Fatter det stadig ikke 27+1

Puha piger, for de fleste ville det være gået op for at de var gravide når de er/var 27+1. Men for mig slet ikke. Jeg frygter simpelhen at der er en der vækker mig fra min drøm om at jeg bærer på en lille pige, som forhåbentlig bliver ved med at vokse som hun skal.

Vi kæmpede så længe og var igennem de dumme behandlinger og stadig intet skete. Men opskriften var vist at jeg skulle droppe arbejdet også starte i skole. For en måned efter stod jeg med de to magiske streger.

Jeg har termin om 13 uger, og jeg fatter det ikke. Haha på trods af at alt stor set er købt, og kun små ting mangler plus møbler selvfølgelig. Men dem har jeg også fundet

Ville bare lige dele lidt med jer, da jeg ikke opretter så mange egne tråde mere

Håber at i får en rigtig dejlig og skøn dag

CamillaValby skriver:

Puha piger, for de fleste ville det være gået op for at de var gravide når de er/var 27+1. Men for mig slet ikke. Jeg frygter simpelhen at der er en der vækker mig fra min drøm om at jeg bærer på en lille pige, som forhåbentlig bliver ved med at vokse som hun skal.

Vi kæmpede så længe og var igennem de dumme behandlinger og stadig intet skete. Men opskriften var vist at jeg skulle droppe arbejdet også starte i skole. For en måned efter stod jeg med de to magiske streger.

Jeg har termin om 13 uger, og jeg fatter det ikke. Haha på trods af at alt stor set er købt, og kun små ting mangler plus møbler selvfølgelig. Men dem har jeg også fundet

Ville bare lige dele lidt med jer, da jeg ikke opretter så mange egne tråde mere

Håber at i får en rigtig dejlig og skøn dag

Først TILLYKKE med graviditeten  Det er jo vidunderligt når i rigtig har kæmpet at den lille så kom ...

Men det er da os en drøm at være gravid, og du er altså ikke den eneste. Jeg ved godt at jeg skal være mor, at jeg er gravid og alt det der. Men jeg kan godt blive ramt af en hold da kæft følelse engang imellem, sker det her virkeligt? Skal jeg virkelig være mor fra nu og resten af mit liv? Ved ikke om det helt er sådan du har det. Men det er jeg i min fuldeste overbevisning om at det er helt normalt!

Og når du vågner op af din drøm, er det sikkert på fødestuen hvor der er presveer og det sidste lille pres får din velskabte datter til verden. Og så er det sq da ik helt skidt at vågne fra den drøm hva ?

Camilla

Camillakn skriver:

Først TILLYKKE med graviditeten  Det er jo vidunderligt når i rigtig har kæmpet at den lille så kom ...

Men det er da os en drøm at være gravid, og du er altså ikke den eneste. Jeg ved godt at jeg skal være mor, at jeg er gravid og alt det der. Men jeg kan godt blive ramt af en hold da kæft følelse engang imellem, sker det her virkeligt? Skal jeg virkelig være mor fra nu og resten af mit liv? Ved ikke om det helt er sådan du har det. Men det er jeg i min fuldeste overbevisning om at det er helt normalt!

Og når du vågner op af din drøm, er det sikkert på fødestuen hvor der er presveer og det sidste lille pres får din velskabte datter til verden. Og så er det sq da ik helt skidt at vågne fra den drøm hva ?

Camilla

Hehe det har du nok ret i. Og jo det er præcis det måde jeg har det på, og mere til

Haha nej det er så ikke en dårlig drøm, og ligge der med sin lille

Hvornår har du termin?

Puha piger, for de fleste ville det være gået op for at de var gravide når de er/var 27+1. Men for mig slet ikke. Jeg frygter simpelhen at der er en der vækker mig fra min drøm om at jeg bærer på en lille pige, som forhåbentlig bliver ved med at vokse som hun skal.

Vi kæmpede så længe og var igennem de dumme behandlinger og stadig intet skete. Men opskriften var vist at jeg skulle droppe arbejdet også starte i skole. For en måned efter stod jeg med de to magiske streger.

Jeg har termin om 13 uger, og jeg fatter det ikke. Haha på trods af at alt stor set er købt, og kun små ting mangler plus møbler selvfølgelig. Men dem har jeg også fundet

Ville bare lige dele lidt med jer, da jeg ikke opretter så mange egne tråde mere

Håber at i får en rigtig dejlig og skøn dag

Uhh hvor kan jeg huske den følelse

Vi kæmpede i 12 år for at få Lærke og jeg var så frygtelig nervøs i min graviditet for at noget skulle gå galt. Heldigvis havde jeg en god veninde, der blev ved med at sige til mig, at jeg skulle huske og nyde det mens det var.

Nu er Lærke snart 2 år og jeg tager mig stadig nogen gange i at sidde og beundre hende og tænke - WOW tænk at det virkelig lykkedes for os

Hun er mit livs kærlighed

Brams skriver:

Uhh hvor kan jeg huske den følelse

Vi kæmpede i 12 år for at få Lærke og jeg var så frygtelig nervøs i min graviditet for at noget skulle gå galt. Heldigvis havde jeg en god veninde, der blev ved med at sige til mig, at jeg skulle huske og nyde det mens det var.

Nu er Lærke snart 2 år og jeg tager mig stadig nogen gange i at sidde og beundre hende og tænke - WOW tænk at det virkelig lykkedes for os

Hun er mit livs kærlighed

Puha 12 år, ok så længe prøvede vi dog ikke.

Lykkes det igennem behandling eller naturligt? Jeg prøver også at nyde det, og i sær når hun sparker eller jeg vågner om natten ved at hun ligger og mosler rundt

Men nogle dage er det bare så svært, hvis hun nu ikke liiiiige bevæger sig lige så meget som hun plejer. Nu mangler jeg heldigvis ikke så lang tid Så mon ikke jeg snart begynder at nyde de fede lår og vandet i kroppen hahahaha.

CamillaValby skriver:

Puha 12 år, ok så længe prøvede vi dog ikke.

Lykkes det igennem behandling eller naturligt? Jeg prøver også at nyde det, og i sær når hun sparker eller jeg vågner om natten ved at hun ligger og mosler rundt

Men nogle dage er det bare så svært, hvis hun nu ikke liiiiige bevæger sig lige så meget som hun plejer. Nu mangler jeg heldigvis ikke så lang tid Så mon ikke jeg snart begynder at nyde de fede lår og vandet i kroppen hahahaha.

Vi fik til sidst IVF og der lykkedes det

Ja, det var lang tid og vi var også ved at opgive mange gange i forløbet - gudskelov vi ikke gjorde det - det tænker jeg nemlig også på nogen gange.

Man bliver meget opmærksom på om hun nu bevæger sig lige så meget som i går osv. Kan huske at jeg nærmest var ved at springe i luften første gang jeg mærkede hende sparke - VILDT FEDT!

Ja nyd lår i skoene og vand i kroppen, det bliver den bedste tid, at kunne gå og glæde sig til noget SÅ stort

Det kunne være min historie

Jeg vidste godt der lå en lille dreng i min mave, men det var SÅ svært at forstå, og da han så endelig kom ud, så havde vi lidt svært ved at forstå at vi skulle have ham med hjem, og at det ikke bare var en vi havde passet

Vildt mærkelig fornemmelse, men elsker det lille væsen inden man overhovedet har set det, men det er stadig så svært at forstå.

Jeg sidder tit og kigger på ham og tænker "wow, ham har vi (næsten) helt selv lavet, og han har ligget inde i min mave og vokset sig stor og stærk. Hvor er han smuk"

Bliver totalt sentimental nu, men det er det største og vigtigste der er sket i mit liv, og vi elsker ham jo over alt på jorden 

Hehe det har du nok ret i. Og jo det er præcis det måde jeg har det på, og mere til

Haha nej det er så ikke en dårlig drøm, og ligge der med sin lille

Hvornår har du termin?

Jeg har termin D. 23 sep. Så det er jo lige om snart  
Og du må så ha D. 26 sep ?

Brams skriver:

Vi fik til sidst IVF og der lykkedes det

Ja, det var lang tid og vi var også ved at opgive mange gange i forløbet - gudskelov vi ikke gjorde det - det tænker jeg nemlig også på nogen gange.

Man bliver meget opmærksom på om hun nu bevæger sig lige så meget som i går osv. Kan huske at jeg nærmest var ved at springe i luften første gang jeg mærkede hende sparke - VILDT FEDT!

Ja nyd lår i skoene og vand i kroppen, det bliver den bedste tid, at kunne gå og glæde sig til noget SÅ stort

Det glæder mig SÅ meget at det lykkes for jer og at i netop ikke gav op. Tror kun jeg ville have givet det et par år mere, også skulle jeg i hvertfald have en pause fra det hele.

Nessie skriver:

Det kunne være min historie

Jeg vidste godt der lå en lille dreng i min mave, men det var SÅ svært at forstå, og da han så endelig kom ud, så havde vi lidt svært ved at forstå at vi skulle have ham med hjem, og at det ikke bare var en vi havde passet

Vildt mærkelig fornemmelse, men elsker det lille væsen inden man overhovedet har set det, men det er stadig så svært at forstå.

Jeg sidder tit og kigger på ham og tænker "wow, ham har vi (næsten) helt selv lavet, og han har ligget inde i min mave og vokset sig stor og stærk. Hvor er han smuk"

Bliver totalt sentimental nu, men det er det største og vigtigste der er sket i mit liv, og vi elsker ham jo over alt på jorden 

Hehe du gør i hvertfald så jeg sidder med tåre i øjnene

Det glæder mig at jeg ikke er alene om at have de følelser og den historie (selvom at jeg ikke ønsker det for nogen)

Bare at se din tekst under dit billed, får bare tårene frem.