Ditte_Marie skriver:
Jeg har jo haft oprettet en tråd om, hvordan i, som ikke fik det køn i ønskede, tog det til scanningen.
Jeg havde mange forestillinger om at jeg ville nok alligevel tage det meget pænt, men min reaktion kom godt nok bag på mig..
Men efter weekenden og en masse shopping af kjoler osv. - så er jeg endelig ved at blive glad for at det er en lille pige 
Hun er lige som hun skal være, fin og aktiv og perfekt størrelse, og hun har prikket lidt til mors mave..
Det er dog stadig svært ikke at tænke lidt "øv", når man ser de fede ting man kan få til drengene.. men han skal jo nok komme en dag.
Og de små fine kjoler gør jo også en helt blød i knæene - dog underligt at tænke på at det er til MIN lille datter..
Dog har kæresten og jeg alligevel fået brugt omkring 5000kr på tøj
hah.
Har ikke haft lysten til at skrive det før nu, selvom kønsscanningen var i fredags.. tror dog at det kan "hjælpe" glæden på vej ved at sige det højt. 
Og maven... den er nærmest stadig ikke-eksisterende 
Men her er så et billede af vores ønskebarn - Bella Elina 
Jeg har en pige og skal have en til, og er så super glad for det. Her lister jeg lige nogle af de ting op som gør som jeg havde i tankerne:
(IKKE!! for at sige, at disse ting ikke gælder for drenge
)
Jeg tænker, at det bliver hyggeligt med en masse syslerier når hun bliver lidt ældre (klippe, klistre, ting fra Panduro), når hun bliver endnu ældre (6-7 år) så gå ud på tøse-frokost, blive fortrolige som voksne, være mormor med alt hvad det indebære hvor man jo ofte er utrolig tæt med sin mor (jeg er i hvertfald) og se ens barnebarn og forkæle det meget.
Måske er det fordi mig og min søs og min mor har haft sådan et dejlig forhold, at jeg bare ønsker at sådan skulle det også være for mig og min pige. Jeg elsker det faktum, at jeg har haft sådan en god rollemodel i min mor, fordi jeg så ved, jeg kan gøre mange af tingene på samme måde.
Hvis vi skulle have et barn til en dag, ville jeg dog gerne have en dreng. Men det er fordi alle altid snakker om det der "mors dreng", men jeg tænker bare på, at man som voksen måske har et mere tæt forhold til sin mor som pige, end man måske ville have som dreng (men igen kun fordi jeg kan relaterer til hvor godt jeg har det med min mor)
Tænkte bare lige, at jeg ville ridse nogle af de ting op, som i hvertfald gør at JEG er rigtig glad for at have en pige. Om det så overhoved kommer til at holde stik er jo ikke til at vide, og lige meget hvad, så forelsker man sig jo i det lille væsen der kommer ud 
