Maggieh skriver:
når okey hehe :b
grunden til at jeg tror på det er fordi at jeg virkelig synes det giver mening, man ''dræber'' den øverste hud og den bliver jo så gendannet helt på ny :p !!
Det er jo ikke overhuden, der ødelægges - det er underhuden. Der kommer lige lidt info:
Strækmærker (striae) er skader, som opstår i kroppens underhud. De optræder i starten som rosa til blåviolette striber eller bånd på maven, sædepartiet, brysterne, lårene eller armene. Striberne indebærer overstrækning af elastiske fibre i huden. Disse fibre genvinder ikke deres elasticitet, hvilket gør, at det i de allerfleste tilfælde drejer sig om varige ændringer i huden.
Der er mange årsager til tilstanden. Det inkluderer fysiske faktorer (strækning af huden) og hormonelle faktorer (effekter af steroider fra binyrerne, østrogen og relaxin på hudens elastiske fibre). I graviditeten er det den hurtige vækst af maven, som gør, at huden "revner" og der opstår typiske vertikale striber.
Talrige cremer, balsamer og olier - vitamin E-creme, kakaosmør, aloe vera lotion og olivenolie - bruges af mange til at forebygge strækmærker. Der findes imidlertid ikke forskning, som beviser, at disse tiltag er effektive.
Nogen forskning har vist, at midlet tretinoin (Aberela) kan dæmpe udviklingen af strækmærker. Det gælder de strækmærker, som er mindre end seks uger gamle og som fortsat er rosa eller røde i farven. Tretinoin kan være skadelig for fostret og skal derfor ikke bruges i graviditeten.
Der findes heller ikke nogen effektiv behandling mod opståede strækmærker. Mange midler er afprøvet, men fælles for dem er, at de er uspecifikke og at der mangler videnskabeligt bevis for, at de virker. Tretinoin (aberela) angives af nogen at kunne hjælpe lidt, men det forudsætter, som angivet ovenfor, at strækmærkerne er friske - mindre end seks uger gamle. Tretinoin er imidlertid ikke godkendt til brug i denne sammenhæng. Sikkerheden hos ammende kvinder, som eventuelt prøver dette middel, er ukendt. Men i følge producenten er der ikke observeret uheldig indvirkning på barnet.
Fysisk aktivitet og træning modvirker overvægt og bidrager til at stramme op huden. Regelmæssig motion og træning vil derfor gøre strækmærkerne mindre synlige.
Læg særligt mærke til det sidste, der er altså ikke tale om en reparation af huden, men at de bliver mindre synlige.