Han vil ikke - jeg vil gerne! Nu er jeg gravid :-(

Shibby skriver:

Jeg bliver ikke arrig eller uforståene overfor det valg han giver dig. Hvis han ikke har lyst,så har han ikke lyst. Du kan ikke tvinge ham til noget. Til gengæld elsker han dig så højt at han på længere sigt vil give dig den familie du drømmer om,det betyder at manden ikke er klar på at blive far nu,men at han med tiden vil blive det  At man har et barn på 4 betyder IKKE at man er klar og vildt hooked på en mere. Hvis han ikke ønsker det,så ville jeg få en abort.

Hvis jeg blev gravid nu og vi var i en situation hvor min kæreste hverken havde lysten eller interessen i at blive far igen nu her,jamen så ville jeg fravælge barnet. Ville ikke satse drømmejob eller mit liv med min kæreste og det vi har bygget op sammen-fordi jeg ville tvinge et barn til verden som han ikke ønskede..No way. Jeg har set og følt hvad konsekvensen bliver når både en mor og en far har haft manglene interesse for et barn,- hvilket nok også gør at jeg ser verden med helt andre øjne end de fleste kvinders

Hvad du vælger,burde være op til JER,ikke kun til dig..I trænger til at få talt sammen om det her. Det er trods alt meget nyt,og for en der virkelig ikke ønsker det vil det nok føles som et slag i nosserne og at blive ramt af et klaver på samme tid. Held og lykke med din beslutning

Enig

Nu har jeg tidligere skrevet et svar i denne tråd i en, synes jeg selv, meget diplomatisk tone og forsøgt at hjælpe TS.

Men efter at have læst hvad der er blevet skrevet indtil videre om hvorvidt din kæreste er en vatpik etc, så vil jeg lige forsøge at sætte et lidt andet perspektiv på til fordel for ham:

• Det er altså en mand der fra start af har meldt klart ud om at han ikke er interesseret i børn endnu! Det synes jeg da for det første er helt reelt og for det andet så er det da udmærket at han har kunne sige det fra start så TS ikke sad i denne situation og ville blive overrasket over hans reaktion eller værre endnu: fik barnet og senere fandt ud af at det var uønsket fra hans side af.

 

• Der er rigtig mange følelser på spil når man er skruk og tilmed står med en positiv test i hånden, og jeg er helt sikker på at de der allerede er blevet mødre har endnu sværere ved at vælge aborten da der lige pludselig er en masse virkelige associationer tilknyttet. Men jeg ved også af egne erfaringer, at ligeså svært det kan være at tænke "klart" i den situation ligeså nemt kan det være at føle sig forladt, trådt på og såret.

Jeg synes altså IKKE nødvændigvis at TS's kæreste er en vatpik eller andet, tværtimod synes jeg ikke man kan forlange mere af manden at han i det mindste ved han han vil og ikke vil (og han har endda erfaring i bagagen som argument). Jeg synes det er værd at snakke med ham om hvorfor/hvordan i stedet for at fokusere på hvor hårdt det hele lyder i ens ører (er nemlig også ret sikker på at det faktisk ville hjælpe i stedet for at danne sine egne billeder af hans holdning).

 

Nåh, det var bare lige tanker her fra til enten TS eller andre deltagere i debatten.

Tak til alle jer piger som er kommet med hjælp.. Det er rart med noget respons - specielt fordi jeg er enig i mange afmde ting, som I siger.. Vi har aftalt at tage en god lang snak i aften - og så håber jeg da, at han er kommet til fornuft og "blot skulle sluge chokket"... Jeg ønsker det hvertfald rigtig meget ... Stort kram fra en, endnu ulykkelig gravid ..

P du har da ret men hvis han ikke vil ha et barn må han jo selv stå for beskyttelsen 110 % 

 

P-piller er jo ikke 100 % sikker det er afholden hed kun , men når man ikke bakker med læs , så må man tage ricikoen

 

TS : jeg er slet ikke mod abort , men jeg tror kun man kan fortryde de børn man ikke fik...

 

kram til dig

Jeg har nu forsøgt at have en snak med min kæreste om hvad det her skal ende med..Jeg havde forberedt mig på nogle ting jeg ville sige.. Men når kun at starte.. Jeg nåede at sige til ham, at jeg ikke ville presse ham, gøre ham ked af det, forpligte ham eller være uvenner med ham, hvis jeg vælger barnet.. Så sagde han "det blir vi.." (altså uvenner).. mens han gik sin vej.. og så sagde jeg at vi måtte tale om det .. Så siger han "det kan du tro vi ikke skal".. Nu sidder jeg med den ring jeg har fået af ham - og overvejer om jeg skal aflevere den tilbage og sige tak for nu! Fuck hvor er jeg altså knust!

kimfrit skriver:

Jeg ville aldrig få en abort for hans skyld, aldri aldrig aldrig aldrig nogensinde, Jeg er næsten sikker på at det vil påvirker dig resten af dit liv.

jeg er i chock over han siger han vil forlade dig hvis du vælger at beholde Da jeg fik min datter var det ikke planlagt og jeg havde faktisk slet ikke tid til det, men jeg valgte at beholode det og det var den bedste beslutning i mit liv nogensinde.

Og hvor meget kan han lige elske dig, hvis han ikke vil klemme ballerne sammen og tage ansvar for det han selv har været med til at lave?

Stort til dig, følg hvad dit hjerte og mavefornemmelse siger, det vil være det rigtig eFOR DIG, og så fuck ham, han må gfølge med eller ej.

Jeg er enig. Det er da det tarveligste ultimatum at stille sin partner, når man har været 2 om at skabe det barn.

Så må han vise sig som en mand og tage det ansvar det medfølger.

Jeg ville heller aldrig få en abort på det grundlag, det er simpelthen for tarveligt.

Og der er jo heller ingen garenti for om i er sammen om 2 år, om han vil om 2 år, eller hvad ved jeg.

Mærk efter i dit hjerte. Og tænk dig grundigt om!!

*Camilla 28+0

Anonym skriver:

Kære alle..Jeg er i en dybt frustrende situation. Igår testede jeg positiv - meget positiv.. Men desværre var det med blandede følelser, da min kæreste fra start, havde meldt klart ud at han slet slet ikke var klar til den slags foreløbig (trods det at han har en søn på 4 år fra tidligere forhold). Vi har været sammen i halvandet år og boet sammen i et år. Jeg vil rigtig gerne have et barn nu - der er så mange tanker inde i mit hoved.. Tænk hvis vi får en abort nu og forsøger os med at blive gravide om 2 år - og så ikke kan ... Det ville ikke være til, at bære for mig! Jeg er også i tvivl om min samvittighed kan klare en abort - det hænger jo ved en resten af livet ... omvendt har jeg mit drømmebil nu - og hvis jeg pludselig skal have et barn også, kommer det måske til at have indflydelse, da det er er job med dag-aften-nattevagter..Jeg spurgte min kæreste hvad konsekvensen var, hvis jeg valgte at ville have barnet - han mener at løsningen på det, bliver at gå hver til sit - uden kontakt!! Så jeg må overveje had jeg vil helst lige nu.. Han har ret når han siger, at jeg kan få begge dele i fremtiden - både ham og det barn jeg ønsker!! Det er meget ambivalent ... - På den ene side føler jeg, at jeg har taget en beslutning .. jeg vil min kæreste for meget, til at jeg kan lade vores forhold gå i vasken! Senere i livet kan jeg få begge ting - men kan ikke nu. Kan ikke bære at skulle være så egoistisk og gå stik imod hans ønske. Det har en for stor konsekvens! Jeg har det svært med tanken om at et lille blinkende hjerte fjernet fra mig .. Følelserne og ordet "mor" strøg gennem mine tanker da jeg så de to streger på testen igår! Men i forhold til mit liv med min kæreste og andre ting, har jeg fundet løsningen inde i mig selv nu! Men nu har jeg chancen .. Jeg aner bare ikke hvad jeg stiller op!Hvad er jeres erfaringer?- en knust pige :-(

jeg syntes ik du skal få barnet hvis du elsker din kæreste SÅ højt så kan i også gå den abort igennem SAMMEN....

syntes ik man kan tillade sig at være egoistisk for det er ik kun en selv et barn får betydning for...

du risiker at få en far til dit barn som hader dig over alt på jorden, og et barn som vil spørger dig hvorfor vil far ik se mig... hvad har jeg gjort... (har jeg selv gjort som barn) og min mor fortryder over ALT i verden at hun ik ventede med at få mig til min far var klar for så kunne det være jeg ik havde følt mig så udulig som jeg gjorte i min barndom... jeg troede virkelig det var MIN skyld alt sammen...

ved godt DU skal leve med beslutningen resten af dit liv... men din kæreste skal altså også leve med et barn som han ik ønsker...

bryder mig ik om alt det ego snak der er når det drejer sig om graviditeter... hvorfor er det lige mændene ik har noget at skulle ha sagt... det er jo en lige så stor ting for dem som for os... hvad giver os ret til og være mere vigtige end dem...

i sidste ende er det nanurligvis din beslutning men syntes bare det er synd for din kæreste hvis du ik også kigger på hans følser...

hvem siger ik han fortryder når du bliver scannet...

Hmm hvis jeg skal være ærlige, så bryder jeg mig ikke om, når folk siger: "Hvis du beholder barnet, så smutter jeg"

Det er at give modparten et ultimatum og er på sin vis også en form for trussel, og det synes jeg ikke er fair. I stedet synes jeg at han skulle have sat sig ned, og fortalt hvad han følte omkring det, og hvorfor han havde de følelser som han havde...hvilke gode grunde der ville være at vente med et barn osv.

Jeg synes, at når man bliver uplanlagt gravid, så burde man snakke det hele grundigt igennem, inden man træffer så stor en beslutning som en abort, og så nytter det altså ikke noget, at manden bare stikker af fra sådan en samtale. Han er selvfølgelig frustreret, men ligegyldigt hvor frustreret man er, så hjælper det altså ikke noget at reagere så voldsomt.

Uanset hvad du vælger, så forstår jeg dig....men tænk dig godt og grundigt om....en abort kan ikke gøres om.

mortilflere skriver:

P du har da ret men hvis han ikke vil ha et barn må han jo selv stå for beskyttelsen 110 % 

 

P-piller er jo ikke 100 % sikker det er afholden hed kun , men når man ikke bakker med læs , så må man tage ricikoen

 

TS : jeg er slet ikke mod abort , men jeg tror kun man kan fortryde de børn man ikke fik...

 

kram til dig

Arh. Altså, hvis p-piller bliver taget som de skal, er det EKSTREMT sjældent at man alligevel bliver gravid. Det skyldes næsten altid at kvinden ikke er striks nok med at tage dem på samme tidspunkt af døgnet. Du ville altså synes at en mand i et fast, tillidsfuldt parforhold skulle insistere på at bruge kondom hver gang han har sex med sin kæreste, som tager p-piller? Det synes jeg ikke er helt fair.

Til TS: Har du overvejet at han måske tror at du har fusket med pillerne for at blive gravid, og at det er derfor han har været lidt hård i sin udmelding? Fordi han simpelthen har en mistanke om at du har "snøret" ham? Den mistanke ville jeg i hvert fald have hvis jeg var mand og min kæreste blev gravid på p-piller (jeg siger ikke at du har gjort det, men blot at tanken nok har strejfet ham).