Skulle have haft 2 babyer :o(

Jeg er meget enig med de andre. Din tanke var smuk, men måske ikke helt gennemtænkt. Hvad nu, hvis din søster ikke brød sig om måden, du tog dig af hendes barn på? - Hvis hun så spøgelser og mente, du gjorde forskel? - Hvis du foretog dig nogle valg på barnets vegne, som hun tog skarpt afstand fra? - Hvis netop HENDES barn var mere "problematisk" end dine biologiske børn, hvis der opstod store problemer, bekymringer og frustrationer med dette barn, og du selv kom til at tænke den forbudte tanke, at det var lettere at holde af de to andre - dine "egne" børn?

Jeg tror, din søster har truffet det rigtigste valg, og jeg synes så helt afgjort, at hendes situation må være den sværeste - der går du og har barn nr. to på vej og har tilmed været overskudsagtig nok til at tilbyde at være mor for hendes barn, mens hun har været "fiaskoen", der fik en abort og skuffede dig. Den følelse skal hun altså ikke gå rundt med - det har aldrig været dit barn, og hun har ikke taget noget fra dig - kun en drøm.

Ben&Jerry skriver:

jeg er altid ærlig og vil også krive min ærlige mening til din situationen. du skal vide at ting kan virke hårdere end de er ment, men alt jeg skriver er egentlig ment i en god tone, dog med holdninger.....

Jeg syntes egentlig hvis jeg skal være ærlig at det er en smule egoistisk af dig at føle sådan. Du var/er gravid med dit eget barn, og fordi din søster ikke havde den lykkelige forestilling om et barn kan du ikke belemre hende det. hun har valgt hvad der er bedst for hende og det skal bør du støtte op om. derudover syntes jeg at det virker utroligt grådigt af dig at opsætte det ultimatum;  

Den eneste betingelse vi havde, var at hun ikke på et senere tidspunkt ville komme og tage barnet (da det simpelthen ville være forfærdeligt for et barn at blive taget fra "søskende" og vandte omgivelser)

syntes faktisk at det er umoralsk, og HER burde du overveje " skal hun have barnet for at behage mig, eller bør hun gøre det efter egen lyst" syntes det virkede en smule grådigt at opstille det for hende, og det må godt nok også være en svær situation for hende. hvis nu hun havde gået graviditeten igennem og under graviditeten fundet tilknytning til barnet og gået hen og ombestemt sig, ville du så stå som en grådig sur søster?? -og ville du kunne acceptere det? -for det er jo egentlig det samme, som det hun har gjort nu, hun OMBESTEMTE SIG..

dette er ikke en diskution om aborter er godt eller dårligt. men syntes en abort skal være individuelt ligesåvel som valget om barn, det er HENDES valg, og hun valgte ud fra hendes overbevisning, og det syntes jeg er flot. Jeg tager ydermere hatten af for, at hun ikke følte sig "revet" med af alle jeres ideer, fordi tror personligt IKKE at det ville bringe noget godt med sig.

det må være utroligt svært at gå 9 mdr. igennem aflevere barnet til sin søster, se det ofte og altid vide at "jeg har født barnet" men nu er det min søsters. Syntes egentlig, at det er en god løsning hun ar valgt, og du burde ligemeget om du er enig eller ej, støtte din søster og acceptere, at det aldrig har været dit barn. men at der måske havde været en mulighed for det. men det var teoretisk set aldrig dit barn.

Folk kan have deres meninger om arborter som det passer dem, syntes også, at valget om abort kræver sin mand, og du burde simpelthen støtte op og istedet tænke, at din søster skal have barn når hun har følelserne med og er klar. Unde hende den glæde du sidder med ved, at være gravid, når hun er klar, og ikke når det passer dig, så du kan overtage barnet. Ved godt at det var et forslag du kom med, men det virker en smule egoistisk når du ikke kan acceptere at det ikke blev sådan.

Jeg har heller ikke lyst til at hun skal holde mit barn når det kommer ud (for hvis jeg skal være helt ærlig, og det skal man jo, så synes jeg ikke hun fortjener det) Jeg er så bitter over at hun har slået sit barn ihjel når det barn nu havde en chance for at vokse op i en kærlig familie og hvis det er fordi det ville være for mærkeligt for HENDE, så må man sku lige se ud over sin egen næse og tænke på at man rent faktisk har skabt et liv inde i sin mave og at man (selvom man ikke ønsker barnet) har en chance for at gøre det bare lidt godt igen)

 

det kan godt være at jeg er den eneste der har det sådan, og du modtager garanteret en masse forståelse, men syntes simpelthen det her citat jeg har hevet frem er så egoistisk. Hvordan kan du pålægge DIN holdning til abort på din søster, det var hendes valg, hendes barn og du må simpelthen trække dig selv op og acceptere hendes valg som IKKE var dit valg!!! jeg sidder og bliver forarget over at søsterkærligheden ikke er større?det er skide hårdt at få en abort, det er en svær beslutning. men det var hendes! og syntes mere der er tegn på at du ikke kan se ud over din egen næse hvis ikke du kan acceptere din kære søsters valg, og det gør mig ondt på din søsters vegne hvis hun skal høre for det, at dig hvergang emnet dukker op, og hvordan kan du overhovedet OVERVEJE at hun ikke må holde dit barn

1.du er nødt til at acceptere. at du ikke er din søster

2. du skriver at det er egoistisk fordi hun fik et godt tilbud -accepter at hun nok ikke så det for at være et supet tilbud, fordi så havde hun nok takket ja.

3. hun er din søster. elsk hende for den hun er.  ikke for den du ville ønske hun var.

4. tænk ud over din egen næse

 

du skal høre tingene fra begge side, du stiller spørgsmål til hvad du bør gøre, og jeg har forsøgt at vejlede dig med min egen subjektive holdning. deruover held og lykke

og mange kram

 

Du er ikke den eneste der har det sådan, jeg er fuldstændig enig

Ben&Jerry skriver:

jeg er altid ærlig og vil også krive min ærlige mening til din situationen. du skal vide at ting kan virke hårdere end de er ment, men alt jeg skriver er egentlig ment i en god tone, dog med holdninger.....

Jeg syntes egentlig hvis jeg skal være ærlig at det er en smule egoistisk af dig at føle sådan. Du var/er gravid med dit eget barn, og fordi din søster ikke havde den lykkelige forestilling om et barn kan du ikke belemre hende det. hun har valgt hvad der er bedst for hende og det skal bør du støtte op om. derudover syntes jeg at det virker utroligt grådigt af dig at opsætte det ultimatum;  

Den eneste betingelse vi havde, var at hun ikke på et senere tidspunkt ville komme og tage barnet (da det simpelthen ville være forfærdeligt for et barn at blive taget fra "søskende" og vandte omgivelser)

syntes faktisk at det er umoralsk, og HER burde du overveje " skal hun have barnet for at behage mig, eller bør hun gøre det efter egen lyst" syntes det virkede en smule grådigt at opstille det for hende, og det må godt nok også være en svær situation for hende. hvis nu hun havde gået graviditeten igennem og under graviditeten fundet tilknytning til barnet og gået hen og ombestemt sig, ville du så stå som en grådig sur søster?? -og ville du kunne acceptere det? -for det er jo egentlig det samme, som det hun har gjort nu, hun OMBESTEMTE SIG..

dette er ikke en diskution om aborter er godt eller dårligt. men syntes en abort skal være individuelt ligesåvel som valget om barn, det er HENDES valg, og hun valgte ud fra hendes overbevisning, og det syntes jeg er flot. Jeg tager ydermere hatten af for, at hun ikke følte sig "revet" med af alle jeres ideer, fordi tror personligt IKKE at det ville bringe noget godt med sig.

det må være utroligt svært at gå 9 mdr. igennem aflevere barnet til sin søster, se det ofte og altid vide at "jeg har født barnet" men nu er det min søsters. Syntes egentlig, at det er en god løsning hun ar valgt, og du burde ligemeget om du er enig eller ej, støtte din søster og acceptere, at det aldrig har været dit barn. men at der måske havde været en mulighed for det. men det var teoretisk set aldrig dit barn.

Folk kan have deres meninger om arborter som det passer dem, syntes også, at valget om abort kræver sin mand, og du burde simpelthen støtte op og istedet tænke, at din søster skal have barn når hun har følelserne med og er klar. Unde hende den glæde du sidder med ved, at være gravid, når hun er klar, og ikke når det passer dig, så du kan overtage barnet. Ved godt at det var et forslag du kom med, men det virker en smule egoistisk når du ikke kan acceptere at det ikke blev sådan.

Jeg har heller ikke lyst til at hun skal holde mit barn når det kommer ud (for hvis jeg skal være helt ærlig, og det skal man jo, så synes jeg ikke hun fortjener det) Jeg er så bitter over at hun har slået sit barn ihjel når det barn nu havde en chance for at vokse op i en kærlig familie og hvis det er fordi det ville være for mærkeligt for HENDE, så må man sku lige se ud over sin egen næse og tænke på at man rent faktisk har skabt et liv inde i sin mave og at man (selvom man ikke ønsker barnet) har en chance for at gøre det bare lidt godt igen)

 

det kan godt være at jeg er den eneste der har det sådan, og du modtager garanteret en masse forståelse, men syntes simpelthen det her citat jeg har hevet frem er så egoistisk. Hvordan kan du pålægge DIN holdning til abort på din søster, det var hendes valg, hendes barn og du må simpelthen trække dig selv op og acceptere hendes valg som IKKE var dit valg!!! jeg sidder og bliver forarget over at søsterkærligheden ikke er større?det er skide hårdt at få en abort, det er en svær beslutning. men det var hendes! og syntes mere der er tegn på at du ikke kan se ud over din egen næse hvis ikke du kan acceptere din kære søsters valg, og det gør mig ondt på din søsters vegne hvis hun skal høre for det, at dig hvergang emnet dukker op, og hvordan kan du overhovedet OVERVEJE at hun ikke må holde dit barn

1.du er nødt til at acceptere. at du ikke er din søster

2. du skriver at det er egoistisk fordi hun fik et godt tilbud -accepter at hun nok ikke så det for at være et supet tilbud, fordi så havde hun nok takket ja.

3. hun er din søster. elsk hende for den hun er.  ikke for den du ville ønske hun var.

4. tænk ud over din egen næse

 

du skal høre tingene fra begge side, du stiller spørgsmål til hvad du bør gøre, og jeg har forsøgt at vejlede dig med min egen subjektive holdning. deruover held og lykke

og mange kram

 

her er jeg enig!

Håber du med tiden vil kunne se det fra din søsters side og være i stand til at støtte hende! Det er hårdt at skulle leve med at have fået en abort.  

Kellie skriver:

Hej

Synes bestemt at det er rigtigt som de fleste skriver, at det jo er din søsters beslutning og måske også det bedste. Har selv en søster der har fået aborter og tager letsindigt på det og kan heller ikke forstå det, men det er jo hendes liv. Hun har dog to børn, hun har bare aldrig været så god til at passe på.. Men jeg har det også svært med aborter og selvom jeg nu har den aftale med kæresten, at vi kun skal have to børn, så ville jeg aldrig kunne tage en abort medmindre det havde en sundhedsrisiko på en eller anden måde. 

Synes det var et velskrevet indlæg du havde lavet og kan virkelig mærke din smerte og forstår rigtig godt din følelse. Det er bare ikke noget man gøre så meget ved og andres valg er nu engang deres valg. Med tiden lærer du nok at se på din søster med andre øjne og der er ingen tvivl om at ens følsomhed er enormt  øget når man er gravid og man kan slet ikke forstå, at et lille smukt væsen ikke skulle være velkomment til livet. Så forstår og føler faktisk ligesom du gør omkring det, men vi må acceptere, at ikke alle andre har det ligesådan.. 

Håber du kommer godt igennem det og held og lykke med det hele fremover 

wow, havde helt overset dit indlæg her, sad bare lige og læste alles indlæg igen igen igen, he he... Mange tak for de søde ord - jeg kan sagtens se hvad folk mener og jeg har virkelig taget alles ord ind og faktisk rykket mig langt siden jeg oprettede dette indlæg. 

Det holder nok aldrig helt op med at gøre ondt, men jeg forstår nu at det jo 100 % var hendes valg, men ja det gør ondt at det lille barn ikke kunne få en chance i livet, men sket er sket nu og jeg må komme videre ) 

Anonym skriver:

wow, havde helt overset dit indlæg her, sad bare lige og læste alles indlæg igen igen igen, he he... Mange tak for de søde ord - jeg kan sagtens se hvad folk mener og jeg har virkelig taget alles ord ind og faktisk rykket mig langt siden jeg oprettede dette indlæg. 

Det holder nok aldrig helt op med at gøre ondt, men jeg forstår nu at det jo 100 % var hendes valg, men ja det gør ondt at det lille barn ikke kunne få en chance i livet, men sket er sket nu og jeg må komme videre ) 

Dejligt for dig, at du får noget ud af at høre andres konstruktive meninger

Jeg er dog ret sikker på, at du aldrig havde fået lov at "overtage"/adoptere din søsters barn, når du selv skulle stå med et spædbarn på samme tid, det er simpelthen ikke forsvarligt at lade dig gøre det set fra myndighedernes side, så et eller andet sted synes jeg, at du har opfundet en sorg over et ønskescenarie fra din side, som ikke har ret meget realisme over sig.

Det er dog dejligt at høre, at du ønsker så meget godt for dine medmennesker

Rockertand skriver:

Dejligt for dig, at du får noget ud af at høre andres konstruktive meninger

Jeg er dog ret sikker på, at du aldrig havde fået lov at "overtage"/adoptere din søsters barn, når du selv skulle stå med et spædbarn på samme tid, det er simpelthen ikke forsvarligt at lade dig gøre det set fra myndighedernes side, så et eller andet sted synes jeg, at du har opfundet en sorg over et ønskescenarie fra din side, som ikke har ret meget realisme over sig.

Det er dog dejligt at høre, at du ønsker så meget godt for dine medmennesker

Gud nej det havde jeg da slet ikke tænkt på, - kan da godt være at jeg slet ikke havde fået lov og så havde vi jo stået i en forholdsvis alvorlig situaion..... Ja alle babyer er velkomne hos mig, he he... - faktisk bare alle mennesker generelt - tror mit hjerte er for stort - ender ofte galt, he he 

isabellamor skriver:

jeg har to ting jeg gerne vil sige...

 

1.. jeg syntes det er RIGTIG flot af dig at du er klar til at være mor for din søsters baby, og at du tilbød hende at tage dig af hendes barn.. det skal du virkelig have ros for..

men når det så er sagt

2... det var hendes valg hele vejen igennem, og jeg syntes du skal tilgive din søster for at tage ansvar for sine handlinger og vælge hvad der var bedst for hende.. jeg er heller ikke fan af abort og det vil jeg med stolthed sige at jeg ALDRIG har fået.

jeg har været tæt på at sige til min egen søster at jeg gerne ville tage mig af hendes barn hvis hun valgte at føde en af de aborter hun har haft fået i sit liv.. og på en eller anden måde er jeg glad for at jeg ikke har gjort det.. nu har jeg haft et barn i 6 mdr... og jeg tager VIRKELIG hatten af for tvillinge og trillingemødre for det kræver sgu sin kvinde at tgae sig af et barn og især mere end et barn... men ville det ikke have været ENDNU mere forfærdeligt for dig hvis hun havde født barnet. og du havde fået det hjem til dig og taget dig af det i nogle måneder og knyttet dig til det og hun så vendte på den famøse tallerken og ville have barnet tilbage...

så skulle i igennem adoptionssag og dine chancer ville være meget små fordi at man ikke bare lige sådan kan adoptere et barn.. og det ville tage SÅ LANG TID for dig at vinde den sag hvis hun ikke bliver vurderet til at være ude af stand til at til at tgae sig af det barn hun har krævet at få igen... så ville du måske miste både en søster og et barn.

jeg mener at du har aldrig knyttet til til et reelt barn men tanken om et barn mere ud over det du venter dig.. og det er kun tanken du skal venne dig af med...

jeg kan GODT forstå at det vil blive svært for dig i starten . men jeg tror du får hænderne fulde med den lille ny at du nok skal komme dig over det. og så være glad på din søsters vegne at hun måske har skånet et barn for en masse bøvl...

og så kan det være hun en dag bliver gravid igen og beholder barnet og vokser med opgaven og bliver en skide god mor...

 

 Smukke ord og tak for svar. Det går lige ind i 'et...