Jamen, jeg er startet fra bunden, lige ud fra gymnasiet til gratis jobs i branchen, hvor jeg langsomt fik arbejdet mig op til at blive manuskriptlæser (som går ud på at man læser andre folks manuser og vurderer dem ud fra en række kriterier). Min baggrund var ikke meget andet end at jeg havde læst en del fagbøger og set en MASSE film. Jeg arbejdede freelance som læser i godt og vel 5 år inden jeg besluttede mig for at jeg ville skrive selv.
Så da jeg begyndte at skrive, havde jeg allerede begge fødder plantet solidt i branchen. Folk vidste hvem jeg var, og det hjalp, men det var stadig ikke nemt. Jeg lavede gratis ting i et par år, filmskolefilm o.s.v., ved siden af mit læserjob, inden jeg begyndte at kunne tage løn for mit arbejde som forfatter.
Det er meget svært at komme helt udefra og få ting igennem. Men hvis man er dygtig, kan alt lade sig gøre.
Men man bliver kun dygtig ved at øve sig og øve sig og øve sig og... Regn med at du skal skrive i hvert fald 10 ting til skraldespanden inden du sender noget ud til læsning. De første ting man skriver er noget lort. Sådan er det bare.
Den "nemmeste" vej ind i branchen hvis man kommer helt udefra, er at komme ind på filmskolens manuslinje (eller super16s nyoprettede manuslinje). Men de tager kun elever ind hvert andet år, og der er cirka halvandet år til næste ansøgningsfrist. Og det er et nåleøje.
Det er vigtigt hvilke samarbejdspartnere man har. Hvis man kan alliere sig med en eller flere gode instruktører, er man nået et stykke vej.
Start med at skrive kortfilm. Det er helt urealistisk at være ny og regne med at kunne få en spillefilm igennem.
Regn med at skulle arbejde meget gratis. Det er en del af vilkårene, også selvom man er erfaren.
Lær håndværket! Mange tror at alle kan skrive. Det kan alle ikke. Det er et avanceret håndværk. Lær dramaturgien og som sagt - skriv en masse til skraldespanden.
En god begynderbog: http://www.amazon.co.uk/Screenplay-Foundations-Screenwriting-Step---Step/dp/0385339038/ref=sr_1_1?ie=UTF8&qid=1308396965&sr=8-1 (Syd Field er meget firkantet, men det er godt når man skal lære de grundlæggende struktur-regler)
Bøger jeg har været glad for:
http://www.amazon.co.uk/How-Build-Great-Screenplay-Storytelling/dp/031235262X/ref=sr_1_3?s=books&ie=UTF8&qid=1308397219&sr=1-3 (også god m.h.t. struktur)
http://www.amazon.co.uk/Creating-Unforgettable-Characters-Development-Advertisements/dp/0805011714/ref=sr_1_3?s=books&ie=UTF8&qid=1308397245&sr=1-3 (karakterer)
http://www.amazon.co.uk/Writing-Subtext-What-Lies-Beneath/dp/1932907963/ref=sr_1_4?s=books&ie=UTF8&qid=1308397245&sr=1-4 (undertekst)
http://www.amazon.co.uk/Writers-Journey-Mythic-Structure/dp/193290736X/ref=pd_sim_b_4 (virkelig fed, tager udgangspunkt i myter og arketyper)
http://www.amazon.co.uk/Story-Substance-Structure-Principles-Screenwriting/dp/0413715604/ref=pd_sim_b_2 (lidt avanceret, skal man først gå i gang med efter man har læst nogle af de andre)
Og husk at regler er til for at blive brudt.
Okay, det blev en lang post, skulle måske have sendt en PB ;-)
PS: Hmm, linksene funker ikke automatisk, så du skal copy/paste dem...