Storebror - hvornår?

Mette&Alexander skriver:

Det bliver 4 år mellem mine to har en dreng fra august 07 og venter nu en pige til juli 11.

Vi gik igang med barn nr 2 da det ville passe med at der var 3 1/2 år mellem den, da vi syntes det var en passende aldre også skulle min mand lige være indstillet på en mere. Men lillepigen var længe indervejs og det tog atlså godt 6 md før jeg blev gravid. Så nu bleiver der de har 4 år, men efterhånden er jeg glad for det, min søn er den sidste halve år blevet så stor og selvstændig, det nyder vi begge i fulde drag.

Ja, man kan selvfølgelig heller ikke, hvor længer, der går før man bliver gravid 2. gang... Der kan jo nemt går længere tid, hvis man venter længe og hvis man venter til, man rigtig gerne vil, kan man jo risikere at stresse kroppen helt vildt... Men så forstår din på 4 vel også ret meget af det? Det må da være rigtig dejligt at have et halv-stort barn, når der kommer en ny spæd? Forestiller mig, det er næsten som at få et nyt barn nr. 1 så meget som der sker i de forskellige videnskabelige udviklinger indenfor baby-verdenen.

Pipsemor skriver:

De er da det man kalder pseudotvillinger så, ik??

nej det er hvis der er under 1½ år mellem dem

Pipsemor skriver:

 6 år er også længe at vente med nr. 2, hvis altså planen er, at børnene skal have glæde af hinanden... Så det har vel været en blanding af din og din brors aldersforskel og så det, at han led af ADHD. Opdagede man det, inden det blev et problem for ham i skolen?

Min mor kunne allerede mærke, at dervar "noget galt", da han var omkring ½ år, men dengang for 19 år siden, var der ikke så meget fokus på sygdommen, så lægerne slog det hen gang på gang, at han bare var en livlig dreng i den hyperaktive skala. Da han var 3 år begyndte de at tage det alvorligt, med indlæggelser og observationer på børnepsyk, og allerede som lille begyndte han på ritalin, så det er ikke noget, der gav sig udslag i skolealderen først. Det har været rigtig hårdt for familien, og også derfor vi "kun"er to søskende. Måske derfor, jeg godt kunne tænke mig en stor familie med min 3-4 børn

Pipsemor skriver:

Hej allesammen,

Jeg er mor til ét barn! Jeg vil rigtig gerne have en til. Vores første fylder 2 år om 3 mdr og jeg bliver ved med at tænke på, hvornår det er fair for ham, at vi får en til... Jeg har det underligt med det. Jeg er bange for at en af dem vil blive glemt og hvad hvis nu jeg elsker den ene mere end den anden?!?

Min mand og jeg har snakket om, vi begge to rigtig gerne vil have en til, og har begge givet "projekt bror/søster" grønt lys, men da jeg spekulere så meget over ovenstående, tør jeg ikke rigtig gå igang...

Er der nogen af jer, der kender noget til det? Og måske endda kan forklare, hvordan det er for den førstefødte at blive storebror/søster?

Mange hilsner og på forhånd tak, fordi der er et sted, man kan lette sine tanker...

PS: Jeg ved ikke om det er det rigtig emne jeg har startet en tråd under??? Håber, det er ok.

Man kan eller skal ikke kunne planlægge alle ting i verden

Hvis du gerne vil have et barn mere, så er det det i skal. Mange får jo flere børn og også mere end 2

Og familier fungere jo.

Jeg tror ikke der er nogen præcis tid for hvornår det er godt, eller ideelt.
Det er det når i føler jer klar

Børn falder jo hurtigt til i de nye roller. Og jo yngre de er, jo hurtigere glemmer de, at de har været alene.

Og som min elskede morfar ALTID siger, ja så kommer man ikke til at dele kærligheden mellem sine børn, men den bliver ganget
Det syntes jeg er så smukt sagt og så passer det

*Camilla 23+0

 

Man kan eller skal ikke kunne planlægge alle ting i verden

Hvis du gerne vil have et barn mere, så er det det i skal. Mange får jo flere børn og også mere end 2

Og familier fungere jo.

Jeg tror ikke der er nogen præcis tid for hvornår det er godt, eller ideelt.
Det er det når i føler jer klar

Børn falder jo hurtigt til i de nye roller. Og jo yngre de er, jo hurtigere glemmer de, at de har været alene.

Og som min elskede morfar ALTID siger, ja så kommer man ikke til at dele kærligheden mellem sine børn, men den bliver ganget
Det syntes jeg er så smukt sagt og så passer det

*Camilla 23+0

Hej Camilla,

Det var meget smukt sagt af din Morfar! Hvis du ikke har noget imod det, vil jeg lige skrive det ned. Det er sådan noget, jeg nemlig er rigtig bange for - altså at den ene vil blive elsket mere end den anden...

Og nej, du har så evigt ret i, at man ikke kan planlægge alt her i verden. Derfor har folk som jeg et problem og få et mindre chok, når de bliver forældre. For det er jo det jeg altid har gjort - planlagt til punkt og prikke...

Og forresten rigtig mange gange tillykke med maven.

Majeha skriver:

Min mor kunne allerede mærke, at dervar "noget galt", da han var omkring ½ år, men dengang for 19 år siden, var der ikke så meget fokus på sygdommen, så lægerne slog det hen gang på gang, at han bare var en livlig dreng i den hyperaktive skala. Da han var 3 år begyndte de at tage det alvorligt, med indlæggelser og observationer på børnepsyk, og allerede som lille begyndte han på ritalin, så det er ikke noget, der gav sig udslag i skolealderen først. Det har været rigtig hårdt for familien, og også derfor vi "kun"er to søskende. Måske derfor, jeg godt kunne tænke mig en stor familie med min 3-4 børn

Hihi... Ja, jeg glæder mig til at høre om den voksende familie i jeres hjem. Det bliver da rigtig spændende.

Min mand er enebarn og har åbenbart savnet en bror/søster rigtig meget! Det siger han og han har ikke noget i mod tre børn...  Det hænger jeg ham altså op på!  Hehe... Men ét barn af gangen... Forhåbentlig.

 

Hej allesammen,

Jeg er mor til ét barn! Jeg vil rigtig gerne have en til. Vores første fylder 2 år om 3 mdr og jeg bliver ved med at tænke på, hvornår det er fair for ham, at vi får en til... Jeg har det underligt med det. Jeg er bange for at en af dem vil blive glemt og hvad hvis nu jeg elsker den ene mere end den anden?!?

Min mand og jeg har snakket om, vi begge to rigtig gerne vil have en til, og har begge givet "projekt bror/søster" grønt lys, men da jeg spekulere så meget over ovenstående, tør jeg ikke rigtig gå igang...

Er der nogen af jer, der kender noget til det? Og måske endda kan forklare, hvordan det er for den førstefødte at blive storebror/søster?

Mange hilsner og på forhånd tak, fordi der er et sted, man kan lette sine tanker...

PS: Jeg ved ikke om det er det rigtig emne jeg har startet en tråd under??? Håber, det er ok.

Jeg ville sig i skulle eller kunne godt gå igang NU eller om 1-6 mdr og måske sker det dog du blever gravid med det sammen måske går der et par mdr eller måske 1-2 år hvem hved(INGEN).

Sandheder er de kloge siger drengbørn skal være helst være over 3 år når de blever storbror.Nemlig fordi føder man en pige derefter er hun hurtiger ind en dreng er i udvirkeligen.Drengebørn  lære langsom ind piger især i skolealdren så har man en dreng på f.eks 8 år og en pige på 6 kan man tit komme udfor pigen kan mere ind drengen da dreng bare lære langsommer står der.Så derfor.

Jeg har selv bogen om gravidte søsken forhold osv.

Min stor søn på 10½ kunne have været stor bror 5 gangen fra han var 1,5 år og frem til han var 5 år og 1 mdr næsen.Men midste flere 4 gang med hans far  også 1 gang med min nye kæreste der i feb 2005 og endelig 1/12-2005 var jeg gravid igen og min søn blev 5 år den 24 jan 2006 og føde i aug 2006 så han var endelig lidt over 5½ år jeg har haft meget glæder af de år imellem dem indtil nu der er lille søster iiiii jeg ville klar have ønske der kun var 3-4 år imellem dem hvis jeg kunne have bestemt det,

Men ikke kun børn i skal også være klar tænke på jer selv jeres aldre om ure tikker for jer der for heæt klart tro jeg det har meget hvordan forældren også klar dagene med to børn og tiden med dem det er jer som forældre der skal lære stor bror må vente lidt dea du lige skal amme eller skift ble hvis far ikke er der en god ide nu har jeg 4 børn er af nyde tiden lidt alene med storbror når far kommer hjem eller weekenden mere ind i dagtimer da han jo nok ville være i børnehave til f.eks den tid i får en lille. Tro tiden med hver især barn også har meget af sig + du gør tinge sammen med dem begge to og stor bror hente lige en ble til dig eller andre små opgaver.

Min unger er i dag  Dreng på snart 10½ år dreng her den 24 juli. En datter på snart 5 år her til aug også har vi  lille Tobias på 17 mdr 2 år blever han nher 23 dec + jeg har min stor bonus søn på snart 14 år til okt.

Ja og jeg nyder endelig det af de to stor klar meget sig selv og kan hjælp lidt til her og der hvor de to små/mindre også hygger sig med eller uden hinanden med os eller bare mig.

Jeg bruger meget tiden hver 14 dag på min datter hvor Tobias,s far tager mere Tobias ind mig for hun flytte 1 juni sidste år hjem til sin far mit valg.Men jeg gør også det vi leger alle 3 eller går tur alene så Tobias ikke beler helt tilside sat men han er ¨jo ikke så lille mere efterhånden som før.

Det skal nok gå i finder hurtigt udaf hvor hvordan osv tro mig

Held og lykke

Knus Fra Henriette

JustAnotherName skriver:

Ifølge min optik er der ikke et "godt/rigtigt" eller "skidt/forkert" tidspunkt.
Og det afhænger ikke af det først-fødte barn om det bliver godt eller ej.
- Det afhænger af forældrene, om de rummer at være forældre til to på tidspunktet, i de aldre, som børnene nu engang har/får.

Herhjemme er der kun et år og otte måneder mellem vores to piger.
Og jeg har aldrig fortrudt, at vi valgte at få nummer to hurtigt, selvom jeg da selvfølgelig også havde mine tanker og bekymringer, da jeg ventede lillesøster.

Idag har de så meget glæde af hinanden!! Jeg føler oprigtigt i hjertet, at det er én af de største gaver, jeg har kunnet gi' mine børn - at de har hinanden.

Eeelsker dit indlæg...

Sofia24 skriver:

Eeelsker dit indlæg...

Tro helt klart du har ret især to piger eller to drenge er ingen år imellem dem en ligeså stor betydeningen ind en drenge første så en pige og jeg tro helt sikkert alt i alt er meget af det hvordan forældren og op til forældrene hvordan de for hverdagen osv med to børn små børne nu skriver jeg små børn for menere de er små når de er under skolealdren til af gå osv og ikke det vilde med aldren imellem dem.

ALt i alr skal forældren være klar og fast rammerne hverdag meget ens så hurtigt man kan det hvis man f.eks ammer tro jeg også betyder en del.

Henriette.

Pipsemor skriver:

Hej Camilla,

Det var meget smukt sagt af din Morfar! Hvis du ikke har noget imod det, vil jeg lige skrive det ned. Det er sådan noget, jeg nemlig er rigtig bange for - altså at den ene vil blive elsket mere end den anden...

Og nej, du har så evigt ret i, at man ikke kan planlægge alt her i verden. Derfor har folk som jeg et problem og få et mindre chok, når de bliver forældre. For det er jo det jeg altid har gjort - planlagt til punkt og prikke...

Og forresten rigtig mange gange tillykke med maven.

Jow tak Og skriv det endeligt ned Hæng det op på væggen og kig på det Den er nemlig så smuk

*Camilla 23+0 med nummer 3.