uuuhh.. Det er så forfærdeligt at være bange. Har heldigvis kun været nervøs en gang... nej, det passer ikke. 2 gange, men det har ikke været til scanningerne. Jeg blev beroliget ret tidligt i graviditeten, da bebs er plantet, og jeg fik at vide, at det var en flot graviditet.
Men jeg var nervøs en dag, da jeg ikke havde mærket ham om morgenen. Havde i forvejen sovet dårligt med underlige drømme. Da jeg efter at have vasket op, stadig ikke havde mærket noget til ham, blev jeg bange. Prøvede at berolige mig selv og lægge mig på sofaen for at mærke efter. Da jeg endelig fik et puf, tudede jeg af lettelse!
Den anden gang var, da jeg var faldet på cyklen. Havde haft den i 2 måneder og cyklet til og fra arbejde hver dag, hvilket er små 30 km om dagen. Men så meldte defekten sig og smed mig over styret. En lille metal dims, der skal holde armen til rullebremsen foran, var ikke svejset ordentlig fast. Så forhjulet blokerede . Jeg tog heldigvis næsten hele faldet med mine albuer og arme, men havde også fået et stød i maven.
Den korte version. Nogle søde mennesker hjalp mig op, ringede til min mand, der kom susende , og vi kørte ud på Hvidovre. Lå til observation natten over. Der var heldigvis ikke sket noget. Men slaget i maven var, hvor moderkagen sidder, så der var risiko for den kunne løsne sig, hvilket ville betyde akut kejsersnit.
Kom lige i tanke om, at jeg også har været indlagt med stærke smerter i venstre side. Det var heldigvis ikke noget alvorligt. Ligamentbåndet ville ikke helt følge med, så havde mega ondt.
Selv om det virker som en del "komplikationer", så har jeg en fantastisk graviditet
Hhmmm... synes mine indlæg er lange i dag
Vær ikke bange for scanningen - alt er, som det skal være
Tænk på at være positiv og glad, da baby kan mærke, hvordan du har det. Så glæd dig i stedet til at se bebs. Det var i hvert fald sådan jeg havde det. Jeg glædede mig altid til at kunne se ham.
