Delebarn - Den første tid ....

Ved ikke helt hvordan jeg skal starte det ..

Vi deler vores datter 50/50, og det er stadig nyt på den måde ..

Men jeg er bare så knust, føler pludselig mit liv ikke rigtig giver mening når jeg ikke har hende, jeg er helt ødelagt indeni, bare det at stå op om morgenen og tage på job, komme hjem og vide hun ikke er der ... Det gør så ondt.

Jeg laver stort set ikke andet end at sidde i tårer hele tiden ..
Jeg prøver desperat at finde noget positivt i alt det her ...

Hvordan kommer jeg 'videre' ? Jeg kan bare ikke vende mig til det, jeg føler mig så tom indeni, det kan ikke beskrives med ord ...

Jeg savner hendes smil, hendes latter, alt ...

Er der andre der har og er igennem det samme, hvad gør i?

Slet ingen?

åh smukke det er jeg ked af høre at du har det sådan..har du måske prøvet at snakke med J at de dage hvor du virkelig har det svært med det kan hun komme hjem eller kan du besøge dem..er sikkert at det går over men det gør det jo ikke nemmere at hun er stadig så lille sikkert..du ringer eller skriver hvis det er noget du er altid velkommen forbi selvo det nok ikke hjælper

A. skriver:

åh smukke det er jeg ked af høre at du har det sådan..har du måske prøvet at snakke med J at de dage hvor du virkelig har det svært med det kan hun komme hjem eller kan du besøge dem..er sikkert at det går over men det gør det jo ikke nemmere at hun er stadig så lille sikkert..du ringer eller skriver hvis det er noget du er altid velkommen forbi selvo det nok ikke hjælper

Hvor er du sød smukke ..

Det er ikke nemt det med at besøge dem, da de er i Esbjerg når han har hende ...

Det ramte mig bare som et ton af mursten i morges, og føler mig bare helt ødelagt nu ...

Ox. skriver:

Ved ikke helt hvordan jeg skal starte det ..

Vi deler vores datter 50/50, og det er stadig nyt på den måde ..

Men jeg er bare så knust, føler pludselig mit liv ikke rigtig giver mening når jeg ikke har hende, jeg er helt ødelagt indeni, bare det at stå op om morgenen og tage på job, komme hjem og vide hun ikke er der ... Det gør så ondt.

Jeg laver stort set ikke andet end at sidde i tårer hele tiden ..
Jeg prøver desperat at finde noget positivt i alt det her ...

Hvordan kommer jeg 'videre' ? Jeg kan bare ikke vende mig til det, jeg føler mig så tom indeni, det kan ikke beskrives med ord ...

Jeg savner hendes smil, hendes latter, alt ...

Er der andre der har og er igennem det samme, hvad gør i?

org, hvor gør det mig ondt på dine vejne... ved slet ikke hvilke ord jeg skal bruge som kan trøste, for disse ord findes slet ikke....

ved selv hvor hårdt det er at have delebørn... vi har min kærestes datter hver 14. dag... og der går bare laaaaang tid imellem... mlin kæreste er helt rastløs når vi ikke har hende.. og det er sku hårdt....

min datter savner hende, vi savner hende, og hun savner os...!! og der er næsten 200 km imellem os så det er heller ikke nemt med besøg....

Det er uendeligt svært at dele børn når man savner dem så meget. Med tiden bliver det nok nemmere, men det handler om at udnytte tiden indtil du kan være alt den mor du gerne vil når hun er der.

Jeg sender gode tanker til dig

Gittemor09 skriver:

org, hvor gør det mig ondt på dine vejne... ved slet ikke hvilke ord jeg skal bruge som kan trøste, for disse ord findes slet ikke....

ved selv hvor hårdt det er at have delebørn... vi har min kærestes datter hver 14. dag... og der går bare laaaaang tid imellem... mlin kæreste er helt rastløs når vi ikke har hende.. og det er sku hårdt....

min datter savner hende, vi savner hende, og hun savner os...!! og der er næsten 200 km imellem os så det er heller ikke nemt med besøg....

Det gør nemlig bare så ondt ... Den overgangsfase med at man er vant til hun er der hver eneste dag til pludselig at hun ikke er, jeg har aldrig i mit liv prøvet noget der gør så ondt ...

Ox. skriver:

Hvor er du sød smukke ..

Det er ikke nemt det med at besøge dem, da de er i Esbjerg når han har hende ...

Det ramte mig bare som et ton af mursten i morges, og føler mig bare helt ødelagt nu ...

øv smukke men snak med ham så han ved hvordan du har det det er sikkert heller ikke nemt for ham måske kan i finde en løsning..knus

AstridM skriver:

Det er uendeligt svært at dele børn når man savner dem så meget. Med tiden bliver det nok nemmere, men det handler om at udnytte tiden indtil du kan være alt den mor du gerne vil når hun er der.

Jeg sender gode tanker til dig

Tusind tak

Ox. skriver:

Det gør nemlig bare så ondt ... Den overgangsfase med at man er vant til hun er der hver eneste dag til pludselig at hun ikke er, jeg har aldrig i mit liv prøvet noget der gør så ondt ...

ja, lige præcis... og lige pludselig sker alting bare så stærkt, og man når slet ikke at reagere....

og så dem der har deres barn 24:7 (uden en far til at træde til) ville sådan ønske at de bare kunne have en fridag eller frinat engang imellem....