12 barselsklip, men...

Frøken J. skriver:

Det synes jeg seriøst du skal genoverveje! Jeg ved godt det ikke det var det du spurgte om, så du må undskylde. Men jeg havde samme idé som dig, da vi startede projekt baby, men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ville fortryde det så bitterligt, hvis jeg kun havde 2-3 måneder til at fordybe mig i min baby. For ikke at nævne, at det ikke er optimalt for babyen overhovedet at få så lidt tid med sin mor Det kan du læse en masse om i udviklingspsykologien.

Jeg tror du kommer til at fortryde det seriøst, hvis du kun giver dig selv så lidt tid med baby, så tag det op til genovervejelse Ellers synes jeg næsten du skal vente til du er færdiguddannet, hvis du ikke er klar på barsel

Undskyld det er off-topic, det er bare et godt råd!

nu er det sådan at selvom jeg kunne ville have 2-3 måneder med den lille, ville jeg stadig max være væk fra den i 4 timer, for jeg går max. i skole i to timer om dagen og faren til barnet vil så gå på barsel, når jeg starter igen. så jeg kan ikke se problemet, det svare da til at barnet bare sover en lang middagslur og så er jeg hjemme igen. derudover synes jeg også det er ekstremt vigtigt kæresten får tid med barnet uden jeg er der. det er jo lige så meget hans barn som det er mit barn.

Anonym skriver:

nu er det sådan at selvom jeg kunne ville have 2-3 måneder med den lille, ville jeg stadig max være væk fra den i 4 timer, for jeg går max. i skole i to timer om dagen og faren til barnet vil så gå på barsel, når jeg starter igen. så jeg kan ikke se problemet, det svare da til at barnet bare sover en lang middagslur og så er jeg hjemme igen. derudover synes jeg også det er ekstremt vigtigt kæresten får tid med barnet uden jeg er der. det er jo lige så meget hans barn som det er mit barn.

Du behøver ikke tage sådan på vej, det var bare et råd Jeg har samme timeantal som dig, men det er jo ikke bare skoletimer, der er jo også al forberedelsestiden og lektielæsningen, hvor du er nødt til at vende fokus langt væk fra din baby for at læse. Ydermere kan du jo ikke vide, om barnet lige er vågent og vil amme i de 4 timer Med mindre du har tænkt dig at gå direkte på flaske, det ved jeg self. intet om. Jeg kom i hvert fald frem til den konklusion, at jeg hellere ville holde et års barsel, så mit barn kommer i vuggestue, og jeg kan give mit studie 100% fokus i den tid, hun bliver passet. Og at jeg kan nyde hende 100%, uden at skulle tænke på studie, lektier og alt det man skal, fordi jeg valgte ikke at holde barsel under studietiden.

Jeg tror du bliver overrasket til den tid, men det er jo dit valg. Det var jo også bare et godt råd, fordi jeg tænkte det samme som dig i starten, men jeg tror godt du kunne ende med at ombestemme dig Jeg fik i hvert fald et helt andet syn på tingene, da jeg først havde bettepigen i maven og begyndte at knytte mig til hende.

I øvrigt kan din kæreste jo sagtens have one-on-one tid med bebsen, selvom du er hjemme

Anonym skriver:

nu er det sådan at selvom jeg kunne ville have 2-3 måneder med den lille, ville jeg stadig max være væk fra den i 4 timer, for jeg går max. i skole i to timer om dagen og faren til barnet vil så gå på barsel, når jeg starter igen. så jeg kan ikke se problemet, det svare da til at barnet bare sover en lang middagslur og så er jeg hjemme igen. derudover synes jeg også det er ekstremt vigtigt kæresten får tid med barnet uden jeg er der. det er jo lige så meget hans barn som det er mit barn.

Jeg synes, at du skal lytte lidt mere til dem, der er gravide eller har fået børn, - for man har en HELT anden holdning, når man først står i det.......jeg vil vove at påstå, at det er en urealistisk holdning, du har, men hvad - du skal jo også lige først blive gravid, og så har du nogle måneder til at finde fornuften, og den skal nok komme, når du står med hormoner ud over det hele

Derudover skal du nok lige revidere din forventning til at kunne planlægge en graviditet, det er altså meget få, der får deres ønsker opfyldt, så jeg håber sandelig ikke, at du bliver alt for skuffet

Held og lykke med det

Rockertand skriver:

Jeg synes, at du skal lytte lidt mere til dem, der er gravide eller har fået børn, - for man har en HELT anden holdning, når man først står i det.......jeg vil vove at påstå, at det er en urealistisk holdning, du har, men hvad - du skal jo også lige først blive gravid, og så har du nogle måneder til at finde fornuften, og den skal nok komme, når du står med hormoner ud over det hele

Derudover skal du nok lige revidere din forventning til at kunne planlægge en graviditet, det er altså meget få, der får deres ønsker opfyldt, så jeg håber sandelig ikke, at du bliver alt for skuffet

Held og lykke med det

Du har helt sikkert fat i noget der, for jeg havde nemlig selv den holdning, inden jeg blev gravid, at jeg bare kunne lade være at holde barsel, for jeg har kun 4-5 undervisningstimer om ugen. Men nu jeg står med den lille i maven, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det ville være det HELT forkerte valg, for dels har jeg brug for/lyst til at kunne fokusere 100% på vores dejlige unge, og dels vil jeg ikke kunne give studiet min fulde opmærksomhed, hvis jeg skulle amme i tide og utide og ikke få min nattesøvn.. Så nu kan jeg slet ikke forstå, at jeg først overvejede at droppe barslen For ikke at sige, at en baby har brug for mors fulde opmærksomhed. Ikke en træt, stresset mor, som er stresset over ikke at kunne følge med på studiet

Frøken J. skriver:

Du behøver ikke tage sådan på vej, det var bare et råd Jeg har samme timeantal som dig, men det er jo ikke bare skoletimer, der er jo også al forberedelsestiden og lektielæsningen, hvor du er nødt til at vende fokus langt væk fra din baby for at læse. Ydermere kan du jo ikke vide, om barnet lige er vågent og vil amme i de 4 timer Med mindre du har tænkt dig at gå direkte på flaske, det ved jeg self. intet om. Jeg kom i hvert fald frem til den konklusion, at jeg hellere ville holde et års barsel, så mit barn kommer i vuggestue, og jeg kan give mit studie 100% fokus i den tid, hun bliver passet. Og at jeg kan nyde hende 100%, uden at skulle tænke på studie, lektier og alt det man skal, fordi jeg valgte ikke at holde barsel under studietiden.

Jeg tror du bliver overrasket til den tid, men det er jo dit valg. Det var jo også bare et godt råd, fordi jeg tænkte det samme som dig i starten, men jeg tror godt du kunne ende med at ombestemme dig Jeg fik i hvert fald et helt andet syn på tingene, da jeg først havde bettepigen i maven og begyndte at knytte mig til hende.

I øvrigt kan din kæreste jo sagtens have one-on-one tid med bebsen, selvom du er hjemme

det er jeg skam godt klar over at det ikke var for at være ond, det var mit ny egentlig heller ikke og håber da heller ikke du opfattede det sådan det var skam bare mine tanker om det, bestemt intet personligt imod dig og din holdning, for jeg har haft begge tanker. Men er også nået frem til at det behov kæresten åbenbart har til at have den og få mig ud af huset, åbenbart betyder ekstremt meget for ham, hvilket jeg ikke havde regnet med. så tænker at det i min verden ville være egoistisk af mig hvis jeg tog et år og kæresten intet tog, når han så inderligt gerne vil. personligt har jeg det nu også fint nok med at kunne få et pusterum, hvilket jeg altid har ment skolen var, det er min hobby, noget som jeg går op, lige så vel som folk går op i en sport. ved godt de færreste tænker det om skolen, men jeg elsker det og tror ærligt talt ikke jeg kan undvære det pusterum og den fordybelse man har på skolen.

Anonym skriver:

det er jeg skam godt klar over at det ikke var for at være ond, det var mit ny egentlig heller ikke og håber da heller ikke du opfattede det sådan det var skam bare mine tanker om det, bestemt intet personligt imod dig og din holdning, for jeg har haft begge tanker. Men er også nået frem til at det behov kæresten åbenbart har til at have den og få mig ud af huset, åbenbart betyder ekstremt meget for ham, hvilket jeg ikke havde regnet med. så tænker at det i min verden ville være egoistisk af mig hvis jeg tog et år og kæresten intet tog, når han så inderligt gerne vil. personligt har jeg det nu også fint nok med at kunne få et pusterum, hvilket jeg altid har ment skolen var, det er min hobby, noget som jeg går op, lige så vel som folk går op i en sport. ved godt de færreste tænker det om skolen, men jeg elsker det og tror ærligt talt ikke jeg kan undvære det pusterum og den fordybelse man har på skolen.

Men du skal jo ikke kun tænke på din kæreste Du skal tænke på din baby. Dit barn har virkelig brug for, at du er der 100% for ham/hende, især det første år. At have en mor som er fraværende i undervisningstiden, træt og udkørt og stresset, fordi et barn kræver så meget mere end man lige tror, og hun jonglerer både med en bette baby og studiet, det er bestemt ikke optimalt for babyen. Naturligvis er det vigtigt, at faren også får et godt forhold til barnet, men mor ER vigtigst, og det er der flere årsager til. Nu vil jeg ikke gå hen og blive nørdet, men der er en masse evolutionspsykologi og udviklingspsykologi inde over + det biologiske med, at det er moderen der bærer barnet og hende der "har maden". Det er også derfor, at en far aldrig vil kunne få lov at få barnet med overnatninger før en vis alder, fordi mor er så vigtig (Det er ikke for at spille klog, det er bare fordi jeg har haft så meget om det på mit studie).

Så i sidste ende tror jeg bare du er nødt til at sige til dig selv, at selvom din kæreste gerne vil have far-tid, så er han nødt til at sætte sig ind i, at mor er primær, og barnets behov er vigtigst. Selvom du elsker dit studie og ser det som en hobby, er det en kæmpe mundfuld at sluge, når du står med sådan en bette en. Og jeg er helt sikker på, at man bliver overrasket over, hvor hårdt det er med en baby

For dit barns skyld synes jeg, at du skal overveje det igen. Baby har brug for dig først og fremmest - Ikke far

Rockertand skriver:

Jeg synes, at du skal lytte lidt mere til dem, der er gravide eller har fået børn, - for man har en HELT anden holdning, når man først står i det.......jeg vil vove at påstå, at det er en urealistisk holdning, du har, men hvad - du skal jo også lige først blive gravid, og så har du nogle måneder til at finde fornuften, og den skal nok komme, når du står med hormoner ud over det hele

Derudover skal du nok lige revidere din forventning til at kunne planlægge en graviditet, det er altså meget få, der får deres ønsker opfyldt, så jeg håber sandelig ikke, at du bliver alt for skuffet

Held og lykke med det

jeg tænker lidt alle er jo forskellige og hvis jeg ser skolen som mit pusterum og hobby, så kan jeg ikke se hvorfor jeg skal droppe det, hvis kæresten alligevel rigtig gerne vil have den alene tid. kunne godt se pointen hvis jeg virklig havde svært ved skolen og synes det var en belastning, men jeg gik da ud på min gyminaselleuddannelse med et gennemsnit på 7, trods det jeg havde over 30% fravær pga. en del ting der skete i mit liv der, men lige netop pga. den erfaring med at have en masse omkring ørerne og stadig kunne gå i skole, har gjort jeg ser skolen som et pusterum og ikke som en pligt. jeg nyder at fordybe mig væk fra dagligdagen og bare fokusere på det der skal laves i skolen. det er min form for hobby og kan ikke se hvorfor det er forkert at tænke sådan.

nu har jeg også skrevet en del gange i den at man kunne jo håbe osv. lige netop fordi jeg godt er klar over at sandsynligheden for det lykkedes er nok ikke så stor igen.

Anonym skriver:

jeg tænker lidt alle er jo forskellige og hvis jeg ser skolen som mit pusterum og hobby, så kan jeg ikke se hvorfor jeg skal droppe det, hvis kæresten alligevel rigtig gerne vil have den alene tid. kunne godt se pointen hvis jeg virklig havde svært ved skolen og synes det var en belastning, men jeg gik da ud på min gyminaselleuddannelse med et gennemsnit på 7, trods det jeg havde over 30% fravær pga. en del ting der skete i mit liv der, men lige netop pga. den erfaring med at have en masse omkring ørerne og stadig kunne gå i skole, har gjort jeg ser skolen som et pusterum og ikke som en pligt. jeg nyder at fordybe mig væk fra dagligdagen og bare fokusere på det der skal laves i skolen. det er min form for hobby og kan ikke se hvorfor det er forkert at tænke sådan.

nu har jeg også skrevet en del gange i den at man kunne jo håbe osv. lige netop fordi jeg godt er klar over at sandsynligheden for det lykkedes er nok ikke så stor igen.

He-he, jeg håber SÅ meget, at du vil gennemlæse denne tråd, når du engang sidder med en lille nyfødt i armene...

Lige nu er fokus din uddannelse, hvilket jo absolut er en god ting - når du bliver mor, kan alt andet rende dig i hele verden, du bliver så fokuseret og opslugt af dette lille nye væsen, - og med en energi på absolut nulpunktet til den tid, så tvivler jeg på, at du overhovedet gider slæbe dit korpus afsted til noget, som er "din hobby"  - derudover går farmand derhjemme (det bliver mænd generelt også hurtigt trætte af), ja, det der med karaktérgennemsnittet og pusterummet osv. er bare så langt væk fra din verden som nybagt mor.

Jeg synes, at du skal tage beslutningen, når du er langt henne i din graviditet eller lige har født, så skyder du ikke dig selv i foden.

jeg må være gået glip af noget ! Hvad er barsels KLIP ?????

Hvis du kommer til at amme skal du også huske på at det er dig der skal op om natten. Jeg vil også anbefale dig at overveje det en ekstra.

Men held og lykke med det hele