Før sund.. Nu rund! Hvad fanden laver jeg?

Hjæææææælp 

Som mange af jer ved, var jeg gennem et større vægttab før graviditeten, hvor jeg gik fra 93/94 kilo til 70 og lidt under. Da jeg blev gravid vejede jeg 72.

Jeg er i dag 27+4, og jeg har allerede taget 13 kilo på! Jeg kan IKKE skyde skylden på selve graviditeten, for jeg æder som et svin, og jeg ved ikke, hvad jeg har gang i! Al den viljestyrke, al den glæde jeg havde opnået ved en sund livsstil, den er røget lige i vasken.

Jeg er blevet dybt afhængig af sodavand, og jeg vil slet ikke fortælle hvor meget jeg drikke om dagen, det er simpelthen for pinligt. I dag spiste jeg en vaffelis og en Risifrutti til morgenmad  Og når vi når til aftensmad så PROPPER jeg mig, så har jeg har det decideret dårligt bagefter. Når jeg handler ind, køber jeg lige et eller andet lækkert til frokost, fx en burgerbolle med frikadelle og rødkål i dag.

Jeg ved ikke, hvad jeg har gang i. Det er som om, at alt det jeg har lært er gået fløjten, og jeg er faldet ned i mit gamle madhul. HVAD FANDEN LAVER JEG?

Jeg er SÅ bange for at ende med at tage over 20 kilo på. Da jeg blev gravid, sagde jeg glædeligt til læge og jordemoder, at jeg skulle max tage 15 kilo på. Ja, not likely! Så må jeg kun tage 2 kilo på fra nu af, det kommer ikke til at ske!

Helt ærligt, hvordan kommer jeg tilbage på rette vej? Jeg ved, at mit problem er, at jeg ikke har noget at lave. Jeg sidder bare hjemme hele dagen, og nusser rundt med at gøre klar til flytning osv. Graviditetstræning må jeg ikke alligevel pga. rygproblemer, så skal i gang med svømning, men det er jo ikke noget der tager hele dagen. Og nej, jeg har desværre ikke en omgangskreds, så den dutter ikke.

Jeg havde tænkt mig at oprette denne anonymt, fordi jeg synes det er pisse pinligt, at jeg åbenbart har lært SÅ lidt af mit vægttab, men jeg er bare KRONISK sulten! Og jeg tænker, at hvis jeg står frem med mit problem, kan jeg måske nemmere gøre noget ved det..

Help me 

Frøken J. skriver:

Hjæææææælp 

Som mange af jer ved, var jeg gennem et større vægttab før graviditeten, hvor jeg gik fra 93/94 kilo til 70 og lidt under. Da jeg blev gravid vejede jeg 72.

Jeg er i dag 27+4, og jeg har allerede taget 13 kilo på! Jeg kan IKKE skyde skylden på selve graviditeten, for jeg æder som et svin, og jeg ved ikke, hvad jeg har gang i! Al den viljestyrke, al den glæde jeg havde opnået ved en sund livsstil, den er røget lige i vasken.

Jeg er blevet dybt afhængig af sodavand, og jeg vil slet ikke fortælle hvor meget jeg drikke om dagen, det er simpelthen for pinligt. I dag spiste jeg en vaffelis og en Risifrutti til morgenmad  Og når vi når til aftensmad så PROPPER jeg mig, så har jeg har det decideret dårligt bagefter. Når jeg handler ind, køber jeg lige et eller andet lækkert til frokost, fx en burgerbolle med frikadelle og rødkål i dag.

Jeg ved ikke, hvad jeg har gang i. Det er som om, at alt det jeg har lært er gået fløjten, og jeg er faldet ned i mit gamle madhul. HVAD FANDEN LAVER JEG?

Jeg er SÅ bange for at ende med at tage over 20 kilo på. Da jeg blev gravid, sagde jeg glædeligt til læge og jordemoder, at jeg skulle max tage 15 kilo på. Ja, not likely! Så må jeg kun tage 2 kilo på fra nu af, det kommer ikke til at ske!

Helt ærligt, hvordan kommer jeg tilbage på rette vej? Jeg ved, at mit problem er, at jeg ikke har noget at lave. Jeg sidder bare hjemme hele dagen, og nusser rundt med at gøre klar til flytning osv. Graviditetstræning må jeg ikke alligevel pga. rygproblemer, så skal i gang med svømning, men det er jo ikke noget der tager hele dagen. Og nej, jeg har desværre ikke en omgangskreds, så den dutter ikke.

Jeg havde tænkt mig at oprette denne anonymt, fordi jeg synes det er pisse pinligt, at jeg åbenbart har lært SÅ lidt af mit vægttab, men jeg er bare KRONISK sulten! Og jeg tænker, at hvis jeg står frem med mit problem, kan jeg måske nemmere gøre noget ved det..

Help me 

Hvor jeg kender det..

Har desværre ingen mirakelkur til det. Æder som et svin selv.. Æder (og nej, jeg spiser ikke - men æder) alt for meget og alt for mange gange om dagen. Jeg keder mig og så går jeg på rov i køleskabet. Det er så dumt! For jeg har det så skidt med, at jeg er blevet så stor.. Men så ynker jeg - og der skal da lige en flødebolle til at højne mit humør.. Det er en ond spiral..

Jeg startede med at spise ih og åh så sundt - men tog alligevel på. Og nu er jeg nok blevet lidt ligeglad. Bildermig ind, at det går over.. I hvert fald så går det over når lillepigen kommer ud. For så har jeg ikke så meget tid til bare at ligge og spise

Jeg er ved at have motivationen til at gøre noget ved det! Jeg (læs: min kæreste) sparker mig i røven, og nu skal jeg til at lave sund mad! Det tager tid at lave, så der bruger jeg meget tid. Og så svømmer jeg.. Det hjælper en hel del på selvfølelsen. Og det er jo nemmere at styre udenom chokoladen, når man har det godt Måske det bare handler om at komme i gang med den gode livsstil? Når jeg lever sundt, så har jeg slet ikke så meget lyst til usundt, som jeg fx har nu..

Ved godt, det nok SLET ikke kan sammenlignes, da jeg aldrig været igennem samme forandring som du, men da jeg blev gravid tog jeg også voldsomt på (ca. 20 kg.) og begyndte at æde NONSTOP - og drikke MEGAmeget cola; først imod halsbrand/kvalme, bagefter af ren og skær afhængighed. Alt det til trods for, at jeg er meget imod "Nu må jeg jo spise for to"-mentaliteten - nix, jeg skulle bare fortsætte som før, gravid eller ej! Åbenbart ikke....!

Så selvom du siger, at du ikke kan skyde skylden på graviditeten, så gør det lidt alligevel - for jeg er overbevist om, at det MÅ have et eller andet med hormonerne at gøre Og selvfølgelig er din viljestyrke ikke pist borte og forsvundet - den er måske bare også lidt på barsel

Håber det kunne opmuntre lidt 

Hmm, sikker på det ikke er pga graviditeten at du har ædeflip?? Det lyder nærmest som mig og jeg spiste også så sundt før jeg blev gravid...

Hvis det IKKE er pga graviditeten så kan det her måske hjælpe lidt:

1) prøv at lade være med at drikke sodavand og andet sukkerrigt i et par dage...ved det er sååå svært når kroppen bare skriger på det, men efter kun 2-3 dage føler du slet ik så stor trang mere og så er det meget lettere at holde.

2) Hvis du virkelig er ved at kamme over og du bare føler trang til at fylde i dig, så prøv at børste tænder, det hjælper nogle gange...

3) Hav udskåret grøntsager og frugt i køleskabet...det gør det nemmere at holde sig fra alt det usunde, fordi det er skåret ud i forvejen og klart til at spise.  

3) og hvis du keder dig så prøv fx med nogle gåture i løbet af dagen, bare for at tænke på noget andet. Eller hvad med babyprojekter, fx indretning af værelse eller anskaffelse af ting til babyen? 

Jeg syntes også det var sværere at være sund under min graviditet fordi jeg havde trang til så meget jeg normalt ikke ville spise...

Kan godt forstå du er ærgerlig over det fordi du tidligere har tabt dig så meget, men så synes jeg også det er et godt træk at du ikke er anonym! Måske det allerede hjælper dig lidt på rette vej? Husk også på at babyen vejer, der er fostervand, moderkage, måske vand i kroppen, osv osv, så det behøver skam ikke altsammen at være fedt...men det tænker man oftest ikke over når man som gravid stiller sig op på vægten!

Håber det kan hjælpe lidt...

Forresten - sejt at stå frem! Synes overhovedet ikke at det er pinligt! Er helt sikker på, at graviditeter gør noget ved os og vores madvaner. Også selvom man udemærket godt ved, hvordan man skal spise, og hvordan man ikke skal spise

Øv men tror det høre til graviditeten med det ædeflip. Men du må bare prøve at kontrollere det så godt som muligt, og så give den en skalle efter du har født! Du har jo tabt mange kilo før, så det kan du helt klart gøre igen. 

Frøken J. skriver:

Hjæææææælp 

Som mange af jer ved, var jeg gennem et større vægttab før graviditeten, hvor jeg gik fra 93/94 kilo til 70 og lidt under. Da jeg blev gravid vejede jeg 72.

Jeg er i dag 27+4, og jeg har allerede taget 13 kilo på! Jeg kan IKKE skyde skylden på selve graviditeten, for jeg æder som et svin, og jeg ved ikke, hvad jeg har gang i! Al den viljestyrke, al den glæde jeg havde opnået ved en sund livsstil, den er røget lige i vasken.

Jeg er blevet dybt afhængig af sodavand, og jeg vil slet ikke fortælle hvor meget jeg drikke om dagen, det er simpelthen for pinligt. I dag spiste jeg en vaffelis og en Risifrutti til morgenmad  Og når vi når til aftensmad så PROPPER jeg mig, så har jeg har det decideret dårligt bagefter. Når jeg handler ind, køber jeg lige et eller andet lækkert til frokost, fx en burgerbolle med frikadelle og rødkål i dag.

Jeg ved ikke, hvad jeg har gang i. Det er som om, at alt det jeg har lært er gået fløjten, og jeg er faldet ned i mit gamle madhul. HVAD FANDEN LAVER JEG?

Jeg er SÅ bange for at ende med at tage over 20 kilo på. Da jeg blev gravid, sagde jeg glædeligt til læge og jordemoder, at jeg skulle max tage 15 kilo på. Ja, not likely! Så må jeg kun tage 2 kilo på fra nu af, det kommer ikke til at ske!

Helt ærligt, hvordan kommer jeg tilbage på rette vej? Jeg ved, at mit problem er, at jeg ikke har noget at lave. Jeg sidder bare hjemme hele dagen, og nusser rundt med at gøre klar til flytning osv. Graviditetstræning må jeg ikke alligevel pga. rygproblemer, så skal i gang med svømning, men det er jo ikke noget der tager hele dagen. Og nej, jeg har desværre ikke en omgangskreds, så den dutter ikke.

Jeg havde tænkt mig at oprette denne anonymt, fordi jeg synes det er pisse pinligt, at jeg åbenbart har lært SÅ lidt af mit vægttab, men jeg er bare KRONISK sulten! Og jeg tænker, at hvis jeg står frem med mit problem, kan jeg måske nemmere gøre noget ved det..

Help me 

øv da:-(

Hvad med at bruge tid på at lave sunde madplaner, og evt. tjekke gode tilbud ud? og så brug da noget tid på at gå/cykle lange ture

Frøken J. skriver:

Hjæææææælp 

Som mange af jer ved, var jeg gennem et større vægttab før graviditeten, hvor jeg gik fra 93/94 kilo til 70 og lidt under. Da jeg blev gravid vejede jeg 72.

Jeg er i dag 27+4, og jeg har allerede taget 13 kilo på! Jeg kan IKKE skyde skylden på selve graviditeten, for jeg æder som et svin, og jeg ved ikke, hvad jeg har gang i! Al den viljestyrke, al den glæde jeg havde opnået ved en sund livsstil, den er røget lige i vasken.

Jeg er blevet dybt afhængig af sodavand, og jeg vil slet ikke fortælle hvor meget jeg drikke om dagen, det er simpelthen for pinligt. I dag spiste jeg en vaffelis og en Risifrutti til morgenmad  Og når vi når til aftensmad så PROPPER jeg mig, så har jeg har det decideret dårligt bagefter. Når jeg handler ind, køber jeg lige et eller andet lækkert til frokost, fx en burgerbolle med frikadelle og rødkål i dag.

Jeg ved ikke, hvad jeg har gang i. Det er som om, at alt det jeg har lært er gået fløjten, og jeg er faldet ned i mit gamle madhul. HVAD FANDEN LAVER JEG?

Jeg er SÅ bange for at ende med at tage over 20 kilo på. Da jeg blev gravid, sagde jeg glædeligt til læge og jordemoder, at jeg skulle max tage 15 kilo på. Ja, not likely! Så må jeg kun tage 2 kilo på fra nu af, det kommer ikke til at ske!

Helt ærligt, hvordan kommer jeg tilbage på rette vej? Jeg ved, at mit problem er, at jeg ikke har noget at lave. Jeg sidder bare hjemme hele dagen, og nusser rundt med at gøre klar til flytning osv. Graviditetstræning må jeg ikke alligevel pga. rygproblemer, så skal i gang med svømning, men det er jo ikke noget der tager hele dagen. Og nej, jeg har desværre ikke en omgangskreds, så den dutter ikke.

Jeg havde tænkt mig at oprette denne anonymt, fordi jeg synes det er pisse pinligt, at jeg åbenbart har lært SÅ lidt af mit vægttab, men jeg er bare KRONISK sulten! Og jeg tænker, at hvis jeg står frem med mit problem, kan jeg måske nemmere gøre noget ved det..

Help me 

Først en  og  for at du IKK gjorde det anonymt, gider næsten aldrig svare anonyme..

Jeg kan huske fra min graviditet at jeg indtog mærkværdige ting (var dog heldig ikk og ha voldsom spisetrang...) og også det der med søde ting li fra morgenstunden! Tror også jeg ku starte dagen op med et stykke chokolade eller lign hvis jeg husker rigtig
Den søde trang er meget normal.. i det hele taget at man får en trang til enten søde eller sure ting er normalt.
Såå.. Og ja jeg ved ikke - enten ska du tage dig i armen nu.. skræl nogle gulerødder, skær frugt ud og ha stående klart i køleren og forbyd dig selv og købe det usunde... og ELLERS nyd resten af din graviditet og tag den bagefter. Jeg tog selv 20 kg på (dog var det meste vand - tabte 15 inden jeg tog hjem) men jeg sagde også, jeg gider IKKE sku gå og ha det dårligt over noget, jeg ville bare nyde det og jeg havde selv li tabt 10 kg inden.

Med den kamp gejst du har haft ska du nok komme tilbage igen, det er jeg sikker på Bare tro på dig selv.. og husk på hva du gjorde sidst

Frøken J. skriver:

Hjæææææælp 

Som mange af jer ved, var jeg gennem et større vægttab før graviditeten, hvor jeg gik fra 93/94 kilo til 70 og lidt under. Da jeg blev gravid vejede jeg 72.

Jeg er i dag 27+4, og jeg har allerede taget 13 kilo på! Jeg kan IKKE skyde skylden på selve graviditeten, for jeg æder som et svin, og jeg ved ikke, hvad jeg har gang i! Al den viljestyrke, al den glæde jeg havde opnået ved en sund livsstil, den er røget lige i vasken.

Jeg er blevet dybt afhængig af sodavand, og jeg vil slet ikke fortælle hvor meget jeg drikke om dagen, det er simpelthen for pinligt. I dag spiste jeg en vaffelis og en Risifrutti til morgenmad  Og når vi når til aftensmad så PROPPER jeg mig, så har jeg har det decideret dårligt bagefter. Når jeg handler ind, køber jeg lige et eller andet lækkert til frokost, fx en burgerbolle med frikadelle og rødkål i dag.

Jeg ved ikke, hvad jeg har gang i. Det er som om, at alt det jeg har lært er gået fløjten, og jeg er faldet ned i mit gamle madhul. HVAD FANDEN LAVER JEG?

Jeg er SÅ bange for at ende med at tage over 20 kilo på. Da jeg blev gravid, sagde jeg glædeligt til læge og jordemoder, at jeg skulle max tage 15 kilo på. Ja, not likely! Så må jeg kun tage 2 kilo på fra nu af, det kommer ikke til at ske!

Helt ærligt, hvordan kommer jeg tilbage på rette vej? Jeg ved, at mit problem er, at jeg ikke har noget at lave. Jeg sidder bare hjemme hele dagen, og nusser rundt med at gøre klar til flytning osv. Graviditetstræning må jeg ikke alligevel pga. rygproblemer, så skal i gang med svømning, men det er jo ikke noget der tager hele dagen. Og nej, jeg har desværre ikke en omgangskreds, så den dutter ikke.

Jeg havde tænkt mig at oprette denne anonymt, fordi jeg synes det er pisse pinligt, at jeg åbenbart har lært SÅ lidt af mit vægttab, men jeg er bare KRONISK sulten! Og jeg tænker, at hvis jeg står frem med mit problem, kan jeg måske nemmere gøre noget ved det..

Help me 

Mit ærlige bedste råd: SPIS KONSTANT! MAKS hver 2 time SKAL du spise!!! Dog ikke junk  så ryger din forbrænding lige i vejret  ris med flåed tomater er et hit her 

Men lige nu har jeg dog mega lyst til flæskesteg med brun sovs og kartofler, men kæresten er smuttet ned og skrælle en gulerod i stedet  

Madam Blå skriver:

Hvor jeg kender det..

Har desværre ingen mirakelkur til det. Æder som et svin selv.. Æder (og nej, jeg spiser ikke - men æder) alt for meget og alt for mange gange om dagen. Jeg keder mig og så går jeg på rov i køleskabet. Det er så dumt! For jeg har det så skidt med, at jeg er blevet så stor.. Men så ynker jeg - og der skal da lige en flødebolle til at højne mit humør.. Det er en ond spiral..

Jeg startede med at spise ih og åh så sundt - men tog alligevel på. Og nu er jeg nok blevet lidt ligeglad. Bildermig ind, at det går over.. I hvert fald så går det over når lillepigen kommer ud. For så har jeg ikke så meget tid til bare at ligge og spise

Jeg er ved at have motivationen til at gøre noget ved det! Jeg (læs: min kæreste) sparker mig i røven, og nu skal jeg til at lave sund mad! Det tager tid at lave, så der bruger jeg meget tid. Og så svømmer jeg.. Det hjælper en hel del på selvfølelsen. Og det er jo nemmere at styre udenom chokoladen, når man har det godt Måske det bare handler om at komme i gang med den gode livsstil? Når jeg lever sundt, så har jeg slet ikke så meget lyst til usundt, som jeg fx har nu..

Jeg ha det præcis på samme måde med den onde spiral! Og mad, der smager godt, sætter jo lige gang i belønningssystemet i hjernen, så man får det iiih og ååh så rart.. Og man kan jo godt liiiiiiige, siger man til sig selv. Fuldstændig tåbeligt!

Jeg skal også sparkes igang. Det burde være nemt, for min kæreste ønsker også at leve sundt og fedtfattigt, men jeg tror problemet også er, at jeg bare ikke giiiider lave mad! Er kommet ind i sådan en dum spiral, fordi jeg er træt ud på eftermiddagen og aftenen. Kæresten hjælper self., men jeg laver mest, hvilket er mest fair, når han arbejder mange dage pt., og jeg bare trisser rundt herhjemme..

Jeg vil også i gang med det svømning, men skal have fundet noget skide badetøj. Nu havde jeg ellers fundet en rigtig flot bikini, men med fragt og det hele koster den 450, og det vil jeg simpelthen ikke give..