Ox. skriver:
Ved ikke helt hvordan jeg skal starte det ..
Vi deler vores datter 50/50, og det er stadig nyt på den måde ..
Men jeg er bare så knust, føler pludselig mit liv ikke rigtig giver mening når jeg ikke har hende, jeg er helt ødelagt indeni, bare det at stå op om morgenen og tage på job, komme hjem og vide hun ikke er der ... Det gør så ondt.
Jeg laver stort set ikke andet end at sidde i tårer hele tiden ..
Jeg prøver desperat at finde noget positivt i alt det her ...
Hvordan kommer jeg 'videre' ? Jeg kan bare ikke vende mig til det, jeg føler mig så tom indeni, det kan ikke beskrives med ord ... 
Jeg savner hendes smil, hendes latter, alt ...
Er der andre der har og er igennem det samme, hvad gør i?





Jeg skal undvære min dreng snart hver 2. lørdag-søndag og senere bliver samværet forlænget. (Dog kun hver 2. weekend og ikke 50/50). Men jeg har også lige skrevet herinde for et par dage siden hvordan den første tid er, når man skal undvære sit lille barn. DU kan måske læse nogle af de svar i min tråd, og få smilet lidt frem midt i din trælse tid uden din lille pige. Det er aldrig rart at være væk fra dem, som man elsker. Og slet ikke sit lille barn. Men prøv at booke ugen til hygge med veninder, hobbies etc. så der ikke er så meget tid alene til at savne. Det er netop, når man sidder alene, at alle tankerne kommer og de kører rundt i hovedet på en. Så jeg tænker, at det ville være rart for dig med en masse at lave, når dit barn er ude hos sin far 
Kram og tanker fra en anden mor, som snart skal til at undvære hendes lille øjesten 
Anmeld