Han vil ikke - jeg vil gerne! Nu er jeg gravid :-(

modesty skriver:

Arh. Altså, hvis p-piller bliver taget som de skal, er det EKSTREMT sjældent at man alligevel bliver gravid. Det skyldes næsten altid at kvinden ikke er striks nok med at tage dem på samme tidspunkt af døgnet. Du ville altså synes at en mand i et fast, tillidsfuldt parforhold skulle insistere på at bruge kondom hver gang han har sex med sin kæreste, som tager p-piller? Det synes jeg ikke er helt fair.

Til TS: Har du overvejet at han måske tror at du har fusket med pillerne for at blive gravid, og at det er derfor han har været lidt hård i sin udmelding? Fordi han simpelthen har en mistanke om at du har "snøret" ham? Den mistanke ville jeg i hvert fald have hvis jeg var mand og min kæreste blev gravid på p-piller (jeg siger ikke at du har gjort det, men blot at tanken nok har strejfet ham).

jeg mener er man voksen nok til at svinge snablen så er man oxo voksen nok til at beskytte sig 120 % hvis man er helt sikker på at dette vil jeg ikke ha sker for mig

 

Personligt har jeg måtte tage fortrydelse pillen 2 x hvor kondomet sprang tidligt i vores forhold , men det var 100 % mit valg , bonden sagde jeg kun skulle hvis jeg var sikker på jeg ville byde min krop den coktail , for han vidste jo det kunne gåå galt med et kondom

Anonym skriver:

Jeg har nu forsøgt at have en snak med min kæreste om hvad det her skal ende med..Jeg havde forberedt mig på nogle ting jeg ville sige.. Men når kun at starte.. Jeg nåede at sige til ham, at jeg ikke ville presse ham, gøre ham ked af det, forpligte ham eller være uvenner med ham, hvis jeg vælger barnet.. Så sagde han "det blir vi.." (altså uvenner).. mens han gik sin vej.. og så sagde jeg at vi måtte tale om det .. Så siger han "det kan du tro vi ikke skal".. Nu sidder jeg med den ring jeg har fået af ham - og overvejer om jeg skal aflevere den tilbage og sige tak for nu! Fuck hvor er jeg altså knust!

hvis det var mig ville jeg ene og alene tage beslutningen om hvad der skal ske med det her foster. skal det blive til en lækker bebs eller skal det slutte her. det er KUN DIG der kan bestemme det.

og uanset hvad du vælger så ville jeg smide kæresten af h******* til!! måden han opfører sig er bare fuldstændig uacceptabel! fair nok at han har sagt at han ikke ønsker baby. men så længe du ikke har gjort dette med vilje har han lige så stort et ansvar som du har! og når nu du har brug for at snakke om det så syns jeg ikke han kan være bekendt at afvise dig så brutalt.

og hvor er kærligheden henne? elsker han dig virkelig? elsker han dig når han kan sige at han ikke vil have dig hvis du tager et valg han ikke bryder sig om.  for mig lyder det som om at han kan elske dig hvis du er og gør som han synes du skal. det er, for mig, ikke kærlighed.

håber du finder en løsning du kan leve med. for det er dét, dette her handler om! du skal kunne leve med dig selv..

En ordentlig lykkelig opdatering herfra ...Vi fandt en fælles løsning igår - VI SKAL VÆRE FORÆLDRE!! Han har undskyldt og beklaget sig rigtig mange gange. Begrunder det med angst og chok, at han sagde som han gjorde.. Det har gjort ondt på mig - og det ved han!Men nu skal det være - han vil gerne have at barnet kommet til verden som VORES barn! Jeg er glad, lykkelig og ikke til at vælte :-) Tak for alle jeres kommentarer - og store hjælp. I er gode piger :-)

Anonym skriver:

Kære alle..Jeg er i en dybt frustrende situation. Igår testede jeg positiv - meget positiv.. Men desværre var det med blandede følelser, da min kæreste fra start, havde meldt klart ud at han slet slet ikke var klar til den slags foreløbig (trods det at han har en søn på 4 år fra tidligere forhold). Vi har været sammen i halvandet år og boet sammen i et år. Jeg vil rigtig gerne have et barn nu - der er så mange tanker inde i mit hoved.. Tænk hvis vi får en abort nu og forsøger os med at blive gravide om 2 år - og så ikke kan ... Det ville ikke være til, at bære for mig! Jeg er også i tvivl om min samvittighed kan klare en abort - det hænger jo ved en resten af livet ... omvendt har jeg mit drømmebil nu - og hvis jeg pludselig skal have et barn også, kommer det måske til at have indflydelse, da det er er job med dag-aften-nattevagter..Jeg spurgte min kæreste hvad konsekvensen var, hvis jeg valgte at ville have barnet - han mener at løsningen på det, bliver at gå hver til sit - uden kontakt!! Så jeg må overveje had jeg vil helst lige nu.. Han har ret når han siger, at jeg kan få begge dele i fremtiden - både ham og det barn jeg ønsker!! Det er meget ambivalent ... - På den ene side føler jeg, at jeg har taget en beslutning .. jeg vil min kæreste for meget, til at jeg kan lade vores forhold gå i vasken! Senere i livet kan jeg få begge ting - men kan ikke nu. Kan ikke bære at skulle være så egoistisk og gå stik imod hans ønske. Det har en for stor konsekvens! Jeg har det svært med tanken om at et lille blinkende hjerte fjernet fra mig .. Følelserne og ordet "mor" strøg gennem mine tanker da jeg så de to streger på testen igår! Men i forhold til mit liv med min kæreste og andre ting, har jeg fundet løsningen inde i mig selv nu! Men nu har jeg chancen .. Jeg aner bare ikke hvad jeg stiller op!Hvad er jeres erfaringer?- en knust pige :-(

Jeg har haft fået en abort for en kærestes skyld... Skulle jeg vælge om nu, ville jeg aldrig have gjort det.

Når man sidder i det, er det forholdet der virkelig betyder noget, men syv år efter så ville jeg gerne have haft den lille pige eller dreng det var blevet til...

Chancen for at få børn senere er der jo stadig, men hvad nu hvis det ikke holder alligevel med den mand du er sammen med og du måske ikke finder en ny mand at få børn med? Eller den næste mand heller ikke vil have børn?

Hvis han kan lave børn og ikke beskytter sig ordenligt for ikke at få dem, så synes jeg ikke at det skal være hans beslutning om hvorvidt du skal gå igennem noget som for altid vil være i baghovedet på dig.

Men beslut dig selv, vi andre kan ikke sige hvad du skal gøre, bare rådgive.

Anonym skriver:

En ordentlig lykkelig opdatering herfra ...Vi fandt en fælles løsning igår - VI SKAL VÆRE FORÆLDRE!! Han har undskyldt og beklaget sig rigtig mange gange. Begrunder det med angst og chok, at han sagde som han gjorde.. Det har gjort ondt på mig - og det ved han!Men nu skal det være - han vil gerne have at barnet kommet til verden som VORES barn! Jeg er glad, lykkelig og ikke til at vælte :-) Tak for alle jeres kommentarer - og store hjælp. I er gode piger :-)

Årh fik lige læst dit sidste indlæg... Tusind tillykke

Anonym skriver:

En ordentlig lykkelig opdatering herfra ...Vi fandt en fælles løsning igår - VI SKAL VÆRE FORÆLDRE!! Han har undskyldt og beklaget sig rigtig mange gange. Begrunder det med angst og chok, at han sagde som han gjorde.. Det har gjort ondt på mig - og det ved han!Men nu skal det være - han vil gerne have at barnet kommet til verden som VORES barn! Jeg er glad, lykkelig og ikke til at vælte :-) Tak for alle jeres kommentarer - og store hjælp. I er gode piger :-)

Tusind gange tillykke.
Årrh hvor er det dog skønt med en "happy ending. "

Jeg glæder mig til at følge dig og bebse.

Ihhh hvor dejligt tillykke med maven Vi kan alle sige grimme ting vi ik mener, når vi er i uvante situationer!! endnu en gang tillykke til her BEGGE