Han vil ikke - jeg vil gerne! Nu er jeg gravid :-(

Kære alle..Jeg er i en dybt frustrende situation. Igår testede jeg positiv - meget positiv.. Men desværre var det med blandede følelser, da min kæreste fra start, havde meldt klart ud at han slet slet ikke var klar til den slags foreløbig (trods det at han har en søn på 4 år fra tidligere forhold). Vi har været sammen i halvandet år og boet sammen i et år. Jeg vil rigtig gerne have et barn nu - der er så mange tanker inde i mit hoved.. Tænk hvis vi får en abort nu og forsøger os med at blive gravide om 2 år - og så ikke kan ... Det ville ikke være til, at bære for mig! Jeg er også i tvivl om min samvittighed kan klare en abort - det hænger jo ved en resten af livet ... omvendt har jeg mit drømmebil nu - og hvis jeg pludselig skal have et barn også, kommer det måske til at have indflydelse, da det er er job med dag-aften-nattevagter..Jeg spurgte min kæreste hvad konsekvensen var, hvis jeg valgte at ville have barnet - han mener at løsningen på det, bliver at gå hver til sit - uden kontakt!! Så jeg må overveje had jeg vil helst lige nu.. Han har ret når han siger, at jeg kan få begge dele i fremtiden - både ham og det barn jeg ønsker!! Det er meget ambivalent ... - På den ene side føler jeg, at jeg har taget en beslutning .. jeg vil min kæreste for meget, til at jeg kan lade vores forhold gå i vasken! Senere i livet kan jeg få begge ting - men kan ikke nu. Kan ikke bære at skulle være så egoistisk og gå stik imod hans ønske. Det har en for stor konsekvens! Jeg har det svært med tanken om at et lille blinkende hjerte fjernet fra mig .. Følelserne og ordet "mor" strøg gennem mine tanker da jeg så de to streger på testen igår! Men i forhold til mit liv med min kæreste og andre ting, har jeg fundet løsningen inde i mig selv nu! Men nu har jeg chancen .. Jeg aner bare ikke hvad jeg stiller op!Hvad er jeres erfaringer?- en knust pige :-(

Jeg ville aldrig få en abort for hans skyld, aldri aldrig aldrig aldrig nogensinde, Jeg er næsten sikker på at det vil påvirker dig resten af dit liv.

jeg er i chock over han siger han vil forlade dig hvis du vælger at beholde Da jeg fik min datter var det ikke planlagt og jeg havde faktisk slet ikke tid til det, men jeg valgte at beholode det og det var den bedste beslutning i mit liv nogensinde.

Og hvor meget kan han lige elske dig, hvis han ikke vil klemme ballerne sammen og tage ansvar for det han selv har været med til at lave?

Stort til dig, følg hvad dit hjerte og mavefornemmelse siger, det vil være det rigtig eFOR DIG, og så fuck ham, han må gfølge med eller ej.

Først har jeg lige et spørgsmål.. Hvordan ku du blive gravid når ham fra starten har sagt der ingen børn sku være?Og så ville jeg heller aldrig få abort for hans skyld der ville jeg vælge mit barn altid...

Hov, dit indlæg er kommet op to gange 

Der skulle self stå "drømmejob" og ikke "drømmebil"...Om det er skæbnen eller hvad, som gør at jeg er gravid nu, ved jeg ikke.. Men jeg har indtaget mine p-piller som foreskrevet..Hvor er det bare en forfærdelig situation for mig :-(

Jeg synes du skal komme væk fra ham og beholde dit barn... Jeg har en mor som fik en abort som 25 årig, hun er idag 57 og græder stadig når jeg bringer det på banen. Det er et ønskebarn fra din side og det er det vigtigste. 

Jeg kan jo også godt se at i har ret.. Men alle ønsker sig jo det der drømmescenarie med fødsel, opvækst, en at dele alle de skønne øjeblikke med osv.. Min familie bor 200 km herfra - jeg tænker om jeg blir nødt til at flytte tættere på dem, for at få det til at fungere? Det vil jeg så nødigt, eftersom jeg som sagt har drømmejob og mine bedste venner her..

Jeg synes din kæreste skal gro sig nogle nosser og tage sin del af ansvaret.

Hvad er da det for noget fis at sige at hvis du får barnet så skal det være uden ham og uden kontakt. Han skulle da skamme sig.

Vel er det uheldigt at du er blevet uplanlagt gravid, men i jo da begge to voksne mennesker og i vidste begge to at når man har sex så er der ALTID en risiko for graviditet. I har været 2 om at lave den baby og dermed er i 2 om at skulle tage ansvar for det. Det er simpelt hen så umodent at han mener han bare skal have lov at gå sin vej og så må du ellers klare dig selv.

Hvis du ønsker dig et barn nu, så synes jeg du skal beholde det. Muligvis vil din kæreste så ende med at komme til fornuft og tage sin del af ansvaret, men så længe du kan tage vare på dig selv og jeres barn skal det hele nu nok løse sig.

En abort skal du i hvert fald kun vælge hvis du føler at det er det rigtige for DIG. Du har ingen garantier for hvad fremtiden vil bringe, og derfor er en abort ikke noget man bruger i en forhandlingssituation (ala hvis du får en abort nu så får du og jeg en baby sammen senere hen). Din kæreste har meldt tydeligt ud hvad han ønsker, men du er i bund og grund nødt til at gøre det der er rigtigt for dig her og nu.

Anonym skriver:

Jeg kan jo også godt se at i har ret.. Men alle ønsker sig jo det der drømmescenarie med fødsel, opvækst, en at dele alle de skønne øjeblikke med osv.. Min familie bor 200 km herfra - jeg tænker om jeg blir nødt til at flytte tættere på dem, for at få det til at fungere? Det vil jeg så nødigt, eftersom jeg som sagt har drømmejob og mine bedste venner her..

Der er ingen der siger at du behøver flytte tættere på din egen familie for at få det til at fungere. Du kan få lige så meget hjælp og støtte fra det netværk du har omkring dig nu er jeg sikker på.

Hvis du er glad hvor du bor nu, og hvis du er glad for dit arbejde, så er der ingen grund overhovedet til at flytte væk fra alt det.

Anonym skriver:

Kære alle..Jeg er i en dybt frustrende situation. Igår testede jeg positiv - meget positiv.. Men desværre var det med blandede følelser, da min kæreste fra start, havde meldt klart ud at han slet slet ikke var klar til den slags foreløbig (trods det at han har en søn på 4 år fra tidligere forhold). Vi har været sammen i halvandet år og boet sammen i et år. Jeg vil rigtig gerne have et barn nu - der er så mange tanker inde i mit hoved.. Tænk hvis vi får en abort nu og forsøger os med at blive gravide om 2 år - og så ikke kan ... Det ville ikke være til, at bære for mig! Jeg er også i tvivl om min samvittighed kan klare en abort - det hænger jo ved en resten af livet ... omvendt har jeg mit drømmebil nu - og hvis jeg pludselig skal have et barn også, kommer det måske til at have indflydelse, da det er er job med dag-aften-nattevagter..Jeg spurgte min kæreste hvad konsekvensen var, hvis jeg valgte at ville have barnet - han mener at løsningen på det, bliver at gå hver til sit - uden kontakt!! Så jeg må overveje had jeg vil helst lige nu.. Han har ret når han siger, at jeg kan få begge dele i fremtiden - både ham og det barn jeg ønsker!! Det er meget ambivalent ... - På den ene side føler jeg, at jeg har taget en beslutning .. jeg vil min kæreste for meget, til at jeg kan lade vores forhold gå i vasken! Senere i livet kan jeg få begge ting - men kan ikke nu. Kan ikke bære at skulle være så egoistisk og gå stik imod hans ønske. Det har en for stor konsekvens! Jeg har det svært med tanken om at et lille blinkende hjerte fjernet fra mig .. Følelserne og ordet "mor" strøg gennem mine tanker da jeg så de to streger på testen igår! Men i forhold til mit liv med min kæreste og andre ting, har jeg fundet løsningen inde i mig selv nu! Men nu har jeg chancen .. Jeg aner bare ikke hvad jeg stiller op!Hvad er jeres erfaringer?- en knust pige :-(

Stort tillyke med den lille i maven, men trist at de kæreste ikke ser der på samme måde som dig.

Men hvis valget står imellem et barn og kæreste/mand, så ville jeg altid vælge barnet. Håber du er klar til at være enlig mor, det kan også være at din kæreste lige skal tygge på det først.

Men husk på, at det lille hjerte som nu banker under dit eget hjerte, bliver din største kærlighed i verden.