Ehm... Hvad gør jeg?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

6. juni 2011

Carina1977

Ville egentlig bare ønske dig tillykke med, at du har fået hende hjem igen  

Hvor må det være stort for jer, og klart det kræver en omstillelse for jer alle.

Tag en dag af gangen og tag en kamp af gangen. Kamp efter kamp efter kamp....kan jo også blive for meget. Vælg "kampene" med omhu, og inden du tager dem, så tænk på om det egentlig er kampen værd. Fortæl hende når hun gør noget godt og ros hende for det

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

6. juni 2011

Mi

Zeus skriver:



Jeg husker også utallige aftener hvor jeg lå og smuglæste i en bog, jeg blev bare aldrig snuppet i det

Men er glad for det du skriver.. Og prøver især også på at huske, at jeg skal vælge mine kampe, men den smutter godt nok hurtigt.. Der kunne gå flere dage hvor jeg tænkte på det konstant, især i hjemgivelses perioden, også glemmer jeg det.. Tror også jeg skal give slip på alle mine gode ideer om hvordan det skal være det hele, også bare acceptere, at det er kaos det meste lige nu.. Starte med madkamp imorgen tidlig midt i morgenmaden  

Men tak for det du skrev, det hjalp!  



I skal nok klarer det. Eller bliver det jo bare ligesom i alle andre børnefamilier, hvor mødre river hår ud af hovedet på sig selv af bare frustration

Anmeld

6. juni 2011

tazz

Zeus skriver:



Tror også bare det virker som mange flere ting der dukker op, fordi der jo har været 14 dage mellem de "forkerte" ting.. Hvis hun snakkede med en fremmed tidligere, så var der måske 14 dage til hun rendte rundt uden tøj på, hvor det nu er sammenhængende, hvis du forstår.. Og samtidig føler jeg mig så magtesløs, fordi jeg reelt ikke aner en dyt om hende, og hvad hun ved og hvad hun ikke ved... Her den anden dag, havde jeg lavet røræg, også kiggede hun på det, og spurgte mig om hvad det var  Jeg tænkte ikke et sekund på, om jeg havde lavet røræg i én af vores weekender sammen, eller om hun havde fået det derhenne, det tog jeg nærmest som en selvfølge.. Min datter havde aldrig fået røræg   Hun kunne lige så godt have knaldet mig en syngende lussing 



Du bliver også nødt til, at lade dig selv lære hende at kende. For hun er jo på sin vis et fremmed barn, selvom hun er DIN. Det tager tid. Ikke tage en ting som røræg som et nederlag.

Da min lillebror kom og boede hos os som knap 5 årig (vi var plejefamilie) havde han aldrig set en skov, eller en utilberedt kartoffel! Så måtte vi tage ham med på skovtur og sætte ham til, at skrælle og koge kartofler.

Prøv også bare at tænke på, at der er INTET I skal nå. Da jeg lærte det med mine papunger gik alting bedre.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.