SA for 2 dage siden- børneværelse?

Hej...

I mandags oplevede jeg desværre en spontan abort. jeg var 9+3. Jeg har slet ikke kunne noget de sidste dage. Tog på arbejde tirsdag, men måtte tage hjem til middag, da jeg brød fuldstændig sammen. idag lige over middag skete det samme..

Vi bor i et lejet hus, som vi har istandsat det sidste halve år ca. Vi mangler kun 3 værelser. soveværelset skal flyttes til kontoret. kontoret et andet værels og soveværelset skulle fungere som børneværelse...

Projekt baby går igang igen så snart jeg holder op med at bløde, men er det dumt af mig at fortsætte med værelserne, for at holde mig igang og tankerne på noget andet??

Er det naivt af mig at tro at jeg snart kan teste positiv igen og at det så lykkedes næste gang? er det for risikabelt? hvad synes i?

Kris89 skriver:

Hej...

 

I mandags oplevede jeg desværre en spontan abort. jeg var 9+3. Jeg har slet ikke kunne noget de sidste dage. Tog på arbejde tirsdag, men måtte tage hjem til middag, da jeg brød fuldstændig sammen. idag lige over middag skete det samme..

 

Vi bor i et lejet hus, som vi har istandsat det sidste halve år ca. Vi mangler kun 3 værelser. soveværelset skal flyttes til kontoret. kontoret et andet værels og soveværelset skulle fungere som børneværelse...

Projekt baby går igang igen så snart jeg holder op med at bløde, men er det dumt af mig at fortsætte med værelserne, for at holde mig igang og tankerne på noget andet??

Er det naivt af mig at tro at jeg snart kan teste positiv igen og at det så lykkedes næste gang? er det for risikabelt? hvad synes i?

hvis du får det bedre af det, så synes jeg du skal blive ved.det bare med at komme op med humøret og håbe på det bedste i fremtiden.

Kris89 skriver:

Hej...

 

I mandags oplevede jeg desværre en spontan abort. jeg var 9+3. Jeg har slet ikke kunne noget de sidste dage. Tog på arbejde tirsdag, men måtte tage hjem til middag, da jeg brød fuldstændig sammen. idag lige over middag skete det samme..

 

Vi bor i et lejet hus, som vi har istandsat det sidste halve år ca. Vi mangler kun 3 værelser. soveværelset skal flyttes til kontoret. kontoret et andet værels og soveværelset skulle fungere som børneværelse...

Projekt baby går igang igen så snart jeg holder op med at bløde, men er det dumt af mig at fortsætte med værelserne, for at holde mig igang og tankerne på noget andet??

Er det naivt af mig at tro at jeg snart kan teste positiv igen og at det så lykkedes næste gang? er det for risikabelt? hvad synes i?

ellers kan du jo bare lade det værelse som skal være børneværelset stå stille og så tage de andre værelser... har selv tabt 6 gange så kender godt den følelse du har... selvom det er godt at tænke på noget andet skal man også have lov til at være ked af det... det skal nok blive bedre

sweet skriver:

ellers kan du jo bare lade det værelse som skal være børneværelset stå stille og så tage de andre værelser... har selv tabt 6 gange så kender godt den følelse du har... selvom det er godt at tænke på noget andet skal man også have lov til at være ked af det... det skal nok blive bedre

føj for en omgang. hvor langt har du været henne de gange du har mistet??? hvordan er du kommet videre efter alle de gange.. ? sys jeg har det slemt

Kris89 skriver:

føj for en omgang. hvor langt har du været henne de gange du har mistet??? hvordan er du kommet videre efter alle de gange.. ? sys jeg har det slemt

altså her i febuar fandt vi ud af at fosteret var død i uge 8+? og der fik jeg så en udskrabning, de 4 andre gange har jeg været i ca uge 6 og 7 og den første gang var i uge 9... men vi mangler nu bare grønt lys igen igen til at gå i gang med baby projekt igen..

så selvom det er svært skal man op på hesten igen og tænke fremad

sweet skriver:

altså her i febuar fandt vi ud af at fosteret var død i uge 8+? og der fik jeg så en udskrabning, de 4 andre gange har jeg været i ca uge 6 og 7 og den første gang var i uge 9... men vi mangler nu bare grønt lys igen igen til at gå i gang med baby projekt igen..

så selvom det er svært skal man op på hesten igen og tænke fremad

hvad er det lægerne skla gi grønt lys til om man må spørge? er det pga. udskrabning eller?

Kris89 skriver:

hvad er det lægerne skla gi grønt lys til om man må spørge? er det pga. udskrabning eller?

nej det er fordi jeg her i januar fandt ud af jeg har morbus crohn ( en kronisk betændelse i tyndtarmen) og lige pt er den i udbrud igen så er på en pille kur der skal få det i ro, og det er bedst at blive gravid når der er ro på sygdommen.. men vi er så også igang med udredning ang alle graviditeterne, men ham fødselsoverlægen vi går ved siger at når min anden overlæge giver grøntlys om at der er ro på sygdommen så må vi gerne prøve at blive gravide igen, imens vi går til udredning for alle de tabte graviditeter... håber det er forståeligt det jeg fik skrevet her

sweet skriver:

nej det er fordi jeg her i januar fandt ud af jeg har morbus crohn ( en kronisk betændelse i tyndtarmen) og lige pt er den i udbrud igen så er på en pille kur der skal få det i ro, og det er bedst at blive gravid når der er ro på sygdommen.. men vi er så også igang med udredning ang alle graviditeterne, men ham fødselsoverlægen vi går ved siger at når min anden overlæge giver grøntlys om at der er ro på sygdommen så må vi gerne prøve at blive gravide igen, imens vi går til udredning for alle de tabte graviditeter... håber det er forståeligt det jeg fik skrevet her

det er for mig en lille smule forvirrende, men tror jeg forstår  Det er svært at sætte sig ind i alle de ting der sker i kroppen, medmindre man selv har været der tror jeg. eller i hvert fald for mig.

har også en veninde, som for over et år siden fik hendes baby. Hun vil gøre alt for at hjælpe mig gennem alt dette, men hun har ikke mistet. det kan jeg tydeligt høre på hende. og det er jo klart hun ikke helt kan sætte sig ind i det. selvom hun jo selvf. gik med frygt for at miste nåede hun heldigvis aldrig at opleve det.

Kris89 skriver:

det er for mig en lille smule forvirrende, men tror jeg forstår  Det er svært at sætte sig ind i alle de ting der sker i kroppen, medmindre man selv har været der tror jeg. eller i hvert fald for mig.

har også en veninde, som for over et år siden fik hendes baby. Hun vil gøre alt for at hjælpe mig gennem alt dette, men hun har ikke mistet. det kan jeg tydeligt høre på hende. og det er jo klart hun ikke helt kan sætte sig ind i det. selvom hun jo selvf. gik med frygt for at miste nåede hun heldigvis aldrig at opleve det.

ihvertfald hvis der er noget du gerne vil vide skal du bare spørger....

syntes også selv det er nemmere at snakke med nogen om det som selv har mistet... havde en der sagde til mig på et tidspunkt at nu var jeg jo ikke så langt henne så nu skulle jeg ikke gøre det værre end det var... jeg blev så tosset på hende, for hvad viste hun om det hun havde jo ikke selv stået i situationen..

sweet skriver:

ihvertfald hvis der er noget du gerne vil vide skal du bare spørger....

syntes også selv det er nemmere at snakke med nogen om det som selv har mistet... havde en der sagde til mig på et tidspunkt at nu var jeg jo ikke så langt henne så nu skulle jeg ikke gøre det værre end det var... jeg blev så tosset på hende, for hvad viste hun om det hun havde jo ikke selv stået i situationen..

Det er bare den værste udtalelse

Mine svigerforældre er total modsat. Min kærestes lillebror skød sig selv for snart 1½ år siden og så får jeg kommentaren, vi tror godt vi ved hvordan det føles at miste...

Så bliver jeg endnu mere ked, for de har det da ti gange hårdere end jeg... det kan de da ikk sammenligne.. og det er ikke for at jeg skal få det dårligt, de mener det virkelig i bedste tro, fordi hun ikke har aborteret før...