Jeg havde ikke sat næsen op efter en dreng eller en pige, men håbede det blev en pige. Min mand ville ikke snakke om kønnet før scanningen, da han ville være bange for at blive "skuffet". Det blev han så lidt alligevel. Jeg havde jo håbet på en pige, hvilket jeg havde luftet for ham. Han blev overrasket over, at det havde han også håbet på, da vi fik at vide, at det bliver en dreng. Da gik det først op for ham, at han ubevidst havde håbet det samme som mig. Men jeg tror faktisk, at han håbede det på mine vegene. Måske fordi vi har været igennem ICSI behandling, hvor jeg har fået taget æg ud.
Men vi glæder os begge til, vores lille dreng kommer til verden. Og til opretteren af indlæget - jeg har svært ved at finde drengetøj på tilbud i de små størrelser. Synes der er rigtig meget til piger. Men det er der måske andre, der også oplever - at der er mere at finde til det køn, man ikke venter sig.
Her på det sidste er jeg blevet "rigtig glad for", vi ikke får en pige til at starte med. Det lyder lidt forkert, men min tanke kommer sig af observationen af nogle piger her i ejendommen. De kan godt nok få nogle hysteriske flip! Jeg tænker, at piger nok er lidt mere hys end drenge - dermed ikke sagt, at drengebørn ikke kan være hysteriske
Jeg har læst, at fødselsdepression kan mindskes ved, man får kønnet at vide på forhånd.
Anmeld
