKET med din JM, sygeplejeskerne, mor, veninder og gerne igen og igen. Det er så svært at få det bearbejdet og det kan sætte sig som en lille splint og nage og gøre den første lange tid rigtig hård. 

Jeg var så heldig at have en garvet sygeplejeske tilknyttet os på hospitalet som virkelig modsatte sig at vi skulle hjem, selvom jeg bildte alt og alle ind at jeg havde det SÅ godt og var klar til at komme hjem. Først efter 3-4 dage fik hun hul på bylden og jeg GRÆD og græd og græd og det var det allerbedste der kunne ske!! Hun sad stille og roligt og lyttede og aede min hånd og trøstede og jeg var så lettet bagefter!!! Hun sagde at jeg måtte forvente at det sommetider ville komme tilbage, og så skulle jeg bare få det ud og snakke om det - hun sagde at om ca. 6 mdr ville jeg nok få behov for en samtale igen.

Efter 8 mdr var jeg igen til en samtale hos en SP med forstand på efterfødselsreaktioner og også her græd jeg det hele ud en gang til. ygeplejersken havde haft ret, men jeg havde ikke villet indrømme hvor skidt jeg havde det og det nåede at blive alt for hårdt i forhold til hvad det burde have været. 

Så sørg for at snakke om det og få sørget over hvor hårdt det er at have en krop der har været igennem sådan en omgang - det er helt iorden og handler ikke om dit forhold til baby!

Knus herfra!!! 

Hold da op. Sikke en enorm omgang du har været igennem! Du har ret i det med at få snakket om det! Skal til efter fødseslsamtale snart, og der må jeg lige lukke op for sluserne Alt er bedre nu, men puha den første uge var virkelig slem Håber du er kommet helt igennem, på trods af en hård medfart, og gudske tak og lov for en gavet sygeplejerske!